TY - UNPB
T1 - Reorganisering af elsektoren efter reformen i 1999
AU - Olsen, Ole Jess
PY - 2006
Y1 - 2006
N2 - For at gøre konkurrencen troværdig er det nødvendigt at adskille netmonopolet fra produktion og salg, såkaldt »unbundling«, hvilket kan gøres mere eller mindre radikalt. I Danmark valgtes en løsning med adskillelse af konkurrence og monopol i juridiske enheder, der godt måtte fortsætte under samme ejer. Fra lovgivers side var der ikke noget ønske om aktivt at medvirke til at udskifte de daværende ejere, andelshavere og kommuner, med andre, snarere tværtimod. Forsyningsvirksomhederne kunne efter at have foretaget den krævede opdeling i netselskaber, forsyningspligtselskaber og selskaber med konkurrenceaktiviteter få de nødvendige koncessioner til at fortsætte med deres hidtidige aktiviteter, hvilket de stort set alle valgte. Fra de to regionale sammenslutninger blev udskilt to nye systemansvarlige selskaber, Eltra og Elkraft System. Den danske elsektor er efter reformen organisatorisk og ejermæssigt forblevet intakt. Den strukturrationalisering, som var forventet, fordi mange års monopol havde konserveret selskabsstrukturen, har ikke fundet sted. De allerede mange danske elselskaber er blevet til endnu flere. Det skyldes fortrinsvis lovens krav om selskabsopdeling og ikke salg og køb af selskaber i noget større omfang. De nye selskaber indgår i koncerner, der er arvtagere fra de tidligere forsyningsvirksomheder. De ændringer, der har fundet sted, har fortrinsvis bestået i sammenlægninger af naboselskaber. De mange små transformerforeninger er fortsat aktive og har i nogle tilfælde kappet båndene til de omkringliggende netselskaber. Der er langt færre forsyningspligtselskaber end netselskaber, men de er alle en del af de nævnte koncerner med rod i den traditionelle elsektor. Kun blandt handelsselskaberne findes nye i branchen, udenlandske elselskaber, olieselskaber og mæglervirksomheder.
AB - For at gøre konkurrencen troværdig er det nødvendigt at adskille netmonopolet fra produktion og salg, såkaldt »unbundling«, hvilket kan gøres mere eller mindre radikalt. I Danmark valgtes en løsning med adskillelse af konkurrence og monopol i juridiske enheder, der godt måtte fortsætte under samme ejer. Fra lovgivers side var der ikke noget ønske om aktivt at medvirke til at udskifte de daværende ejere, andelshavere og kommuner, med andre, snarere tværtimod. Forsyningsvirksomhederne kunne efter at have foretaget den krævede opdeling i netselskaber, forsyningspligtselskaber og selskaber med konkurrenceaktiviteter få de nødvendige koncessioner til at fortsætte med deres hidtidige aktiviteter, hvilket de stort set alle valgte. Fra de to regionale sammenslutninger blev udskilt to nye systemansvarlige selskaber, Eltra og Elkraft System. Den danske elsektor er efter reformen organisatorisk og ejermæssigt forblevet intakt. Den strukturrationalisering, som var forventet, fordi mange års monopol havde konserveret selskabsstrukturen, har ikke fundet sted. De allerede mange danske elselskaber er blevet til endnu flere. Det skyldes fortrinsvis lovens krav om selskabsopdeling og ikke salg og køb af selskaber i noget større omfang. De nye selskaber indgår i koncerner, der er arvtagere fra de tidligere forsyningsvirksomheder. De ændringer, der har fundet sted, har fortrinsvis bestået i sammenlægninger af naboselskaber. De mange små transformerforeninger er fortsat aktive og har i nogle tilfælde kappet båndene til de omkringliggende netselskaber. Der er langt færre forsyningspligtselskaber end netselskaber, men de er alle en del af de nævnte koncerner med rod i den traditionelle elsektor. Kun blandt handelsselskaberne findes nye i branchen, udenlandske elselskaber, olieselskaber og mæglervirksomheder.
M3 - Working paper
SP - 27
BT - Reorganisering af elsektoren efter reformen i 1999
PB - AKF
CY - København
ER -