Relevansstrukturens kommunikationslogiske rolle

Inden for kommunikationslogikken har man formuleret et lille antal retningslinjer for at lave Generelle Konversationelle Implikaturer (herefter GKI). Ifølge Levinson er disse retningslinjer defaultregler, dvs. de anvendes med mindre der er indikationer på at det er en særlig kontekst (Levinson 2000). Denne antagelse om GKI'ernes defaultstatus er siden gjort til genstand for diskussion. Artiklen er et kognitionspsykologisk funderet og funktionel lingvistisk bidrag til denne diskussion.
Udgangspunktet for bidraget er et af Levinsons egne eksempler hvor den GKI der angiveligt har defaultstatus, er irrelevant. En lille korpusundersøgelse viser at dette ofte forekommer i sprogbrugen. Således synes Levinsons antagelse om statussen ikke at være plausibel fra et kognitionspsykologisk synspunkt. En anden mulighed er imidlertid at de sproglige betingelser for GKI'er er underbeskrevet. Det er denne mulighed der forfølges i artiklen. Med udgangspunkt i den antagelse at ytringens relevansstruktur influerer på om en inferens skal laves, opstilles to hypoteser om relationen mellem relevansstruktur og GKI’er: en stærk (1) og en svag (2). 1) Betingelsen for at GKI’en skal drages, er at det GKI-relaterede udtryk er fokuseret, dvs. enten realiseret i fokusdomænet, indikeret ved fokusindikatorer eller markeret som fokus (ved kontrastmarkering, udkløvning, eksistentiel der-sætning eller operatorer). 2) Hvis vi antager at relevansstrukturen er bestemmende for Partikulære Konversationelle Implikatur (PKI), og samtidig antager at GKI’en skal have en funktion i forhold til PKI’en, vil relevansstrukturen indirekte lægge restriktioner på om GKI’en skal drages ved brugen af et GKI-relateret udtryk. Den stærke hypotese falsificeres af observationer i korpus; den svage gør ikke.