Reformen af erhvervsuddannelserne: En gang til, forfra og om igen

Artiklen anlægger et politisk-historisk perspektiv på reformen af erhvervsuddannelserne (EUD) i 2014. Reformen markerede på nogle områder et markant brud med den hidtidige politik. Det gælder for ek-sempel indførelsen af adgangskrav og satsningen på talent og elite, som afløser de krav om social inklusi-on og fastholdelse, som har været i højsædet siden reformen i 2007. Men samtidig gentager reformen på mange områder tidligere reformer, både med hensyn til hvad den udpeger som problemer, og hvad den peger på som løsninger. Reformens indførelse af et todelt grundforløb ligner til forveksling den løsning der indførtes med reformen i 1991. Det er dog ikke ren gentagelse. Ofte veksler de politiske reformer mellem to modsatrettede tiltag, som begge fremføres som løsning på det samme problem, for eksempel frafald. Spørgsmålet, der diskuteres i artiklen er, hvorfor reformerne tilsyneladende gentager sig selv og kører i ring. Hvad siger det om de problemer som EUD tilsyneladende permanent er udfordret af? Som svar på dette spørgsmål peger artiklen på kompleksiteten og de indbyggede modsætninger i de danske EUD, samt på nogle svagheder i den hidtidige styringslogik. Det handler både om partsstyrets ’blinde plet-ter’ og om den ureflekterede resultatstyring, som fortsætter med den aktuelle reform.