Recognition and Judgement in Social Work

Formålet med artiklen er at argumentere for anerkendelse som normativt ideal for socialt arbejde og at konfrontere idealet med "virkeligheden" i de sociale institutioner. Jeg anvender dømmekraftbegrebet til at analysere institutionelle tænkemåder og rutiner, som udgør en barriere for, at anerkendelsesidealet kan sætte sig igennem i praksis. I den første del udvikler jeg idealet og begrunder dets relevans for praktisk socialt arbejde med henvisning til sociale klienters krænkelseserfaringer. I den anden udfolder jeg dømmekraftbegrebet og kritiserer de fremherskende dømmekraftformer i socialforvaltningerne, som i min fortolkning er en forhindring for anerkendelse.