Psykosocialt Arbejdsmiljø på Regionale Arbejdspladser (PARA): Viden der virker

Projektet Psykosocialt Arbejdsmiljø på Regionale Arbejdspladser (PARA) har til formål at øge viden om indsatser, der har en positiv effekt på det psykosociale arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser. Samtidig skal denne forskningsbaserede viden kunne anvendes lokalt på regionale arbejdspladser som afsæt for konkrete arbejdsmiljøindsatser.

Projektets formål er belyst gennem forskellige metodiske perspektiver, der har leveret relevant viden inden for de følgende fem fokusområder, som forud for projektet var udvalgt af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet:
 Anerkendelse, respekt, faglighed og tid til kerneopgaven
 Forandringer
 Vold og trusler om vold
 Fastholdelse
 Introduktion af nyansatte og nyuddannede.

Formålet er imødekommet gennem et mixed methods-undersøgelsesdesign, som kombinerer kvalitative og kvantitative forskningsmetoder og indeholder følgende elementer:
 Kortlægning af arbejdsmiljø og organisatorisk kontekst på regionale
arbejdspladser ved brug af forskellige kvalitative og kvantitative datakilder.
 Etablering af en kvantitativ forskningsressource, en regional arbejdsmiljøkohorte,
der anvendes som kvantitativt datagrundlag til at undersøge sammenhænge
mellem psykosocialt arbejdsmiljø, mentalt helbred, sygefravær og fastholdelse.
 Identifikation af mulige indsatser i forhold til de fem fokusområder.

Indsatserne er beskrevet i en række guidelines, som i projektet er blevet testet, evalueret ogvidereudviklet i samarbejde med 64 deltagende arbejdsenheder fordelt på otte arbejdspladser ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder.

De fleste indsatser omkring det psykosociale arbejdsmiljø finder sted lokalt på
arbejdspladsen. Det har derfor været et hovedfokus for PARA-projektet at undersøge metoder, som ledere og medarbejdere på regionale arbejdspladser, kan bringe i anvendelse med henblik på at styrke grundlaget for den lokale arbejdsmiljøindsats. På den baggrund, og med udgangspunkt i den forskningsbaserede viden på området, har forskerne i PARA-projektet udviklet et sæt guidelines for godt arbejdsmiljøarbejde, som de har bragt i spil i forbindelse med samarbejdet med de deltagende arbejdspladser. De
beskrevne guidelines og samarbejdet med de deltagende arbejdspladser har taget udgangspunkt i en systematisk og lærende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. Herudover baserer arbejdsmiljøindsatserne i PARA-projektet sig på tre generelle anbefalinger:

 Medarbejderinddragelse
 Tilpasning til arbejdspladsen
 Klar og vedholdende kommunikation

Resultaterne fra PARA-projektet tyder på, at de tre generelle anbefalinger kan bidrage til at øge mulighederne for 1) at lokale arbejdsmiljøindsatser fører til forbedringer i arbejdsmiljø og trivsel, 2) at de forankres på arbejdspladsen og 3) at forbedringerne bliver en integreret del af opgaveløsningen. PARA-projektet viser dog også, at der er store forskelle på, hvordan man lokalt på de regionale arbejdspladser er i stand til at gennemføre effektive og løsningsorienterede arbejdsmiljøindsatser, der passer til den lokale kontekst. For at få mere klarhed over, hvordan de lokale forhold spiller ind på det
lokale arbejdsmiljøarbejde, har forskerne ved hjælp af kvantitative og kvalitative
metoder undersøgt, hvordan kontekstuelle forhold kan få betydning for den lokale arbejdsmiljøindsats.

Forskningsprojektets centrale fund viser sig inden for følgende temaer:
 Identifikation af potentialer for at nedbringe sygefraværet, øge fastholdelsen og understøtte det mentale helbred gennem forbedringer i arbejdsmiljøet (kapitel 2).
 Indsigt i konkrete og lokale arbejdsmiljøprocesser på regionale arbejdspladser samt
positive erfaringer med en lærende tilgang til at arbejde med komplekse
arbejdsmiljøproblemstillinger (kapitel 3-5).
 Indsigt i, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø har udviklet sig på de deltagende arbejdsenheder samt hvilke faktorer, der har haft betydning for udviklingen. Her lægges især vægt på beskrivelsen af lokale variationer i arbejdsmiljøkompetence samt arbejdsmiljøkompetence som et relevant begreb til at forstå lokale enheders evne til at identificere og handle relevant i forhold til udfordringer i arbejdsmiljøet (kapitel 6-7).
 Indsigt i en række kontekstuelle faktorer, der udgør muligheder og begrænsninger i forhold til lokalt funderede arbejdsmiljøindsatser, samt belysning af heraf afledte handlemuligheder (kapitel 8).

Herudover bidrager PARA-projektet med viden om det lokale arbejdsmiljøarbejde på regionale arbejdspladser. I forlængelse heraf identificerer PARA-projektet en stor variation i arbejdsenhedernes evne til at håndtere deres arbejdsmiljøproblemer lokalt samt en række forhold, der henholdsvis hæmmer og fremmer arbejdsmiljøarbejdet.
Disse forhold relaterer sig især til den måde, som arbejdsmiljøindsatserne er organiseret på og til samarbejdet omkring arbejdsmiljøindsatserne. Derudover bidrager PARA-projektet også med en analyse af forskellige konkrete dialogbaserede arbejdsmiljøfremmende værktøjer og teknikker, samt en diskussion af, hvordan viden og vidensformidling kan forstås i konkteksten af arbejdsmiljøarbejdet på regionale arbejdspladser.

Potentialer for at nedbringe sygefraværet, øge fastholdelsen og understøtte det mentale helbred gennem forbedringer i arbejdsmiljøet.
Resultaterne fra den del af PARA-projektet, der baserer sig på epidemiologiske analyser af en stor mængde data om psykosocialt arbejdsmiljø og trivsel fra Region Hovedstaden, viser, at der foreligger et betydeligt potentiale i forhold til at reducere sygefravær, øge fastholdelse og understøtte mental sundhed blandt medarbejderne på regionale arbejdspladser gennem forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø. Dette gælder især, hvis det er muligt at fremme samarbejdet og styrke relationerne ledere og medarbejdere imellem, samt øge udviklings- og indflydelsesmulighederne i arbejdet. Resultaterne fra
denne del af projektet understreger relevansen for både ledere og medarbejdere af at iværksætte og gennemføre indsatser, der har til formål at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser.
Lærende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet understøtter arbejdet med komplekse arbejdsmiljøproblemstillinger positivt. Erfaringer fra PARA har vist, at de problemstillinger, som først viser sig, ofte dækker over mere komplekse og sammenvævede problemstillinger. Bæredygtige indsatser i forhold til sådanne “vilde” problemstillinger kalder på en grundig afdækning af disse.
Med en lærende tilgang inviteres medarbejdere og ledere til at sætte den
forskningsbaserede viden i spil gennem de metoder, som er lagt ind i guidelinene. Den forskningsbaserede viden præsenteres gennem en række temaer, der er beskrevet i guidelines og gjort operationel i dialogspørgsmål og udsagnskort, som hjælper deltagerne til at undersøge arbejdsmiljøet ud fra den gældende viden.

Gennem tre eksemplariske caseforløb vises, hvordan en lærende tilgang understøtter arbejdspladsernes udforskning af udfordringer samt mulige handlinger i form af indsatser og prøvehandlinger. Disse ”tykke casebeskrivelser” viser, hvordan arbejdsmiljøproblemstillingerne er vævet ind i konteksten og det konkrete arbejde. De viser også, hvordan arbejdspladserne identificerer meget forskellige typer af indsatser på forskellige afdelinger, der arbejder med det samme fokusområde. Denne observation viser værdien af en dialogbaseret tilgang, der netop åbner op for, at medarbejderne spiller en aktiv rolle i forhold til at identificere de indsatser, der er behov for at sætte i
gang på arbejdspladsen.

PARA-projektet viser i forlængelse heraf værdien af lokale dialoger om komplekse arbejdsmiljøproblemer. På de deltagende arbejdspladser er der blevet gennemført medarbejderinddragende dialoger med henblik på at afdække og undersøge de problemstillinger. Generelt er der gode erfaringer med den dialogbaserede tilgang, der understøttes af de udviklede guidelines. Dialogerne, herunder brug af fx metoderne: perspektivsamtaler og dilemmatænkning, åbner op for at undersøge forskellige perspektiver
på tværs af faggrupper og enheder. Dialogerne har hermed en selvstændig værdi og kan betragtes som en arbejdsmiljøindsats i sig selv. Samtidig understøtter dialogerne afdækning af tavs viden og problemstillingernes komplekse karakter, hvilket yderligere bidrager til, at der kan formuleres relevante indsatser og prøvehandlinger, der med større sandsynlighed adresserer problemets underliggende årsager. Erfaringerne fra PARA-projektet viser, at indsatser og prøvehandlinger både kan være mulige løsninger
på konkrete problemer, og samtidig kan de få en bredere betydning ved at forebygge eller vende eventuelle negative dynamikker i det psykosociale arbejdsmiljø, så de i stedet bliver gjort til genstand for faglig udvikling tæt på løsningen af kerneopgaven.

De lokale processer har stor betydning – enheders evne til at identificere og handle relevant i forhold til arbejdsmiljøudfordringer. Når man ser på alle de deltagende arbejdspladser under ét, viser resultaterne fra PARA-
projektet, at der kun er sket marginale forandringer i arbejdsmiljøet fra starten af de enkelte arbejdspladsforløb til deres afslutning. Når man ser nærmere på de deltagende arbejdsenheder, viser resultaterne imidlertid store forskydninger, hvilket tyder på, at de processer, der finder sted lokalt i de deltagende arbejdsenheder, er af stor betydning for, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel har udviklet sig.

Resultaterne fra den kvantitative analyse af, hvordan arbejdsmiljø og trivsel har udviklet sig på de deltagende arbejdspladser, indikerer endvidere, at det psykosociale arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel udvikler sig mere positivt blandt medarbejdere, der svarer, at deres arbejdsenhed ’til en vis grad’ eller ’i høj grad’ har fået gennemført de arbejdsmiljøindsatser, de har aftalt, end blandt medarbejdere der svarer, at deres arbejdsenhed ’slet ikke’ eller ’i lav grad’ har fået gennemført de aftalte arbejdsmiljøindsatser. Disse resultater indikerer således, at potentialerne i PARA-indsatsen primært er blevet realiseret i de arbejdsenheder, hvor det lokale arbejdsmiljøarbejde baserede sig på en systematisk og lærende tilgang til arbejdsmiljøindsatserne.

Som nævnt oven for, er der imidlertid forskel på, i hvor høj grad de deltagende
arbejdspladser har været i stand til at gennemføre løsningsorienterede og systematiske arbejdsmiljøindsatser, og at der er en række forhold på arbejdspladsen, der har betydning for dette. PARA-projektet viser således, at der er store forskelle på de enkelte arbejdsenheders kompetencer til og forudsætninger for at løse konkrete arbejdsmiljøproblemer (herefter ’Arbejdsmiljøkompetence). Resultaterne fra de arbejdspladser, der har deltaget i PARA-projektet viser, at der er et stort spænd mellem, hvordan medarbejderne fra de deltagende arbejdsenheder vurderer arbejdsmiljøkompetencen i deres afdeling, hvilket både har betydning for den måde, de har arbejdet med deres indsatser i forbindelse med PARA-projektet, og for hvordan deres arbejdsmiljø og trivsel udvikler sig over tid.

Hvad muliggør og begrænser lokale arbejdsmiljøindsatser? De kvalitative og de kvantitative analyser peger også på nogle konkrete opmærksomheds-punkter, som arbejdspladserne kan bruge til at styrke den lokale arbejdsmiljøindsats og arbejdsmiljøkompetence. Vi har identificeret en række kontekstuelle faktorer, der på forskellig vis udgør muligheder og barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Disse falder ind under fire overskrifter:
 Medarbejderinddragelse: Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere er vigtigt for at sikre at indsatserne opleves som meningsfulde og fører til forbedringer af arbejdsmiljøet. Den psykologiske tryghed i afdelingen er afgørende for, om det er muligt at indgå en tillidsfuld dialog om det psykosociale arbejdsmiljø. Samtidig kan arbejdspres gøre det svært for medarbejdere at have mulighed for at deltage i arbejdsmiljøindsatserne.
 En systematisk og lærende tilgang: Systematik i arbejdsmiljøarbejdet har stor
betydning for den oplevede arbejdsmiljøkompetence i casene. Samtidig har en
lærende tilgang vist sig meget virksom i forhold til at udfolde komplekse
problemstillinger i det psykosociale arbejdsmiljø og i forhold til at formulere og
følge op på konkrete indsatser og prøvehandlinger. Den systematiske og lærende tilgang understøttes af de guidelines, der er udviklet i PARA-projektet.
 At opbygge samarbejdet omkring arbejdsmiljøindsatserne: Som nævnt har
afdelingernes arbejdsmiljøkompetence betydning for deres mulighed for at
omsætte arbejdsmiljøviden, herunder PARA’s guidelines. Her er det vigtigt, at
arbejdspladserne er opmærksomme på, at de kan hente hjælp og støtte hos
’oversættere og brobyggere’ af viden, som arbejdsmiljøkonsulenter eller andre
ressourcepersoner. Det kan danne grundlag for læring og udvikling af
arbejdsmiljøkompetence.
 Tids- og læringsrum: Det er afgørende for virkningen af konkrete
arbejdsmiljøindsatser, at der skabes tids- og læringsrum for, at de konkrete
arbejdsmiljødialoger tæt på arbejdet og samarbejdet om kerneopgaven, kan finde sted. Erfaringerne fra caseforløbene viser, at disse tids- og læringsrum fx kan blive begrænset af forandringer og høje krav – fx af følelsesmæssige karakter – i arbejdet.

På baggrund af PARA-projektets samarbejder med arbejdspladser identificeres i kapitel 8, i tilknytning til hver af de kontekstuelle faktorer, en række handlemuligheder med henblik på at styrke arbejdsmiljøindsatserne og dermed også styrke arbejdspladsernes arbejdsmiljøkompetence.

Samlet set tyder resultaterne fra PARA-projektet på, at der er et stort potentiale i den lokale indsats for at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø og, at en sådan lokalt forankret indsats vil have en positiv effekt på medarbejdernes mentale helbred, på sygefravær og fastholdelse på regionale arbejdspladser. De udviklede guidelines, som netop søger at understøtte gennemførelsen af en systematisk og lærende tilgang til arbejdsmiljøindsatser, kan bidrage til at understøtte denne lokalt forankrede indsats og kan dermed bidrage til at styrke trivsel og fastholdelse og til at nedbringe sygefravær på regionale arbejds-pladser.

Resultaterne indikerer imidlertid også, at det ikke er alle arbejdsenheder på det regionale arbejdsmarked, der er lige godt ’klædt på’ til at løfte den lokale arbejdsmiljøindsats og dermed bidrage til at realisere de potentialer, som projektet har identificeret. Resultaterne peger på, at disse forskelle også vil have betydning for, i hvor høj grad de regionale arbejdspladser af egen drift vil kunne anvende PARA-projektets guidelines til at styrke arbejdsmiljøet – og ved at arbejde systematisk og lærende med deres arbejdsmiljøindsatser, er der også en god chance for, at arbejdspladserne kan udvikle deres arbejdsmiljøkompetence.

Afsluttende bemærkning
Afslutningsvist kan det nævnes, at PARA-projektet begyndte i 2019 og bliver rundet af medio 2023. I den periode har Danmark været igennem en Covid-pandemi, en sygeplejerskestrejke samt stadig større udfordringer med hensyn til rekruttering og fastholdelse af personale på en række områder. Dette har dannet rammen for og været et vilkår for PARA. Rammerne og vilkårene har dels udfordret det praktiske forskningsarbejde i alle faser, særligt i forhold til rekruttering af arbejdspladser til projektet, men også i forhold til arbejdspladsernes muligheder for at balancere deres deltagelse i projektet med den helt daglige varetagelse af kerneopgaven.