Abstract
Studerende inden for design, økonomi og teknologi sammensmelter deres viden for at skabe nye produkter til erhvervslivet.
Tværfagligheden er central når studerende fra Danmarks Design Skole, Damarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København arbejder sammen om at løse et problem for en konkret virksomhed - det være sig at udvikle et høreapparat som ser sejt ud eller stilrene sengetekstiler.
»Udfordringen er at lære hinandens terminologier at kende,« siger Rikke Flindt, cand.merc.-studerende fra Handelshøjskolen i København. »Derfor er det også så dejligt, når man arbejder sig ned fra det abstrakte startniveau til noget konkret - til produktet.« Gruppekammeraten, designstuderende Agnethe Holsting er enig og siger, at samarbejdet har været meget givende.
»Hvor jeg i høj grad er vant til at arbejde intuitivt, var det interessant at se den praktiske tilgang til produktudvælgelse og udvikling som for eksempel den ingeniørstuderende har.« Rikke Flindt og Agnethe Holsting er to ud af henved 20 deltagere i kurset »Integreret Design« afholdt af Center for Design og Virksomhedsudvikling (CDV).
CDV har til formål at forske og undervise i samspillet mellem designverdenen og forretningsverdenen. Centeret holder til på Danmarks Design Skole, men er et samarbejde mellem denne, Handelshøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet. Centerets trebenethed afspejles i de kursusansvarliges baggrund idet kurset repræsenteres af cand. merc. Susanne Svenningsen, civilingeniør Torben Lenau og arkitekt Klavs Helweg-Larsen.
»Målet med kurset er at udnytte de tre fagområders kompetencer samtidigt,« fortæller Torben Lenau og fortsætter: »Integreret Design er et et-årigt kursus i slutningen af de studerendes uddannelse. De studerende er typisk på deres 9. og 10. semester og har derfor deres egen faglighed med. På kurset drejer det sig om at udvikle forståelsen fagområderne imellem. Derfor er gruppearbejde centralt, specielt på første del af kurset, altså efterårsdelen. I foråret fokuseres der på de studerendes afgangsprojekter. Her er det hensigten, at de studerende skal lægge hovedvægten på deres eget fag, men stadig med input fra de andre faggrupper.
« I efteråret er kursusindholdet gruppebaseret og de studerende delt op i fem arbejdsgrupper. »Vi har brugt lang tid på gruppedannelse, har været på en studietur med en del forelæsninger og laver øvelser for indføring i de andre fag. De studerende skal lære at arbejde sammen med andre faggrupper. De skal blive professionelle projektdeltagere,« siger Torben Lenau fra Danmarks Tekniske Universitet. Udover at de studerende lærer at arbejde i projektgrupper prioriteres det højt, at deres arbejde er praktisk og virksomhedsnært. »For at træne de studerende i konkret produktudviklingsarbejde har projektarbejdet været udført i samarbejde med industrielle virksomheder. I år har vi samarbejdet med Paustian, Dansk Automatfabrik, Flex Dental og Oticon,« fortæller Torben Lenau.
En gruppe studerende har udviklet sengetekstiler til møbelhuset Paustian. Paustians direktør, Peter Kampmann siger: »Det er afgjort en god idé at få disse faggrupper til at samarbejde, og jeg synes det er spændende at have fået de studerendes udtalelser om Paustian og at se på deres idé. Det er helt afgjort, at vi skal samarbejde med sådan nogle i fremtiden, og vi skal også snakke videre om det konkrete projekt.«
En anden gruppe foreslår i deres projekt, at Oticon skal bruge design strategisk i deres produktudvikling. Gruppen har udviklet fire bud på høreapparater med en anden signalværdi end den nuværende lidt kedeligt ladede. »Høreapparatet skal ikke længere være et høreapparat. Det skal være »EarWear«, og så må det godt se sjovt eller sejt ud. For eksempel lavede vi et høreapparat med militærcamouflagefarver på. Det var et hit hos mange af de små piger - nok fordi »Scary Spice« fra Spice Girls bruger camouflagebukser og har gjort den stil in,« fortæller designstuderende Dorte Søndergaard. Christina Orth, cand.merc.-studerende, fortsætter: »At bruge design til at differentiere Oticons produkter er en kompetence, vi vurderer, man kunne gøre mere ud af at bruge.«
At design kan bruges strategisk til at skille sig ud fra konkurrenterne er grundlaget for Center for Design og Virksomhedsudvikling. Centeret fremmer forskning i og viden om dette, i Danmark relativt uopdyrkede, område.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Berlingske Tidende |
Sider (fra-til) | 14 |
Antal sider | 1 |
ISSN | 0106-4223 |
Status | Udgivet - 9 mar. 1999 |
Emneord
- tværfaglighed
- projektarbejde
- design
- læring
- oplevelse
- integreret design