Problem children or harassed childhood? Discourses and practices among pedagogues

I artiklen analyseres diskurser om rummelighed blandt pædagoger i daginstitutioner. Analysen viser, at pædagogerne identificerer strukturelle og økomnomiske barrierer for rummelighed, men alligevel bliver det i sidste ende børnene (og deres forældre) der identificeres som problemet, og som mål for forandringsstrategier. Det konkluderes på den baggrund at diskurserne blandt pædagogerne tendentielt individualiserer strukturelle problemer med det resultat, at en stor gruppe af børn bliver identificeret som problem fremfor at blive givet bedre opvækstvilkår. Samtidig er der også andre diskurser på banen, som i mindre grad individualiserer problemerne, og i højere grad åbner for inkluderende og anerkendende praksisser, omend disse stadig ikke formår at gøre noget ved de strukturelt forankrede problemer.