Praksisforskning om ’situeret ulighed’: om at åbne ”ulighedens sorte boks”

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Abstract

Vores senere praksisforskningsprojekter udforsker ’situeret ulighed’ på tværs af børnelivets forskellige institutionelle sammenhænge – dvs. institutionelle betingelser og sociale dynamikker i hverdagslivet, der er en del af ulighedsskabende processer i praksis.
Vores udgangspunkt er, at en sådan udforskning må ske i nært samarbejde med medforskere – dvs. de forskellige mennesker, der befolker den praksis, vi ønsker at vide mere om. Medforskerne er i den sammenhæng ikke ’objekter’ for undersøgelse, intervention eller udvikling, men er involveret i processen med at udforske fælles problemer. Forskningsprocessen må derfor ses som
en gensidig læringsproces, der både skaber muligheder for praksisudvikling, viden og teoretisk udvikling.
Med udgangspunkt i projekterne, diskuterer vi, hvordan psykologisk praksisforskning med forskellige deltagere, hver med forskellige positioner og perspektiver kan bidrage med indsigt i et felts konflikter og historiske modsætninger og derigennem også med viden om, hvad et problem
kan hænge sammen med i hverdagslivets sociale praksis - hvordan vi på baggrund af kvalitativ udforskning og samarbejde med mange forskellige medforskere involveret i et felt kan foretage situerede generaliseringer netop om sammenhænge i det sociale liv.

Konference

KonferenceKvalekonferencen 2025
LokationRoskilde Universitet
Land/OmrådeDanmark
ByRoskilde
Periode15/05/202516/05/2025
AndetI konferencen stiller vi skarpt på, hvordan man (sam)arbejder med mennesker i den kvalitative forskning. I Danmark har vi en stærk tradition for medforskning, som især er udviklet i relation til kritisk psykologiske tilgange, herunder praksisforskningstraditionen. Medforskning bryder grundlæggende med ideen om, at forskere kan stå udenfor praksis og fra denne position ‘vide bedre’ og skabe relevant viden – ofte i relation til problemstillinger, som forskeren har defineret på forhånd. Medforskning afspejler således en demokratiseringsbestræbelse, der handler om at gøre forskning så relevant som muligt for dem, den vedrører. <br/><br/>Indbygget i medforskningen er en bestræbelse på at arbejde med at integrere flere perspektiver og – i nogle sammenhænge – at bidrage til praksisudvikling. Dette udfordrer mainstreamforskningens forståelser af objektivitet, validitet, reliabilitet og generalisering og stiller forskningen mere eksplicit politisk, i betydningen af at ‘have et forehavende’. At ville noget med verden; måske ligefrem at være aktivistisk? Medforskning går således hånd i hånd med et engagement og involverer ofte tætte relationer med dem, man forsker med. I den forstand åbner (sam)arbejde i forskningen også op for det kolligale felt og for samtalen om, hvem der ellers sidder med ved bordet, når forskning udvikles og praktiseres; f.eks. forskningspolitiske rammer, fondenes strategier, politisk udvalgte agendaer osv. <br/><br/>Medforskning som tilgang er ikke entydig eller nødvendigvis let at arbejde med, og kan betyde mange ting og udleves på mange måder. Det indebærer også faldgruber omkring ukritisk ‘mikrofonholderi’ i den ene ende og brug af betegnelsen uden egentlig inddragelse i forskningsprocessen i den anden. At lave medforskning åbner således for en lang række temaer og spørgsmål, som denne konference søger at adressere og udforske. De har ikke nødvendigvis entydige eller enkle svar, men stiller sig relevante at reflektere over i ens egen (med)forskningstilgang. Vi inviterer derfor til at tænke med på disse og hvordan de former vores forskningspraksisser, inklusiv os selv som forskere, og dem vi samarbejder med.
Internetadresse

Citer dette