Post-keynesiansk miljø- og klimaøkonomi

Denne artikel belyser, hvorledes den post-keynesianske (realistiske) samfundsøkonomiske teori og metode analyserer miljø- og
klimaøkonomiske problemstillinger. Inspirationen hertil skal na-
turligt nok primært søges i John M. Keynes’ originale makroøkono-
miske bidrag fra 1930’erne, især hovedværket The General Theory,
der metodemæssigt brød afgørende med den neoklassiske lige-
vægtsteori, der dog stadig dominerer inden for mainstream-øko-
nomi. Dengang var det arbejdsløshed, der var i fokus. I dag er det
spørgsmålet om etablering af en bæredygtig samfundsøkonomisk
udvikling, hvor påvirkningen af natur og klima og konsekvenserne
heraf inddrages.
Post-keynesiansk teori og metode vil være et relevant alternativ.
Det er de fysiske rammer for samfundsudviklingen, der sættes i
centrum, hvor realkapital, arbejdskraft og natur indgår på lige
fod i produktionsfunktionen. Øget produktivitet kan muliggøre
vækst; men med respekt for de absolutte grænser for vækst, som
udtømning af ressourcer, stigende forurening og temperatur anta-
ges at sætte. Men der eksisterer ikke sikker viden om karakteren
af disse grænser. De er skjult bag ’uvidenhedens slør’. Et metodo-
logisk forhold, der genfindes i Keynes’ og post-keynesianernes un-
derstregning af, at fremtiden er notorisk usikker. Derfor bør den
anbefalede politik indeholde forslag til, hvorledes usikkerheden
mindskes og den økonomiske udvikling gøres mere robust. Her
står valget mellem ’grøn’ vækst, ’nul’-vækst og ’minus’ vækst. Sce-
narier, der alle med fordel kan analyseres inden for rammen af
en post-keynesiansk model, hvor usikkerhed inddrages eksplicit.