Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre

Mikkel Flohr

Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv

Publikation: Andet › Udgivelser på nettet - Net-publikation › Forskning

Abstract

Populistiske partier og bevægelser er på fremmarch overalt i verden – fra Italien og Ungarn til Brasilien og Indien. Men hvad er populisme overhovedet, og hvor kommer den fra? Ordet bliver oftest brugt nedsættende i dag, men har dybe historiske rødder – fra antikkens Rom til 1700-tallets revolutioner og en venstreorienteret bondebevægelse i 1800-tallets USA.

Originalsprog	Dansk
Publikationsdato	31 okt. 2022
Udgivelsessted	Aarhus N
Udgiver	Vid & Sans
Status	Udgivet - 31 okt. 2022

Bibliografisk note

Mikkel Flohr, postdoc, RUC. Forsker bl.a. i social og politisk teori, filosofi og idehistorie, herunder historiske og samtidige forestillinger om "folket" og deres betydning for forståelsen af demokrati og populisme.

Emneord

populisme
demokrati
ideologi
folkestyre

FN’s Verdensmål

Dette resultat bidrager til følgende verdensmål

Andre filer og links

Link til artikel

1 Afsluttet
1 Igangværende

Reconceptualizing Populism: A Genealogy of the Concept(s) of the People in Early Modern Political Thought
Flohr, M. (Projektdeltager)
01/09/2020 → …
Projekter: Projekt › Forskning
I folkets navn - populisme og folkelighed: trussel mod eller styrkelse af demokratiet?
Hansen, A. D. (Projektleder), Flohr, M. (Projektdeltager) & Hovmøller, A. G. B. (Projektdeltager)
01/09/2019 → 28/02/2023
Projekter: Projekt › Forskning

Fil

Citer dette

@misc{a3e11ff451454a659b67510f12b435b2,

title = "Populisme: Mellem p{\o}belv{\ae}lde og folkestyre",

abstract = "Populistiske partier og bev{\ae}gelser er p{\aa} fremmarch overalt i verden – fra Italien og Ungarn til Brasilien og Indien. Men hvad er populisme overhovedet, og hvor kommer den fra? Ordet bliver oftest brugt neds{\ae}ttende i dag, men har dybe historiske r{\o}dder – fra antikkens Rom til 1700-tallets revolutioner og en venstreorienteret bondebev{\ae}gelse i 1800-tallets USA.",

keywords = "populisme, demokrati, ideologi, folkestyre",

author = "Mikkel Flohr",

note = "Mikkel Flohr, postdoc, RUC. Forsker bl.a. i social og politisk teori, filosofi og idehistorie, herunder historiske og samtidige forestillinger om {"}folket{"} og deres betydning for forst{\aa}elsen af demokrati og populisme.",

year = "2022",

month = oct,

day = "31",

language = "Dansk",

publisher = "Vid & Sans",

type = "Other",

}

TY - ICOMM

T1 - Populisme

T2 - Mellem pøbelvælde og folkestyre

AU - Flohr, Mikkel

N1 - Mikkel Flohr, postdoc, RUC. Forsker bl.a. i social og politisk teori, filosofi og idehistorie, herunder historiske og samtidige forestillinger om "folket" og deres betydning for forståelsen af demokrati og populisme.

PY - 2022/10/31

Y1 - 2022/10/31

N2 - Populistiske partier og bevægelser er på fremmarch overalt i verden – fra Italien og Ungarn til Brasilien og Indien. Men hvad er populisme overhovedet, og hvor kommer den fra? Ordet bliver oftest brugt nedsættende i dag, men har dybe historiske rødder – fra antikkens Rom til 1700-tallets revolutioner og en venstreorienteret bondebevægelse i 1800-tallets USA.

AB - Populistiske partier og bevægelser er på fremmarch overalt i verden – fra Italien og Ungarn til Brasilien og Indien. Men hvad er populisme overhovedet, og hvor kommer den fra? Ordet bliver oftest brugt nedsættende i dag, men har dybe historiske rødder – fra antikkens Rom til 1700-tallets revolutioner og en venstreorienteret bondebevægelse i 1800-tallets USA.

KW - populisme

KW - demokrati

KW - ideologi

KW - folkestyre

UR - https://vidogsans.dk/populisme-mellem-poebelvaelde-og-folkestyre/

M3 - Udgivelser på nettet - Net-publikation

PB - Vid & Sans

CY - Aarhus N

ER -

Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre

Abstract

Bibliografisk note

Emneord

FN’s Verdensmål

Andre filer og links

Projekter

Reconceptualizing Populism: A Genealogy of the Concept(s) of the People in Early Modern Political Thought

I folkets navn - populisme og folkelighed: trussel mod eller styrkelse af demokratiet?

Citer dette