Peerstøtte i en recoveryorienteret praksis: Om paradoksale handlerum og formålsuklarheder i et felt i udvikling

Recovery er i stigende grad en politisk prioriteret dagsorden i den danske psykiatri. I den forbindelse er et af initiativerne implementeringen af peerstøtte, som gennem fælles erfaring blandt mennesker med brugerbaggrund muliggør et unikt supplement til de fagprofessionelles indsats. I praksis kan det dog opleves udfordrende for de peerarbejdere, som står med opgaven om at udbrede og levendegøre recovery gennem deres tilstedeværelse på tværs af de psykiatriske indsatser. Med artiklen ønsker vi at undersøge, hvordan peerstøtte konkret udfolder sig i praksis, fra et peerarbejderperspektiv. Artiklen tager afsæt i en kritisk psykologisk forskningstradition og undersøger med afsæt i deltagerobservationer og interviews med peerarbejdere, hvordan den politiske målsætning om recoveryunderstøttende tiltag udspiller sig i praksis, og hvordan hverdagslivets konkrete betingelser rammesætter de mulighedsrum som indsatserne (her peerstøtte) skal implementeres i. Artiklen peger på – og søger at nuancere – hvorledes politiske intentioner risikerer at medføre paradoksale fordringer til praktikere (her peerarbejderne), og hvordan det overlader den enkelte med opgaven og ansvaret for at navigere i ofte komplekse handlerum og med uklart opdrag.