Parallelsamfundets sociologi

Hvad er et parallelsamfund? Og giver det mening sociologisk set at anvende
begrebet i en dansk sammenhæng? I tysk sociologi har man over de sidste to
årtier beskæftiget sig begrebsligt og empirisk med parallelsamfund og deres
mulige fremkomst. I denne forskning findes flere konkrete definitioner af begrebet. Fælles for disse er, at de understreger de kollektive og institutionelle
aspekter af begrebet. For at der kan tales om parallelsamfund, må der for det
første være tale om en relativt homogen gruppe med en identitet konstrueret
mere eller mindre i opposition til majoritetssamfundet. For det andet må der
vare tale om opbygning af en relativt udbredt institutionel parallelitet socialt,
økonomisk, kulturelt etc., men ikke nødvendigvis bosætningsmæssigt. Det er
således en udbredt misforståelse, at parallelsamfund nødvendigvis er stedsbundne. Empirisk er der udbredt enighed om, at de boligområder, der fremhæves i medierne og politisk ikke kan betragtes som parallelsamfund. Hertil
er de for heterogene kulturelt, socialt, etnisk og religiøst og uden væsentlig
institutionel parallelitet. Omvendt diskvalificerer det ikke parallelsamfundsbegrebet sociologisk set hverken i en tysk eller en dansk kontekst. Således bør vi i en dansk sammenhæng tage ved lære af den tyske forskning og afvise anvendelsen af begrebet parallelsamfund om de stigmatiserede almene boligområder, men samtidig åbne for en nuanceret empirisk sociologi, baseret på klart definerede begreber, om mulige parallelsamfund og deres eventuelle fremkomst.