På vej mod nye horisonter: Innovation i det pædagogisk felt

Artiklen beskriver, hvordan (social) innovation som fænomen er sat på dagsordenen som en nødvendig dimension, når velfærdsproblemer skal løses.
Men hvad rummer dette fænomen? Innovation er et gammelt begreb, der oprindeligt knytter sig til udvikling i produktionsvirksomheder. I dag taler man om social innovation, og dermed fokuseres der på, hvordan innovation kan have sociale værdier og mål. Inden for det pædagogiske felt har social innovation været nærværende, længe før selve begrebet kom på mode. Det pædagogiske områdes historie byder på stærke sociale innovative udviklinger: De selvejende børnehaver er et eksempel, rækken af socialpædagogiske behandlings- og levemiljøer et andet, de mange forsøgs- og udviklingsprojekter et tredje. Artiklen diskuterer social innovation som begreb og fænomen perspektiveret i forhold til det pædagogiske felt. Samtidig anes konturerne af, hvilke nye udviklinger tidens fokus på social innovation kunne rumme. Når mange involverer sig i at få ideer, betyder det meget, at der er lydhørhed og reelle muligheder for, at de bæredygtige ideer også kan realiseres.
Social innovation rummer altså stærke potentialer, men også faldgruber. Det er snublende nært, at den positive politiske retorik om innovation udmønter sig i politiske krav om mere effektivitet inden for det pædagogiske felt. Hvis social innovation skal fastholdes på dets radikale potentiale, kræver det derfor en radikal horisont.