Oversigt over Tilbage Til Arbejde (TTA) initiativer

Sherbrooke-studiet har haft stor indflydelse på forskningen indenfor arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejde. Studiet viser, at langtidssyge rygpatienter, der indgik i interventioner indeholdende graduerede øvelser i tæt samspil med den sygemeldtes arbejde på arbejdspladsen, havde signifikant mindre sygefravær og signifikant færre tilbagefald end de sygemeldte, der var underlagt det sædvanlige behandlingssystem eller modtog en ren medicinsk behandling. Kombinationen af programmer for klinisk behandling med ergonomisk evaluering og jobtilpasning betegnes efterfølgende "Sherbrooke-modellen", som udgør en interventionsforståelse, der kobler individets tilbagevenden til arbejde tæt til den situationelle arbejdslivskontekst.

De 12 præsenterede initiativer lægger sig mere eller mindre op af tankerne bag Sherbrooke-studiet. Fælles for initiativerne er, et tværsektorielt perspektiv og et ønske om at udbygge og forbedre samarbejdet i forhold til den sygemeldtes ressourcer i relation til arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejde. Alle initiativer henvender sig til sygemeldte og/eller erhvervstruede personer. Fem af initiativerne retter sig mod sygemeldte generelt. Andre fem af projekterne retter sig specifikt mod sygemeldte med bevægeapparatproblemer. Et enkelt projekt henvender sig direkte til langtidssyge udsat for psykosocial belastning, ét projekt henvender sig til sygemeldte pga. arbejdsskader. Ingen af initiativerne er målrettede mod sygemeldte med psykiatriske lidelser. Otte af de præsenterede projekter er afsluttede og resultaterne er præsenteret i oversigten. Fire studier er med i oversigten uden resultater for at give et billede af hvilke initiativer der er påbegyndt.

På baggrund af denne oversigt, er det ikke muligt at komme med et endegyldigt resultat, da flere af initiativerne ikke er afsluttede, men det tyder på, at et tværsektorielt og veldefineret samarbejde mellem aktørerne kan reducere sygefraværsperioden og styrke fastholdelsesindsatsen. På baggrund af oversigten, må det konkluderes, at der stadigvæk er brug for udviklingen af metoder og handleplaner for et tidligt og sammenhængende patientforløb, herunder kommunikation og afklaring af den enkeltes ressourcer mellem praktiserende læge, arbejdsmedicinske klinikker, kommunale sagsbehandlere, den enkelte virksomhed og den sygemeldte.