Opposition to populism in Italy and Spain 2013-2021: Conditions, patterns, and outcomes

I det seneste årti er populistiske partier blevet stadig mere populære og har opnået regeringsdeltagelse i flere europæiske lande. I Sydeuropa har nye populistiske partier fra både venstre og højre været afgørende for nationale og lokale regeringskoalitioner, herunder den yderste venstrefløj, Podemos, og den yderste højrefløj, Vox, i Spanien, samt det radikale højre, Lega, og den mangefacetterede Femstjernebevægelse i Italien. Opblomstringen af disse partier har givet anledning til flere bekymringer: modstandere hævdede, at populistiske partier var illiberale, antidemokratiske og uegnede til at regere. I betragtning af begge landes nyere historiske erfaring med autoritære regimer og radikale voldelige aktører, kan påstande om illiberal antidemokratisk adfærd tyde på, at modstanderne forfulgte ekstraordinære "intolerante" initiativer for at afskære populisterne adgang til politisk magt ved at anvende militant demokrati, politisk udstødelse eller voldelig tvang. Ikke desto mindre anvendte italienske og spanske modstandere hovedsageligt traditionelle "tolerante" former for modstand mod populistiske partier. Hvorfor afviger populismemodstandernes påstande og praksisser fra hinanden? I denne artikelbaserede afhandling udforsker jeg kløften mellem diskursiv og performativ praksis hos modstandere af populistiske partier i Italien og Spanien. Jeg har udviklet et komparativt studie af to lande med flere populistiske partier med det formål at definere mønstre, betingelser og resultater af initiativer, der opponerer mod populisme (IoPPs).