Oplysning på trods

Videnssociologi og samtidsdiagnose hos Karl Mannheim

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskning

    Resumé

    Første bog på dansk om sociologen Karl Mannheim (1893-1947). Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling udarbejdet ved Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet. I bogen undersøges aktualiteten af Mannheims videnssociologi. Der skelnes mellem på den ene side aktualitet som en relation mellem en teori eller idé og den kontekst, den er i, og på den anden side gyldighed som en relation mellem en teori og den genstand, den er om. Denne genstand kan være selve teoriens kontekst, men der er alligevel tale om to forskellige typer relation mellem tænkning og væren. Fordi problemet om videnssociologiens aktualitet løbende tematiseredes af Mannheim selv, kan undersøgelsen ikke tage udgangspunkt i en færdig metateori for aktualiseringen. I stedet udarbejdes en aktualiseringsproblematik, som inddrager Mannheims egne overvejelser. Idet Mannheims videnssociologi grundlæggende bygger på aktualitetsbegrundelser og søger at undgå spørgsmål om absolut gyldighed, spiller spørgsmålet om en samtidsdiagnose en væsentlig rolle immanent i videnssociologien. Men forholdet mellem videnssociologi og samtidsdiagnose er ikke konstant hen igennem Mannheims forfatterskab. Sædvanligvis tilordnes videnssociologien den tyske fase i hans biografi (ca. 1920-1933), og samtidsdignosen specielt den engelske fase (ca. 1933-1947). I bogen her lægges der imidlertid vægt på, at han allerede i Tyskland formulerede begrebet om en sociologisk samtidsdiagnostik, og at han i det engelske eksil ikke straks opgav sit videnssociologiske projekt, men tværtimod synes at have holdt fast ved det i sin egen selvforståelse indtil sin død, selv om han efter 1936 ikke længere udtrykkeligt påberåber sig videnssociologien i sine udgivne skrifter. Implicit kan videnssociologi og samtidsdiagnose således alligevel siges at udgøre to komplementære elementer, der angiver en kontinuitet i hans tænkning. En hovedbestræbelse i arbejdet er at tage Mannheim på ordet, når han gør selvrefleksion til det afgørende kendetegn ved sin videnssociologi, og når han fremstiller sin teori som selv værende historisk betinget og aktualiseret. På den måde når man ganske vist ikke frem til nogen stationær videnssociologisk objektteori; i stedet forsøges det at gøre en hel tænkemåde nærværende for læseren i sin kompleksitet, hvilket forekommer nødvendigt, hvis aktualiseringen ikke skal munde ud i en ahistorisk præsentisme, der på forhånd affejer Mannheims intentioner.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedÅrhus
    ForlagModtryk
    Antal sider363
    ISBN (Trykt)87-7394-496-3
    StatusUdgivet - 1997

    Bibliografisk note

    Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling med samme titel fra Aarhus Universitet, 1996

    Emneord

    • videnssociologi
    • Karl Mannheim
    • samtidsdiagnose
    • Weimar-republikken
    • kultur
    • civilisation
    • Alfred Weber
    • Ernst Troeltsch
    • Georg Simmel
    • Norbert Elias
    • Max Scheler

    Citer dette

    @book{fc1ffd30c19e11db856d000ea68e967b,
    title = "Oplysning p{\aa} trods: Videnssociologi og samtidsdiagnose hos Karl Mannheim",
    abstract = "F{\o}rste bog p{\aa} dansk om sociologen Karl Mannheim (1893-1947). Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling udarbejdet ved Institut for Id{\'e}historie ved Aarhus Universitet. I bogen unders{\o}ges aktualiteten af Mannheims videnssociologi. Der skelnes mellem p{\aa} den ene side aktualitet som en relation mellem en teori eller id{\'e} og den kontekst, den er i, og p{\aa} den anden side gyldighed som en relation mellem en teori og den genstand, den er om. Denne genstand kan v{\ae}re selve teoriens kontekst, men der er alligevel tale om to forskellige typer relation mellem t{\ae}nkning og v{\ae}ren. Fordi problemet om videnssociologiens aktualitet l{\o}bende tematiseredes af Mannheim selv, kan unders{\o}gelsen ikke tage udgangspunkt i en f{\ae}rdig metateori for aktualiseringen. I stedet udarbejdes en aktualiseringsproblematik, som inddrager Mannheims egne overvejelser. Idet Mannheims videnssociologi grundl{\ae}ggende bygger p{\aa} aktualitetsbegrundelser og s{\o}ger at undg{\aa} sp{\o}rgsm{\aa}l om absolut gyldighed, spiller sp{\o}rgsm{\aa}let om en samtidsdiagnose en v{\ae}sentlig rolle immanent i videnssociologien. Men forholdet mellem videnssociologi og samtidsdiagnose er ikke konstant hen igennem Mannheims forfatterskab. S{\ae}dvanligvis tilordnes videnssociologien den tyske fase i hans biografi (ca. 1920-1933), og samtidsdignosen specielt den engelske fase (ca. 1933-1947). I bogen her l{\ae}gges der imidlertid v{\ae}gt p{\aa}, at han allerede i Tyskland formulerede begrebet om en sociologisk samtidsdiagnostik, og at han i det engelske eksil ikke straks opgav sit videnssociologiske projekt, men tv{\ae}rtimod synes at have holdt fast ved det i sin egen selvforst{\aa}else indtil sin d{\o}d, selv om han efter 1936 ikke l{\ae}ngere udtrykkeligt p{\aa}ber{\aa}ber sig videnssociologien i sine udgivne skrifter. Implicit kan videnssociologi og samtidsdiagnose s{\aa}ledes alligevel siges at udg{\o}re to komplement{\ae}re elementer, der angiver en kontinuitet i hans t{\ae}nkning. En hovedbestr{\ae}belse i arbejdet er at tage Mannheim p{\aa} ordet, n{\aa}r han g{\o}r selvrefleksion til det afg{\o}rende kendetegn ved sin videnssociologi, og n{\aa}r han fremstiller sin teori som selv v{\ae}rende historisk betinget og aktualiseret. P{\aa} den m{\aa}de n{\aa}r man ganske vist ikke frem til nogen station{\ae}r videnssociologisk objektteori; i stedet fors{\o}ges det at g{\o}re en hel t{\ae}nkem{\aa}de n{\ae}rv{\ae}rende for l{\ae}seren i sin kompleksitet, hvilket forekommer n{\o}dvendigt, hvis aktualiseringen ikke skal munde ud i en ahistorisk pr{\ae}sentisme, der p{\aa} forh{\aa}nd affejer Mannheims intentioner.",
    keywords = "videnssociologi, Karl Mannheim, samtidsdiagnose, Weimar-republikken, kultur, civilisation, Alfred Weber, Ernst Troeltsch, Georg Simmel, Norbert Elias, Max Scheler, sociology of knowledge, Karl Mannheim, sociological time diagnostics, Weimar republic, culture, civilization, Alfred Weber, Ernst Troeltsch, Georg Simmel, Norbert Elias, Max Scheler",
    author = "Petersen, {Lars Axel}",
    note = "Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling med samme titel fra Aarhus Universitet, 1996",
    year = "1997",
    language = "Dansk",
    isbn = "87-7394-496-3",
    publisher = "Modtryk",

    }

    Oplysning på trods : Videnssociologi og samtidsdiagnose hos Karl Mannheim. / Petersen, Lars Axel.

    Århus : Modtryk, 1997. 363 s.

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskning

    TY - BOOK

    T1 - Oplysning på trods

    T2 - Videnssociologi og samtidsdiagnose hos Karl Mannheim

    AU - Petersen, Lars Axel

    N1 - Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling med samme titel fra Aarhus Universitet, 1996

    PY - 1997

    Y1 - 1997

    N2 - Første bog på dansk om sociologen Karl Mannheim (1893-1947). Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling udarbejdet ved Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet. I bogen undersøges aktualiteten af Mannheims videnssociologi. Der skelnes mellem på den ene side aktualitet som en relation mellem en teori eller idé og den kontekst, den er i, og på den anden side gyldighed som en relation mellem en teori og den genstand, den er om. Denne genstand kan være selve teoriens kontekst, men der er alligevel tale om to forskellige typer relation mellem tænkning og væren. Fordi problemet om videnssociologiens aktualitet løbende tematiseredes af Mannheim selv, kan undersøgelsen ikke tage udgangspunkt i en færdig metateori for aktualiseringen. I stedet udarbejdes en aktualiseringsproblematik, som inddrager Mannheims egne overvejelser. Idet Mannheims videnssociologi grundlæggende bygger på aktualitetsbegrundelser og søger at undgå spørgsmål om absolut gyldighed, spiller spørgsmålet om en samtidsdiagnose en væsentlig rolle immanent i videnssociologien. Men forholdet mellem videnssociologi og samtidsdiagnose er ikke konstant hen igennem Mannheims forfatterskab. Sædvanligvis tilordnes videnssociologien den tyske fase i hans biografi (ca. 1920-1933), og samtidsdignosen specielt den engelske fase (ca. 1933-1947). I bogen her lægges der imidlertid vægt på, at han allerede i Tyskland formulerede begrebet om en sociologisk samtidsdiagnostik, og at han i det engelske eksil ikke straks opgav sit videnssociologiske projekt, men tværtimod synes at have holdt fast ved det i sin egen selvforståelse indtil sin død, selv om han efter 1936 ikke længere udtrykkeligt påberåber sig videnssociologien i sine udgivne skrifter. Implicit kan videnssociologi og samtidsdiagnose således alligevel siges at udgøre to komplementære elementer, der angiver en kontinuitet i hans tænkning. En hovedbestræbelse i arbejdet er at tage Mannheim på ordet, når han gør selvrefleksion til det afgørende kendetegn ved sin videnssociologi, og når han fremstiller sin teori som selv værende historisk betinget og aktualiseret. På den måde når man ganske vist ikke frem til nogen stationær videnssociologisk objektteori; i stedet forsøges det at gøre en hel tænkemåde nærværende for læseren i sin kompleksitet, hvilket forekommer nødvendigt, hvis aktualiseringen ikke skal munde ud i en ahistorisk præsentisme, der på forhånd affejer Mannheims intentioner.

    AB - Første bog på dansk om sociologen Karl Mannheim (1893-1947). Let revideret udgave af Ph.d.-afhandling udarbejdet ved Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet. I bogen undersøges aktualiteten af Mannheims videnssociologi. Der skelnes mellem på den ene side aktualitet som en relation mellem en teori eller idé og den kontekst, den er i, og på den anden side gyldighed som en relation mellem en teori og den genstand, den er om. Denne genstand kan være selve teoriens kontekst, men der er alligevel tale om to forskellige typer relation mellem tænkning og væren. Fordi problemet om videnssociologiens aktualitet løbende tematiseredes af Mannheim selv, kan undersøgelsen ikke tage udgangspunkt i en færdig metateori for aktualiseringen. I stedet udarbejdes en aktualiseringsproblematik, som inddrager Mannheims egne overvejelser. Idet Mannheims videnssociologi grundlæggende bygger på aktualitetsbegrundelser og søger at undgå spørgsmål om absolut gyldighed, spiller spørgsmålet om en samtidsdiagnose en væsentlig rolle immanent i videnssociologien. Men forholdet mellem videnssociologi og samtidsdiagnose er ikke konstant hen igennem Mannheims forfatterskab. Sædvanligvis tilordnes videnssociologien den tyske fase i hans biografi (ca. 1920-1933), og samtidsdignosen specielt den engelske fase (ca. 1933-1947). I bogen her lægges der imidlertid vægt på, at han allerede i Tyskland formulerede begrebet om en sociologisk samtidsdiagnostik, og at han i det engelske eksil ikke straks opgav sit videnssociologiske projekt, men tværtimod synes at have holdt fast ved det i sin egen selvforståelse indtil sin død, selv om han efter 1936 ikke længere udtrykkeligt påberåber sig videnssociologien i sine udgivne skrifter. Implicit kan videnssociologi og samtidsdiagnose således alligevel siges at udgøre to komplementære elementer, der angiver en kontinuitet i hans tænkning. En hovedbestræbelse i arbejdet er at tage Mannheim på ordet, når han gør selvrefleksion til det afgørende kendetegn ved sin videnssociologi, og når han fremstiller sin teori som selv værende historisk betinget og aktualiseret. På den måde når man ganske vist ikke frem til nogen stationær videnssociologisk objektteori; i stedet forsøges det at gøre en hel tænkemåde nærværende for læseren i sin kompleksitet, hvilket forekommer nødvendigt, hvis aktualiseringen ikke skal munde ud i en ahistorisk præsentisme, der på forhånd affejer Mannheims intentioner.

    KW - videnssociologi

    KW - Karl Mannheim

    KW - samtidsdiagnose

    KW - Weimar-republikken

    KW - kultur

    KW - civilisation

    KW - Alfred Weber

    KW - Ernst Troeltsch

    KW - Georg Simmel

    KW - Norbert Elias

    KW - Max Scheler

    KW - sociology of knowledge

    KW - Karl Mannheim

    KW - sociological time diagnostics

    KW - Weimar republic

    KW - culture

    KW - civilization

    KW - Alfred Weber

    KW - Ernst Troeltsch

    KW - Georg Simmel

    KW - Norbert Elias

    KW - Max Scheler

    M3 - Bog

    SN - 87-7394-496-3

    BT - Oplysning på trods

    PB - Modtryk

    CY - Århus

    ER -