Opdragelse til løsladelse

Destabiliserende læsninger af Kriminalforsorgens udslusningspraksis

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Denne afhandling handler om udslusningspraksis i den danske kriminalforsorg. Afhandlingen er baseret på et etnografisk inspireret feltarbejde på to af Kriminalforsorgens pensioner, som er alternative afsoningssteder, hvor den sidste del af en frihedsstraf kan afsones under mindre restriktive rammer end i fængslerne. Afhandlingens analytiske strategier og metoder til empiriproduktion er informeret af poststrukturalistisk tankegods, og henter sin grundlæggende inspiration i Foucaults besynderliggørende læsninger af fængslet som straffeform. Afhandlingens primære idé er at producere kundskab om såvel udslusningens praksisformer som de naturaliserede selvfølgeligheder og indforståetheder, der gør sig gældende på området udslusning fra fængsel. Med andre ord foretages en eksponering af underforståede normer og logikker, som gør det muligt og nødvendigt at tænke løsladelse - dét, at bringe afsonerne ud af fængslerne igen - som andet og mere end et spørgsmål om at låse fængselsdøre op. Hermed kredser afhandlingens analyser om, hvordan udslusning kommer i stand som en form for opdragelsesprojekt, der ikke blot drejer sig om restriktioner og straf.
Analyserne viser, hvordan udslusningspraksis formuleres med afsæt i en grundfortælling om det skadelige fængsel. På denne baggrund italesættes udslusning som en afgørende nødvendighed og som en ’lappeløsning’ i forhold til problemer, som Kriminalforsorgen langt hen ad vejen selv har skabt. Analyserne peger på, hvordan samtale står som en så central og selvindlysende praksisform på pensionerne, at den - i sine varierende afskygninger - nærmest får status som svaret på alt: Herunder både som middel til at opnå en ønsket forandring og som forandring, idét talende afsonere i Kriminalforsorgen i sig selv betragtes som en bedrift. I internationale sammenhænge fremstilles skandinavisk fængselspraksis ofte som nærmest eventyrligt human. Afhandlingens analyser viser, hvordan udslusningspraksis også kan anskues som et gennemgribende og invasivt projekt, som fatter interesse for hele afsonerens væsen og opererer på baggrund af selvfølgeliggjorte forestillinger om den enkeltes ’bedste’, som stemmer overens med Kriminalforsorgens målsætninger. På trods af at udslusning formelt set udgør en del af en frihedsstraf, formuleres den hermed som værende til for afsonernes skyld.
OriginalsprogDansk
Antal sider240
StatusUdgivet - 2018
Udgivet eksterntJa

Citer dette

@phdthesis{7e0afc4f9a364104b62421d35fbee5b6,
title = "Opdragelse til l{\o}sladelse: Destabiliserende l{\ae}sninger af Kriminalforsorgens udslusningspraksis",
abstract = "Denne afhandling handler om udslusningspraksis i den danske kriminalforsorg. Afhandlingen er baseret p{\aa} et etnografisk inspireret feltarbejde p{\aa} to af Kriminalforsorgens pensioner, som er alternative afsoningssteder, hvor den sidste del af en frihedsstraf kan afsones under mindre restriktive rammer end i f{\ae}ngslerne. Afhandlingens analytiske strategier og metoder til empiriproduktion er informeret af poststrukturalistisk tankegods, og henter sin grundl{\ae}ggende inspiration i Foucaults besynderligg{\o}rende l{\ae}sninger af f{\ae}ngslet som straffeform. Afhandlingens prim{\ae}re id{\'e} er at producere kundskab om s{\aa}vel udslusningens praksisformer som de naturaliserede selvf{\o}lgeligheder og indforst{\aa}etheder, der g{\o}r sig g{\ae}ldende p{\aa} omr{\aa}det udslusning fra f{\ae}ngsel. Med andre ord foretages en eksponering af underforst{\aa}ede normer og logikker, som g{\o}r det muligt og n{\o}dvendigt at t{\ae}nke l{\o}sladelse - d{\'e}t, at bringe afsonerne ud af f{\ae}ngslerne igen - som andet og mere end et sp{\o}rgsm{\aa}l om at l{\aa}se f{\ae}ngselsd{\o}re op. Hermed kredser afhandlingens analyser om, hvordan udslusning kommer i stand som en form for opdragelsesprojekt, der ikke blot drejer sig om restriktioner og straf.Analyserne viser, hvordan udslusningspraksis formuleres med afs{\ae}t i en grundfort{\ae}lling om det skadelige f{\ae}ngsel. P{\aa} denne baggrund itales{\ae}ttes udslusning som en afg{\o}rende n{\o}dvendighed og som en ’lappel{\o}sning’ i forhold til problemer, som Kriminalforsorgen langt hen ad vejen selv har skabt. Analyserne peger p{\aa}, hvordan samtale st{\aa}r som en s{\aa} central og selvindlysende praksisform p{\aa} pensionerne, at den - i sine varierende afskygninger - n{\ae}rmest f{\aa}r status som svaret p{\aa} alt: Herunder b{\aa}de som middel til at opn{\aa} en {\o}nsket forandring og som forandring, id{\'e}t talende afsonere i Kriminalforsorgen i sig selv betragtes som en bedrift. I internationale sammenh{\ae}nge fremstilles skandinavisk f{\ae}ngselspraksis ofte som n{\ae}rmest eventyrligt human. Afhandlingens analyser viser, hvordan udslusningspraksis ogs{\aa} kan anskues som et gennemgribende og invasivt projekt, som fatter interesse for hele afsonerens v{\ae}sen og opererer p{\aa} baggrund af selvf{\o}lgeliggjorte forestillinger om den enkeltes ’bedste’, som stemmer overens med Kriminalforsorgens m{\aa}ls{\ae}tninger. P{\aa} trods af at udslusning formelt set udg{\o}r en del af en frihedsstraf, formuleres den hermed som v{\ae}rende til for afsonernes skyld.",
author = "Hansen, {Nanna Koch}",
year = "2018",
language = "Dansk",

}

Opdragelse til løsladelse : Destabiliserende læsninger af Kriminalforsorgens udslusningspraksis. / Hansen, Nanna Koch.

2018. 240 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Opdragelse til løsladelse

T2 - Destabiliserende læsninger af Kriminalforsorgens udslusningspraksis

AU - Hansen, Nanna Koch

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Denne afhandling handler om udslusningspraksis i den danske kriminalforsorg. Afhandlingen er baseret på et etnografisk inspireret feltarbejde på to af Kriminalforsorgens pensioner, som er alternative afsoningssteder, hvor den sidste del af en frihedsstraf kan afsones under mindre restriktive rammer end i fængslerne. Afhandlingens analytiske strategier og metoder til empiriproduktion er informeret af poststrukturalistisk tankegods, og henter sin grundlæggende inspiration i Foucaults besynderliggørende læsninger af fængslet som straffeform. Afhandlingens primære idé er at producere kundskab om såvel udslusningens praksisformer som de naturaliserede selvfølgeligheder og indforståetheder, der gør sig gældende på området udslusning fra fængsel. Med andre ord foretages en eksponering af underforståede normer og logikker, som gør det muligt og nødvendigt at tænke løsladelse - dét, at bringe afsonerne ud af fængslerne igen - som andet og mere end et spørgsmål om at låse fængselsdøre op. Hermed kredser afhandlingens analyser om, hvordan udslusning kommer i stand som en form for opdragelsesprojekt, der ikke blot drejer sig om restriktioner og straf.Analyserne viser, hvordan udslusningspraksis formuleres med afsæt i en grundfortælling om det skadelige fængsel. På denne baggrund italesættes udslusning som en afgørende nødvendighed og som en ’lappeløsning’ i forhold til problemer, som Kriminalforsorgen langt hen ad vejen selv har skabt. Analyserne peger på, hvordan samtale står som en så central og selvindlysende praksisform på pensionerne, at den - i sine varierende afskygninger - nærmest får status som svaret på alt: Herunder både som middel til at opnå en ønsket forandring og som forandring, idét talende afsonere i Kriminalforsorgen i sig selv betragtes som en bedrift. I internationale sammenhænge fremstilles skandinavisk fængselspraksis ofte som nærmest eventyrligt human. Afhandlingens analyser viser, hvordan udslusningspraksis også kan anskues som et gennemgribende og invasivt projekt, som fatter interesse for hele afsonerens væsen og opererer på baggrund af selvfølgeliggjorte forestillinger om den enkeltes ’bedste’, som stemmer overens med Kriminalforsorgens målsætninger. På trods af at udslusning formelt set udgør en del af en frihedsstraf, formuleres den hermed som værende til for afsonernes skyld.

AB - Denne afhandling handler om udslusningspraksis i den danske kriminalforsorg. Afhandlingen er baseret på et etnografisk inspireret feltarbejde på to af Kriminalforsorgens pensioner, som er alternative afsoningssteder, hvor den sidste del af en frihedsstraf kan afsones under mindre restriktive rammer end i fængslerne. Afhandlingens analytiske strategier og metoder til empiriproduktion er informeret af poststrukturalistisk tankegods, og henter sin grundlæggende inspiration i Foucaults besynderliggørende læsninger af fængslet som straffeform. Afhandlingens primære idé er at producere kundskab om såvel udslusningens praksisformer som de naturaliserede selvfølgeligheder og indforståetheder, der gør sig gældende på området udslusning fra fængsel. Med andre ord foretages en eksponering af underforståede normer og logikker, som gør det muligt og nødvendigt at tænke løsladelse - dét, at bringe afsonerne ud af fængslerne igen - som andet og mere end et spørgsmål om at låse fængselsdøre op. Hermed kredser afhandlingens analyser om, hvordan udslusning kommer i stand som en form for opdragelsesprojekt, der ikke blot drejer sig om restriktioner og straf.Analyserne viser, hvordan udslusningspraksis formuleres med afsæt i en grundfortælling om det skadelige fængsel. På denne baggrund italesættes udslusning som en afgørende nødvendighed og som en ’lappeløsning’ i forhold til problemer, som Kriminalforsorgen langt hen ad vejen selv har skabt. Analyserne peger på, hvordan samtale står som en så central og selvindlysende praksisform på pensionerne, at den - i sine varierende afskygninger - nærmest får status som svaret på alt: Herunder både som middel til at opnå en ønsket forandring og som forandring, idét talende afsonere i Kriminalforsorgen i sig selv betragtes som en bedrift. I internationale sammenhænge fremstilles skandinavisk fængselspraksis ofte som nærmest eventyrligt human. Afhandlingens analyser viser, hvordan udslusningspraksis også kan anskues som et gennemgribende og invasivt projekt, som fatter interesse for hele afsonerens væsen og opererer på baggrund af selvfølgeliggjorte forestillinger om den enkeltes ’bedste’, som stemmer overens med Kriminalforsorgens målsætninger. På trods af at udslusning formelt set udgør en del af en frihedsstraf, formuleres den hermed som værende til for afsonernes skyld.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Opdragelse til løsladelse

ER -