"One health is not an arrival point - it is the starting point": Understanding policy processes for the institutionalisation of the one health approach across Europe

One Health-tilgangen har til formål at beskytte og fremme sundhed ved at anerkende sammenhængen mellem mennesker, dyr, planter og miljøet. Facilitering af tværsektoriel koordinering, samarbejde og kommunikation er afgørende for at håndtere sundhedsudfordringer såsom udbrud af zoonotiske sygdomme,
antimikrobiel resistens, fødevaresikkerhedsrisici og trusler mod økosystemet. Samarbejdstilgange mellem folkesundheds-, veterinær- og miljøsektorer fører til forbedret udbrudsovervågning, herunder pandemidetektion, beredskab og reaktion på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Denne afhandling belyser implementeringen af One Health-tilgangen ved at undersøge internationale ikkestatslige organisationer, EU-agenturer og nogle EU-medlemslande samt Norge, Schweiz og Storbritannien. Derudover er to casestudier, Sverige og Italien, inkluderet for at give konkrete eksempler på One Healthinstitutionalisering ved at forstå offentlige myndigheder, netværker inden for og på tværs af offentlige myndigheder, dagsordensætning og videns-oversættelse blandt forskere.

Den artikelbaserede afhandling indeholder seks artikler, der omhandler One Health-institutionalisering og implementering via forskellige metodiske tilgange. En bibliometrisk analyse af litteraturen fremhæver udfordringerne ved tværsektorielt samarbejde mellem forskere gennem publiceringsmønstre og cocitations-netværker (Paper I). Yderligere blev der gennemført ekspertinterviews for at analysere One Healthrelaterede koordinerings-, samarbejds- og kommunikationsaktiviteter via de svenske og italienske cases (Papers II & VI). Dette informerede spørgeskemaundersøgelsen i relation til institutionelle processer og
videns-oversættelse blandt forskere og politiske beslutningstagere, som førte til at udforske underliggende politiske strukturer inden for institutter (Paper V). Den bibliometriske analyse (Paper I) og litteraturrevision (Paper III) indikerer udfordringer for miljøsektoren og styringen af One Health-tilgangen. Dette informerede også spørgeskemaundersøgelse, der udforskede rollen af styring, dagsordensætning og politikudformning for One Health-tilgangen (Papers IV & V).
Gennem analyserne og synteserne af artiklerne kommer afhandlingen frem til tre overordnede temaer, som der drages konklusioner fra. For det første er der institutionelle barrierer for implementering af One Healthtilgangen.
De mest fremtrædende barrierer, som afhandlingen undersøgte, er siloarbejde, dagsordener og opsætninger af offentlige myndigheder. Statslige styrelser kan være fragmenterede, og derfor skal regeringer fastlægge klare kriterier, når de etablerer ministerier og statslige styrelser. For at implementere
tværsektorielle One Health-aktiviteter og håndtere koordineringsproblemer peger analysen på etablering af institutionelle One Health-strategier og indarbejdelse af specifikke problemdefinitioner, når One Healthprojekter udformes. For det andet er der udfordringer med vidensoversættelse blandt forskere og mellem forskere og politiske beslutningstagere. Disse skal løses af ledere, problemmæglere og politiske iværksættere. Videnskabelig viden skal oversættes på tværs af sektorer og til politiske beslutningstagere for at skabe heterofile netværk, bruge den viden, der findes inden for netværker og for at give aktører fra miljø-, samfunds- og statsvidenskabelige sektorer mulighed for at bidrage til videnspuljen.
For det tredje er der en mangel på forståelse af One Health-tilgangen. Der skal gøres en indsats for at forstå One Health-tilgangen, og hvad den betyder generelt for institutter og konkrete projekter. Til dette bør skolerne indføre tilgangen for at konsolidere betydningen og værdien af One Health for offentligheden. Der
skal udføres løbende kapacitetsopbygning for forskere til at styrke brugen og operationaliseringen af OneHealth-tilgangen.