Omsorgsarbejde, subjektivitet og læring: Social- og sundhedshjælperelevers orienteringer mod omsorgsarbejdet og deres møde med arbejdets læringsrum

Afhandlingen omhandler social- og sundhedshjælperelevers subjektive orienteringer i forhold til at uddanne sig til omsorgsarbejde for ældre og syge hjælptrængende mennesker. Gennem analyser af fire cases fremskrives, at orienteringer mod uddannelse og arbejde er livshistorisk konstitueret, uanset om social- og sundhedshjælperuddannelsen er et længe tilstræbt ønske eller en nødvendighedspræget vej til et fast job. På baggrund af den optagethed af relationn til borgeren og rettehed mod at indgå i omsorgsrelationer, der fremstilles i interviewene, udvikles et begreb om omsorgsorientering som en særlig arbejdsorientering.

Ud fra praktikobservationer tematiseres omsorgsarbejdet som læringsrum, hvori relationen til den konkrete Anden er af central betydning. Arbejdets indlejring i et kønshierarki, et fagligt hierarki og et "smudshierarki" ses som medvirkende til en ringe samfundsmæssig anerkendelse af arbejdets egen rationalitet. Der argumenteres for, at omsorgsrationalitet og omsorgsorientering må betragtes som ressourcer, både i forhold til kvaliteten af plejen og i forhold til læringsmulighederne i arbejdet.