Normkritik og normkreativitet som afsæt for et mere inkluderende menneskesyn

I dette kapitel udforsker vi, hvordan universelt design og Axel Hon
neths anerkendelsesteori kan virke som et normkritisk og norm
kreativt afsæt for et mere inkluderende menneskesyn i pædagogisk
og socialt arbejde. Vi starter med at argumentere teoretisk for, at
det normative værdisæt i universelt design er foreneligt med den
begrundede normativitet i Honneths anerkendelsesteori (Hon
neth, 2006), og som i pædagogisk og socialt arbejde kan virkeliggøres, ved at professionelle arbejder i retning mod en mere normkritisk og normkreativ praksis. Denne praksis indebærer, at de kritisk og kreativt udfordrer og bryder med de normer, der kan virke som barrierer for anerkendelse og inklusion. Herefter konkretiserer vi, hvad normer og et normbrud er, hvorefter vi behandler, hvordan professionelle kan arbejde normkritisk og normkreativt ved at udfordre ulighedsskabende normer i praksis. Til det formål behandler vi tre empiriske eksempler, dels fra pædagogisk praksis i et særligt dagtilbud for børn med fysisk varierende funktionsevne, dels fra unges fortællinger om deres erfaringer med det sociale arbejde i den kommunale
sagsbehandling. De empiriske eksempler strammer fra en ph.d.-afhandling om børn og unge med varierende funktionsevne og de barrierer, der figurerer i deres hverdagsliv set ud fra børnenes og de unges eget perspektiv (Falster, 2021). Eksemplerne har til formål at illustrere, hvordan professionelle kan udfordre ulighedsskabende kropsnormer i praksis og eksempelvis skabe inklusion af børn i legefællesskaber eller retslig ligestilling af unge uden verbalt sprog i sagsbehandling.