Abstract
Denne artikel sammenligner fire forskellige danske kommunale sektorers ledelsesmodeller baseret på dokumentation og evaluering.
Artiklen ser modellerne som interventionskommunikation, og sammenligningen fokuserer på hvilket niveau interventionen finder sted, d.v.s. 1., 2, eller 3. ordensledelse.
De empiriske resultater viser, at modellerne historisk har udviklet sig fra meget procesintervention af 1. orden til øget fokus på 2. og 3. ordensledelse – men at 1. ordensintervention stadig fastholdes. Der har så at sige udviklet sig en symbiose mellem forskellige typer af interventioner.
For at sætte analysen i perspektiv diskuteres det - fra en kybernetisk synsvinkel - i hvilket omfang forskelle mellem de forskellige sektormodeller giver forskellige systemiske konsekvenser for fleksibiliteten på lokalt plan.
Artiklen diskuterer også nye tendenser inden for ledelsesmodellerne for de kommunale sektorer siden 2007. Den empiriske analyse viser, at New Public Management (NPM) stadig er meget levende i Danmark. Resultaterne støtter dog, at en ny dagsorden for den offentlige forvaltning er under udvikling, og peger på, at et nyt paradigme ser ud til at drives af et behov for en ny form for viden til at løse de komplekse problemer i fremtidens velfærdsproduktion.
Der gives empirisk støtte til de teorier, som fremhæver, at vi endnu ikke er nået "beyond" NPM og heller ikke "post-NPM". Udviklingen står ved en skillevej, hvor spørgsmålet er, hvorvidt et nyt paradigme er under udvikling inkrementelt eller NPM-modellerne blot justeres for at give bedre rum til løsning af de komplekse problemstillinger i velfærdsproduktionen.
De fire undersøgte kommunale sektorer er: ældreplejen, Folkeskolen, beskæftigelsesområdet og Natur og Miljø.
Artiklen ser modellerne som interventionskommunikation, og sammenligningen fokuserer på hvilket niveau interventionen finder sted, d.v.s. 1., 2, eller 3. ordensledelse.
De empiriske resultater viser, at modellerne historisk har udviklet sig fra meget procesintervention af 1. orden til øget fokus på 2. og 3. ordensledelse – men at 1. ordensintervention stadig fastholdes. Der har så at sige udviklet sig en symbiose mellem forskellige typer af interventioner.
For at sætte analysen i perspektiv diskuteres det - fra en kybernetisk synsvinkel - i hvilket omfang forskelle mellem de forskellige sektormodeller giver forskellige systemiske konsekvenser for fleksibiliteten på lokalt plan.
Artiklen diskuterer også nye tendenser inden for ledelsesmodellerne for de kommunale sektorer siden 2007. Den empiriske analyse viser, at New Public Management (NPM) stadig er meget levende i Danmark. Resultaterne støtter dog, at en ny dagsorden for den offentlige forvaltning er under udvikling, og peger på, at et nyt paradigme ser ud til at drives af et behov for en ny form for viden til at løse de komplekse problemer i fremtidens velfærdsproduktion.
Der gives empirisk støtte til de teorier, som fremhæver, at vi endnu ikke er nået "beyond" NPM og heller ikke "post-NPM". Udviklingen står ved en skillevej, hvor spørgsmålet er, hvorvidt et nyt paradigme er under udvikling inkrementelt eller NPM-modellerne blot justeres for at give bedre rum til løsning af de komplekse problemstillinger i velfærdsproduktionen.
De fire undersøgte kommunale sektorer er: ældreplejen, Folkeskolen, beskæftigelsesområdet og Natur og Miljø.
| Bidragets oversatte titel | Nye vidensformer udfordrer NPM-baserede ledelsesteknologier |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Tidsskrift | Ledelse & Erhvervsoekonomi |
| Vol/bind | 78 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 43-60 |
| Antal sider | 18 |
| ISSN | 0902-3704 |
| Status | Udgivet - feb. 2014 |