Når finansministeriets model får magten

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Denne artikel analyserer brugen af formaliserede makroøkonomiske modeller i den økonomisk politiske rådgivning med model-setup’et (ADAM og DREAM) i Finansministeriet som eksempel. Først diskuteres nødvendigheden af at benytte »regnemodeller« i den politiske rådgivning. Dernæst præsenteres det modelsetup, der benyttes i Finansministeriet, og hvorledes det er blevet anvendt ved hhv. kort-, mellem- og langfristet makroøkonomisk rådgivning inden for de seneste fire år. Efterfølgende analyseres den specifikke brug af model-setup’et med henblik på at belyse hvilke eksplicitte forudsætninger, Finansministeriet lægger ind i modellen. Budgetloven fra 2012 tildeler Finansministeriet og dets modelberegninger en rolle som finanspolitisk overdommer, hvilket begrænser muligheden for at føre en stabiliserende finanspolitik ganske betydeligt. Denne erkendelse leder frem til det afsluttende afsnit, hvori der udtrykkes en konkluderende undren over, at europæiske politikere, herunder den danske regering, gennem en specifik lovgivning har fraskrevet sig retten til at styre den overordnede samfundsøkonomiske udvikling. Forklaringen herpå skal måske søges i den økonomiske rådgivning, der prætenderer at være baseret på et objektivt økonomisk fundament, hvor det a priori er antaget, at det markedsøkonomiske system er selvstabiliserende og selvoptimerende. I denne »model-økonomi« vil politiske indgreb fremstå som en hindring for en markedsdrevet tilpasningsproces mod en stabil ligevægt.
OriginalsprogDansk
TidsskriftOekonomi og Politik
Vol/bind88
Udgave nummer3
Sider (fra-til)41-50
ISSN0030-1906
StatusUdgivet - okt. 2015

Citer dette

@article{d17542d0aed3489ba68ced827115561a,
title = "N{\aa}r finansministeriets model f{\aa}r magten",
abstract = "Denne artikel analyserer brugen af formaliserede makro{\o}konomiske modeller i den {\o}konomisk politiske r{\aa}dgivning med model-setup’et (ADAM og DREAM) i Finansministeriet som eksempel. F{\o}rst diskuteres n{\o}dvendigheden af at benytte »regnemodeller« i den politiske r{\aa}dgivning. Dern{\ae}st pr{\ae}senteres det modelsetup, der benyttes i Finansministeriet, og hvorledes det er blevet anvendt ved hhv. kort-, mellem- og langfristet makro{\o}konomisk r{\aa}dgivning inden for de seneste fire {\aa}r. Efterf{\o}lgende analyseres den specifikke brug af model-setup’et med henblik p{\aa} at belyse hvilke eksplicitte foruds{\ae}tninger, Finansministeriet l{\ae}gger ind i modellen. Budgetloven fra 2012 tildeler Finansministeriet og dets modelberegninger en rolle som finanspolitisk overdommer, hvilket begr{\ae}nser muligheden for at f{\o}re en stabiliserende finanspolitik ganske betydeligt. Denne erkendelse leder frem til det afsluttende afsnit, hvori der udtrykkes en konkluderende undren over, at europ{\ae}iske politikere, herunder den danske regering, gennem en specifik lovgivning har fraskrevet sig retten til at styre den overordnede samfunds{\o}konomiske udvikling. Forklaringen herp{\aa} skal m{\aa}ske s{\o}ges i den {\o}konomiske r{\aa}dgivning, der pr{\ae}tenderer at v{\ae}re baseret p{\aa} et objektivt {\o}konomisk fundament, hvor det a priori er antaget, at det markeds{\o}konomiske system er selvstabiliserende og selvoptimerende. I denne »model-{\o}konomi« vil politiske indgreb fremst{\aa} som en hindring for en markedsdrevet tilpasningsproces mod en stabil ligev{\ae}gt.",
author = "Jesper Jespersen",
year = "2015",
month = "10",
language = "Dansk",
volume = "88",
pages = "41--50",
journal = "Oekonomi og Politik",
issn = "0030-1906",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "3",

}

Når finansministeriets model får magten. / Jespersen, Jesper.

I: Oekonomi og Politik, Bind 88, Nr. 3, 10.2015, s. 41-50.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Når finansministeriets model får magten

AU - Jespersen, Jesper

PY - 2015/10

Y1 - 2015/10

N2 - Denne artikel analyserer brugen af formaliserede makroøkonomiske modeller i den økonomisk politiske rådgivning med model-setup’et (ADAM og DREAM) i Finansministeriet som eksempel. Først diskuteres nødvendigheden af at benytte »regnemodeller« i den politiske rådgivning. Dernæst præsenteres det modelsetup, der benyttes i Finansministeriet, og hvorledes det er blevet anvendt ved hhv. kort-, mellem- og langfristet makroøkonomisk rådgivning inden for de seneste fire år. Efterfølgende analyseres den specifikke brug af model-setup’et med henblik på at belyse hvilke eksplicitte forudsætninger, Finansministeriet lægger ind i modellen. Budgetloven fra 2012 tildeler Finansministeriet og dets modelberegninger en rolle som finanspolitisk overdommer, hvilket begrænser muligheden for at føre en stabiliserende finanspolitik ganske betydeligt. Denne erkendelse leder frem til det afsluttende afsnit, hvori der udtrykkes en konkluderende undren over, at europæiske politikere, herunder den danske regering, gennem en specifik lovgivning har fraskrevet sig retten til at styre den overordnede samfundsøkonomiske udvikling. Forklaringen herpå skal måske søges i den økonomiske rådgivning, der prætenderer at være baseret på et objektivt økonomisk fundament, hvor det a priori er antaget, at det markedsøkonomiske system er selvstabiliserende og selvoptimerende. I denne »model-økonomi« vil politiske indgreb fremstå som en hindring for en markedsdrevet tilpasningsproces mod en stabil ligevægt.

AB - Denne artikel analyserer brugen af formaliserede makroøkonomiske modeller i den økonomisk politiske rådgivning med model-setup’et (ADAM og DREAM) i Finansministeriet som eksempel. Først diskuteres nødvendigheden af at benytte »regnemodeller« i den politiske rådgivning. Dernæst præsenteres det modelsetup, der benyttes i Finansministeriet, og hvorledes det er blevet anvendt ved hhv. kort-, mellem- og langfristet makroøkonomisk rådgivning inden for de seneste fire år. Efterfølgende analyseres den specifikke brug af model-setup’et med henblik på at belyse hvilke eksplicitte forudsætninger, Finansministeriet lægger ind i modellen. Budgetloven fra 2012 tildeler Finansministeriet og dets modelberegninger en rolle som finanspolitisk overdommer, hvilket begrænser muligheden for at føre en stabiliserende finanspolitik ganske betydeligt. Denne erkendelse leder frem til det afsluttende afsnit, hvori der udtrykkes en konkluderende undren over, at europæiske politikere, herunder den danske regering, gennem en specifik lovgivning har fraskrevet sig retten til at styre den overordnede samfundsøkonomiske udvikling. Forklaringen herpå skal måske søges i den økonomiske rådgivning, der prætenderer at være baseret på et objektivt økonomisk fundament, hvor det a priori er antaget, at det markedsøkonomiske system er selvstabiliserende og selvoptimerende. I denne »model-økonomi« vil politiske indgreb fremstå som en hindring for en markedsdrevet tilpasningsproces mod en stabil ligevægt.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 88

SP - 41

EP - 50

JO - Oekonomi og Politik

JF - Oekonomi og Politik

SN - 0030-1906

IS - 3

ER -