Multilokaliseret etnografi: Feltarbejde på tværs af grænser og transnationale liv

I det klassiske antropologisk feltarbejde forventes det, at man bosætter sig og lever blandt de folk man studerer. Felten er dermed den konkrete lokalitet, hvor feltarbejdet finder sted. Men hvor er ’felten’ når man studerer mennesker, der lever mobile liv og hvis liv, erfaringer og praksis strækker sig over flere nationale landegrænser? Mennesker, der er aktive og engagerede både ’her’ og ’der’, og som måske føler at de nogle gange er allevegne, andre gange ingen steder eller måske midt imellem (Hirvi og Snellman 2012)?
I takt med at vores levevis bliver mere og mere globaliseret og andelen af mennesker, der lever og arbejder et andet sted end de er født stiger, forøges behovet for at udvikle metoder til at forstå, hvordan folk forbinder elementer fra ofte ganske forskelligartede verdener i såkaldte transnationale liv (Glick Schiller et al. 1992). Dette er baggrunden for den forøgede interesse for ’multi-sited- etnografi, dvs. etnografi, der ’skræver’ over flere geografiske lokaliteter, ofte på tværs af landegrænser.
Multi-lokaliseret etnografi ikke blot feltarbejde gennemført på flere forskellige lokaliteter. Kernen i et multi-sited feltarbejde er forbindelser og bevægelser. Metoden består i at følge spor, bevægelser og sammenhænge for at afdække hvor og hvordan mennesker, ting eller metaforer bevæger sig og i denne proces både formes af og omformer forskellige lokaliteter.
Kapitlet vil præsentere 3-4 eksempler, der alle kræver inddragelse af multilokale metoder. Disse eksempler vil danne udgangspunkt for en diskussion af metodernes styrker og svagheder samt af ’feltets’ rolle i multi-lokalt feltarbejde.