Monografi eller artikelbaseret? Ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes forhandlinger af ph.d.-afhandlingen

Publikation: KonferencebidragPaperForskningpeer review

Resumé

Introduktion (herunder teoretisk fundament)
Muligheden for i ph.d.-uddannelsen at vælge mellem en monografi og en artikelbaseret afhandling, som forskellige måder at kode og iscenesætte viden på, rejser spørgsmålet om hvad en ph.d.-afhandling er og skal. I dette paper præsenterer jeg pointer fra min ph.d.-afhandling hvor jeg undersøger det sprog inden for hvilket ph.d.-afhandlingen forhandles og afgrænses af ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende. Jeg arbejder ud fra en kritisk diskursanalytisk teoriramme og kombinerer en lingvistisk og sociologisk tilgang i analysen af de diskurser som afhandlingen bliver til igennem og som bidrager til at definere og skabe forskningspraksisser og pædagogiske praksisser inden for ph.d.-uddannelsen på bestemte måder.

Metode
Projektet er et kvalitativt empirisk interviewstudium med ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende fra humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Analytisk har jeg fokus på ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes lingvistiske realisering af diskurs.

Resultater
Der viser sig i mit materiale konfliktende positioner og også en ambivalens mellem forskellige forståelser af hvad en ph.d.-afhandling er. Forståelser som trækker på både mere oprindelige ideer om afhandlingen som et vidensbidrag for videns egen skyld eller for samfundets skyld, og på mere nutidige forståelser af afhandlingen som et bidrag til økonomisk vækst. Oprindelige ideer om erkendelse for erkendelsens egen skyld står stærkt i forhandlingerne af hvad en ph.d.-afhandling er og skal, og monografien konstrueres inden for denne forståelse som ’det rigtige’ valg, mens den artikelbaserede afhandling konstrueres som ’det andet’. Når der skal argumenteres for valg af format derimod viser instrumentelle og strategiske rationaler at være de stærkeste - uanset monografi eller artikelbaseret.

Diskussion
I præsentationen diskuterer jeg de pædagogiske implikationer af tilstedeværelsen og fraværet af bestemte diskurser som ph.d.-afhandlingen artikuleres i.

Litteratur
Boud, D. & Lee, A. (Eds.) (2009). Changing Practices of Doctoral Education. London: Routledge.Fairclough, N. (2010). Critical Discourse Analysis. The critical study of language. (2nd ed.) Abingdon: Routledge.Kelly, F. (2017). The Idea of the PhD. The Doctorate in the twenty-first-century imagination. London: Routledge.Lee, A. & Poynton, C. (eds.) (2000): Text & Culture. Discourse and Methodology in Social Research and Cultural Studies. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers, Inc.Peim, N. (2010). What is a thesis? Genre, ghosts and the archive. Nordic Studies in Education, 30, pp. 226-237.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2019
StatusUdgivet - 2019

Citer dette

@conference{b5e843e8391a427f9b5bb19e37e4279d,
title = "Monografi eller artikelbaseret? Ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes forhandlinger af ph.d.-afhandlingen",
abstract = "Introduktion (herunder teoretisk fundament)Muligheden for i ph.d.-uddannelsen at v{\ae}lge mellem en monografi og en artikelbaseret afhandling, som forskellige m{\aa}der at kode og iscenes{\ae}tte viden p{\aa}, rejser sp{\o}rgsm{\aa}let om hvad en ph.d.-afhandling er og skal. I dette paper pr{\ae}senterer jeg pointer fra min ph.d.-afhandling hvor jeg unders{\o}ger det sprog inden for hvilket ph.d.-afhandlingen forhandles og afgr{\ae}nses af ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende. Jeg arbejder ud fra en kritisk diskursanalytisk teoriramme og kombinerer en lingvistisk og sociologisk tilgang i analysen af de diskurser som afhandlingen bliver til igennem og som bidrager til at definere og skabe forskningspraksisser og p{\ae}dagogiske praksisser inden for ph.d.-uddannelsen p{\aa} bestemte m{\aa}der.MetodeProjektet er et kvalitativt empirisk interviewstudium med ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende fra humaniora og samfundsvidenskab p{\aa} K{\o}benhavns Universitet og Roskilde Universitet. Analytisk har jeg fokus p{\aa} ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes lingvistiske realisering af diskurs.ResultaterDer viser sig i mit materiale konfliktende positioner og ogs{\aa} en ambivalens mellem forskellige forst{\aa}elser af hvad en ph.d.-afhandling er. Forst{\aa}elser som tr{\ae}kker p{\aa} b{\aa}de mere oprindelige ideer om afhandlingen som et vidensbidrag for videns egen skyld eller for samfundets skyld, og p{\aa} mere nutidige forst{\aa}elser af afhandlingen som et bidrag til {\o}konomisk v{\ae}kst. Oprindelige ideer om erkendelse for erkendelsens egen skyld st{\aa}r st{\ae}rkt i forhandlingerne af hvad en ph.d.-afhandling er og skal, og monografien konstrueres inden for denne forst{\aa}else som ’det rigtige’ valg, mens den artikelbaserede afhandling konstrueres som ’det andet’. N{\aa}r der skal argumenteres for valg af format derimod viser instrumentelle og strategiske rationaler at v{\ae}re de st{\ae}rkeste - uanset monografi eller artikelbaseret.DiskussionI pr{\ae}sentationen diskuterer jeg de p{\ae}dagogiske implikationer af tilstedev{\ae}relsen og frav{\ae}ret af bestemte diskurser som ph.d.-afhandlingen artikuleres i.LitteraturBoud, D. & Lee, A. (Eds.) (2009). Changing Practices of Doctoral Education. London: Routledge.Fairclough, N. (2010). Critical Discourse Analysis. The critical study of language. (2nd ed.) Abingdon: Routledge.Kelly, F. (2017). The Idea of the PhD. The Doctorate in the twenty-first-century imagination. London: Routledge.Lee, A. & Poynton, C. (eds.) (2000): Text & Culture. Discourse and Methodology in Social Research and Cultural Studies. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers, Inc.Peim, N. (2010). What is a thesis? Genre, ghosts and the archive. Nordic Studies in Education, 30, pp. 226-237.",
author = "Signe Skov",
year = "2019",
language = "Dansk",

}

Monografi eller artikelbaseret? Ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes forhandlinger af ph.d.-afhandlingen. / Skov, Signe.

2019.

Publikation: KonferencebidragPaperForskningpeer review

TY - CONF

T1 - Monografi eller artikelbaseret? Ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes forhandlinger af ph.d.-afhandlingen

AU - Skov, Signe

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Introduktion (herunder teoretisk fundament)Muligheden for i ph.d.-uddannelsen at vælge mellem en monografi og en artikelbaseret afhandling, som forskellige måder at kode og iscenesætte viden på, rejser spørgsmålet om hvad en ph.d.-afhandling er og skal. I dette paper præsenterer jeg pointer fra min ph.d.-afhandling hvor jeg undersøger det sprog inden for hvilket ph.d.-afhandlingen forhandles og afgrænses af ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende. Jeg arbejder ud fra en kritisk diskursanalytisk teoriramme og kombinerer en lingvistisk og sociologisk tilgang i analysen af de diskurser som afhandlingen bliver til igennem og som bidrager til at definere og skabe forskningspraksisser og pædagogiske praksisser inden for ph.d.-uddannelsen på bestemte måder.MetodeProjektet er et kvalitativt empirisk interviewstudium med ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende fra humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Analytisk har jeg fokus på ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes lingvistiske realisering af diskurs.ResultaterDer viser sig i mit materiale konfliktende positioner og også en ambivalens mellem forskellige forståelser af hvad en ph.d.-afhandling er. Forståelser som trækker på både mere oprindelige ideer om afhandlingen som et vidensbidrag for videns egen skyld eller for samfundets skyld, og på mere nutidige forståelser af afhandlingen som et bidrag til økonomisk vækst. Oprindelige ideer om erkendelse for erkendelsens egen skyld står stærkt i forhandlingerne af hvad en ph.d.-afhandling er og skal, og monografien konstrueres inden for denne forståelse som ’det rigtige’ valg, mens den artikelbaserede afhandling konstrueres som ’det andet’. Når der skal argumenteres for valg af format derimod viser instrumentelle og strategiske rationaler at være de stærkeste - uanset monografi eller artikelbaseret.DiskussionI præsentationen diskuterer jeg de pædagogiske implikationer af tilstedeværelsen og fraværet af bestemte diskurser som ph.d.-afhandlingen artikuleres i.LitteraturBoud, D. & Lee, A. (Eds.) (2009). Changing Practices of Doctoral Education. London: Routledge.Fairclough, N. (2010). Critical Discourse Analysis. The critical study of language. (2nd ed.) Abingdon: Routledge.Kelly, F. (2017). The Idea of the PhD. The Doctorate in the twenty-first-century imagination. London: Routledge.Lee, A. & Poynton, C. (eds.) (2000): Text & Culture. Discourse and Methodology in Social Research and Cultural Studies. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers, Inc.Peim, N. (2010). What is a thesis? Genre, ghosts and the archive. Nordic Studies in Education, 30, pp. 226-237.

AB - Introduktion (herunder teoretisk fundament)Muligheden for i ph.d.-uddannelsen at vælge mellem en monografi og en artikelbaseret afhandling, som forskellige måder at kode og iscenesætte viden på, rejser spørgsmålet om hvad en ph.d.-afhandling er og skal. I dette paper præsenterer jeg pointer fra min ph.d.-afhandling hvor jeg undersøger det sprog inden for hvilket ph.d.-afhandlingen forhandles og afgrænses af ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende. Jeg arbejder ud fra en kritisk diskursanalytisk teoriramme og kombinerer en lingvistisk og sociologisk tilgang i analysen af de diskurser som afhandlingen bliver til igennem og som bidrager til at definere og skabe forskningspraksisser og pædagogiske praksisser inden for ph.d.-uddannelsen på bestemte måder.MetodeProjektet er et kvalitativt empirisk interviewstudium med ph.d.-vejledere og ph.d.-studerende fra humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Analytisk har jeg fokus på ph.d.-studerendes og ph.d.-vejlederes lingvistiske realisering af diskurs.ResultaterDer viser sig i mit materiale konfliktende positioner og også en ambivalens mellem forskellige forståelser af hvad en ph.d.-afhandling er. Forståelser som trækker på både mere oprindelige ideer om afhandlingen som et vidensbidrag for videns egen skyld eller for samfundets skyld, og på mere nutidige forståelser af afhandlingen som et bidrag til økonomisk vækst. Oprindelige ideer om erkendelse for erkendelsens egen skyld står stærkt i forhandlingerne af hvad en ph.d.-afhandling er og skal, og monografien konstrueres inden for denne forståelse som ’det rigtige’ valg, mens den artikelbaserede afhandling konstrueres som ’det andet’. Når der skal argumenteres for valg af format derimod viser instrumentelle og strategiske rationaler at være de stærkeste - uanset monografi eller artikelbaseret.DiskussionI præsentationen diskuterer jeg de pædagogiske implikationer af tilstedeværelsen og fraværet af bestemte diskurser som ph.d.-afhandlingen artikuleres i.LitteraturBoud, D. & Lee, A. (Eds.) (2009). Changing Practices of Doctoral Education. London: Routledge.Fairclough, N. (2010). Critical Discourse Analysis. The critical study of language. (2nd ed.) Abingdon: Routledge.Kelly, F. (2017). The Idea of the PhD. The Doctorate in the twenty-first-century imagination. London: Routledge.Lee, A. & Poynton, C. (eds.) (2000): Text & Culture. Discourse and Methodology in Social Research and Cultural Studies. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers, Inc.Peim, N. (2010). What is a thesis? Genre, ghosts and the archive. Nordic Studies in Education, 30, pp. 226-237.

M3 - Paper

ER -