Modsætninger og muligheder i marxistisk idéhistorie

Dette kapitel er en refleksion over og bidrag til Marxistisk idéhistorie, forstået som en materialistisk tilgang til idé- og filosofihistorien med udgangspunkt i Karl Marx’ tanker og arbejde. Marx var selv en filosof, men udgangspunktet for hans arbejde var et opgør med filosofien og filosofihistoriens selvfortælling om åndens progressive selvrealisering gennem verdenshistorien (G.W.F. Hegel) til fordel for en læsning af idéer, som udtryk for (og del af) de centrale sociale og materielle forhold i et givent samfund. Marx og Marxismen udgør som sådan et oplagt udgangspunkt for at forstå og fortolke idéer i forhold til deres historiske kontekst, men alligevel er der ingen stærk Marxistisk tradition indenfor idéhistorie; måske fordi Marx’ materialistiske udgangspunkt lader til at fornægte et fokus på idéer og deres relevans, men ifølge Marx udgør idéer både en refleksion og en effektiv del af de centrale sociale og materielle forhold – fra den fremherskende ideologi til virkelige abstraktioner såsom værdiformen. Størstedelen af Marx’ kritikker af konkrete sociale og materielle forhold tager således udgangspunkt i en (materialistisk) kritik af deres teoretiske repræsentation, fra kritikken af G.W.F. Hegels Retsfilosofi i teksten af samme navn fra 1843 (altså Kritik af Hegels Retsfilosofi, der imidlertid aldrig er blevet oversat på dansk) til hans kritik af de borgerlige politiske økonomers arbejde i Kapitalen: Bidrag til kritik af den politiske økonomi.

I kapitlet vil jeg introducere og diskutere det mest vellykkede forsøg på at udvikle en Marxistisk tilgang til idéhistorie, nærmere bestemt Neil og Ellen Meiksins Woods’ såkaldte “social history of political theory” og deres ambitiøse genlæsninger af vestens politiske filosofihistorie (i en dobbelt forstand, der omfatter både den politiske filosofis idéhistorie og en genlæsning af selvsamme som politiske interventioner i deres samtid). Men deres arbejde udelader eller omgår konsekvent sit eget udgangspunkt i Karl Marx’ tænkning. Min hypotese er, at det er mere end blot et tilfælde. Wood og Woods specifikke udvikling af den Marxistiske idéhistorie reducerer nemlig politiske idéer og deres relevans til deres specifikke historiske kontekst og hvordan kan man argumentere for at bedrive Marxistisk idéhistorie i dag, hvis Marx ligeledes reduceres til sin historiske kontekst? Ved at konfrontere Wood og Woods’ Marxistiske idéhistorie med sit filosofiske udgangspunkt, er det muligt at identificere en række modsætninger, der særligt drejer sig om den Marxistiske idéhistories egen historicitet og samtidige relevans. Til sidst vil jeg forsøge at anskueliggøre, hvordan Marx’ værker kan bidrage med relevante teoretiske ressourcer til at tackle disse modsætninger og videreudvikle Marxistisk idéhistorie.