Abstract
Denne afhandling undersøger forandringer og udfordringer i dagens museum i relation to ’mobil museologi’; en betegnelse, som udvikles i afhandlingen for at belyse en orientering mod det moderne, mod det flygtige og mod en (ideel) tilstand af forandring og forandringsvillighed. Denne orientering beskrives
med det treleddede begreb mobil, mobilitet og mobilisering, som relateres til mobile medier og bevægelighed, til ’trans-‐museal’ formidling, og til mobiliseringen af samlinger, publikum og institutioner. Forskningsprojektet sammenholder perspektiver fra museologi, digital kultur og modeteori. Projektets transdisciplinære og eksplorative tilgang henter inspiration fra kritisk design, og fra Latours (2004a) opfordring til at gentænke kritiske tilgange inden for humaniora. Gennem en kreativ proces, som har involveret såvel brugere som professionelle fra Designmuseum Danmark i i diskussionen af hvordan hverdagens mode kunne formidles, reflekterer projektet over aktuelle problemstillinger i (digital) museologi og museumspraksis. På baggrund af disse teoretiske og metodiske udredninger sammenfatter afhandlingen tre
forskningsartikler og et udvalg af blogindlæg fra projektets forskningsblog, som illustrerer den refleksive og processorienterede forskningstilgang og fremviser en erkendelsesproces og -‐interesse i trans-‐museal formidling, som yderligere udfoldes i de efterfølgende artikler. Første artikel, ’Museum metamorphosis à la mode’, anlægger et modeperspektiv på den igangværende udvikling. Med udgangspunkt i en læsning af Foucaults heterotopi-‐begreb ((1967)1986) argumenteres for, at nutidens museum søger at repræsentere den flygtige samtid ved at tilbyde moderigtige udstillinger og events. Artiklen opridser modemuseologiens centrale perspektiver og historie og angiver den aktuelle
trend for modeudstillinger som en illustration af ovennævnte forståelse. Med præsentationen af udstillingen Shoe Obsession peger artiklen endelig på perspektiverne for at belyse moden i en hverdagssammenhæng. Artikel to, ’Augmenting the agora: media and civic engagement in museums’ sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om at sociale medier repræsenterer et særligt potentiale for museets demokratiske udvikling. Artiklen afsøger de ideologiske præmisser for denne forestilling som et sammenfald mellem nye mediers brugspotentialer, ny-‐museologiske idealer og kulturpolitiske betænkninger, og med inddragelse af Flichys (2007) analyse af internettets imaginaire. På baggrund af en række eksempler belyser artiklen samtidig visse problematikker, som knytter sig til deltagelsesorienterede museumsprojekter.
Den tredje og sidste artikel, ‘Heteroscopia: a musealising gaze at the everyday’, afdækker en aktuel interesse i hverdagslivets musealisering, som transcenderer museumsrummet og søger at fremhæve det særlige i det almindelige. Artiklen introducerer begrebet heteroskopi, som er afledt af Foucaults ((1967)1986), men også inspireret af Gumbrechts (2004) tanker om æstetiske oplevelser i hverdagen, og som betegner et musealiserende blik, som opfanger objekternes dobbelthed af æstetisk materialitet of kulturel betydning, både i og uden for museet.
Projektets centrale perspektiver – begrebsliggørelsen af den mobile museologi, modeperspektivet, heteroskopi-‐begrebet, samt projektets metodiske overvejelser – diskuteres afslutningsvis som teoretiske bidrag til den museologiske diskurs.
med det treleddede begreb mobil, mobilitet og mobilisering, som relateres til mobile medier og bevægelighed, til ’trans-‐museal’ formidling, og til mobiliseringen af samlinger, publikum og institutioner. Forskningsprojektet sammenholder perspektiver fra museologi, digital kultur og modeteori. Projektets transdisciplinære og eksplorative tilgang henter inspiration fra kritisk design, og fra Latours (2004a) opfordring til at gentænke kritiske tilgange inden for humaniora. Gennem en kreativ proces, som har involveret såvel brugere som professionelle fra Designmuseum Danmark i i diskussionen af hvordan hverdagens mode kunne formidles, reflekterer projektet over aktuelle problemstillinger i (digital) museologi og museumspraksis. På baggrund af disse teoretiske og metodiske udredninger sammenfatter afhandlingen tre
forskningsartikler og et udvalg af blogindlæg fra projektets forskningsblog, som illustrerer den refleksive og processorienterede forskningstilgang og fremviser en erkendelsesproces og -‐interesse i trans-‐museal formidling, som yderligere udfoldes i de efterfølgende artikler. Første artikel, ’Museum metamorphosis à la mode’, anlægger et modeperspektiv på den igangværende udvikling. Med udgangspunkt i en læsning af Foucaults heterotopi-‐begreb ((1967)1986) argumenteres for, at nutidens museum søger at repræsentere den flygtige samtid ved at tilbyde moderigtige udstillinger og events. Artiklen opridser modemuseologiens centrale perspektiver og historie og angiver den aktuelle
trend for modeudstillinger som en illustration af ovennævnte forståelse. Med præsentationen af udstillingen Shoe Obsession peger artiklen endelig på perspektiverne for at belyse moden i en hverdagssammenhæng. Artikel to, ’Augmenting the agora: media and civic engagement in museums’ sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om at sociale medier repræsenterer et særligt potentiale for museets demokratiske udvikling. Artiklen afsøger de ideologiske præmisser for denne forestilling som et sammenfald mellem nye mediers brugspotentialer, ny-‐museologiske idealer og kulturpolitiske betænkninger, og med inddragelse af Flichys (2007) analyse af internettets imaginaire. På baggrund af en række eksempler belyser artiklen samtidig visse problematikker, som knytter sig til deltagelsesorienterede museumsprojekter.
Den tredje og sidste artikel, ‘Heteroscopia: a musealising gaze at the everyday’, afdækker en aktuel interesse i hverdagslivets musealisering, som transcenderer museumsrummet og søger at fremhæve det særlige i det almindelige. Artiklen introducerer begrebet heteroskopi, som er afledt af Foucaults ((1967)1986), men også inspireret af Gumbrechts (2004) tanker om æstetiske oplevelser i hverdagen, og som betegner et musealiserende blik, som opfanger objekternes dobbelthed af æstetisk materialitet of kulturel betydning, både i og uden for museet.
Projektets centrale perspektiver – begrebsliggørelsen af den mobile museologi, modeperspektivet, heteroskopi-‐begrebet, samt projektets metodiske overvejelser – diskuteres afslutningsvis som teoretiske bidrag til den museologiske diskurs.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Københavns Universitet |
| Antal sider | 256 |
| Rekvirerende organisation | Københavns Universitet |
| Status | Udgivet - 2015 |
| Udgivet eksternt | Ja |