Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag

Ulla Højsholt

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

    Resumé

    Der foretages en undersøgelse af nogle af de miljøvurderinger for det ydre miljø, der indgår i miljøreguleringen som en del af beslutningsgrundlaget. Undersøgelsesområdet er nærmere afgrænset til den såkaldte enkeltstofregulering, som er karakteriseret ved, at miljøvurderingerne kan opdeles i eksponeringsanalyser og effektanalyser, der udføres med nogle givne miljøkvalitetskriterier som reference. Miljøkvalitetskriterierne bunder i miljøkvalitetsmål, som er samfundsmæssigt bestemte. Enkeltstofreguleringen er gennemgående i perioden 1974-1990, selv om styringsmidlerne skifter. Undersøgelsen viser, at miljøvurderingerne er udtryk for kvantificering og generalisering af problemstillinger, blandt andet ved hjælp af standardiserede metodeforskrifter. Miljøvurderingerne foretages i stigende grad af de centrale miljømyndigheder og i mindre grad af de decentrale miljømyndigheder. Også miljøkvalitetskriterierne fastsættes centralt, selv om eksponeringsanalyse og effektanalyse i nogle tilfælde foretages lokalt. Ofte er der tale om afledede miljøkvalitetskriterier, hvor de oprindelige miljøkvalitetskriterier er mere eller mindre skjulte, og forudsætningerne for at foretage afledningen ligeledes er mere eller mindre skjulte. Til brug for miljøvurderingerne efterspørger miljømyndighederne store mængder af standardiserede miljødata. En særlig gruppe af miljødata udgøres af dosis-effekt-data, som skal indeholde kvantitative udsagn om de enkelte kemiske stoffers biologiske effekter. Denne efterspørgsel har ført til udvikling af et hierarki af metoder, der er gensidigt afhængige af hinanden. Miljøkvalitetsmål og miljøkvalitetskriterier skjuler sig under lag på lag af metoder, som alle hver især indfører nye mål og kriterier eller modificeringer af de gamle. Økotoksikologien er den tværvidenskabelige disciplin, som skal levere det teoretiske grundlag for miljøvurderingerne. Det økotoksikologiske teorigrundlag er mangelfuldt i forhold til miljøreguleringens krav om generalisesering, kvantificering og om at knytte sammenhænge mellem enkeltstoffer og biologiske effekter. Konsekvensen heraf er, at det er umuligt at vide, hvad miljøreguleringen faktisk regulerer. Det kan ikke afgøres, om miljøreguleringen er i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitets- målsætninger, f.eks. målsætningen om en bæredygtig udvikling. Der peges på, at en miljøreguleringsmodel med parallelle generelle og konkrete miljøvurderinger vil have mulighed for at afhjælpe nogle af de beskrevne svagheder. En sådan model vil samtidig kunne tilvejebringe basis for den længe savnede kobling mellem enkeltstofregulering og miljøplanlægning.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedRoskilde
    ForlagRoskilde Universitet
    Antal sider83
    ISBN (Trykt)87-7753-030-6
    StatusUdgivet - 1991
    NavnForskningsrapportserien
    Nummer22
    ISSN0903-7357

    Citer dette

    Højsholt, U. (1991). Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag. Roskilde: Roskilde Universitet. Forskningsrapportserien, Nr. 22
    Højsholt, Ulla. / Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag. Roskilde : Roskilde Universitet, 1991. 83 s. (Forskningsrapportserien; Nr. 22).
    @book{d41d1c9698814db08511a7ad846ea2e1,
    title = "Milj{\o}reguleringen og det naturvidenskabelige grundlag",
    abstract = "Der foretages en unders{\o}gelse af nogle af de milj{\o}vurderinger for det ydre milj{\o}, der indg{\aa}r i milj{\o}reguleringen som en del af beslutningsgrundlaget. Unders{\o}gelsesomr{\aa}det er n{\ae}rmere afgr{\ae}nset til den s{\aa}kaldte enkeltstofregulering, som er karakteriseret ved, at milj{\o}vurderingerne kan opdeles i eksponeringsanalyser og effektanalyser, der udf{\o}res med nogle givne milj{\o}kvalitetskriterier som reference. Milj{\o}kvalitetskriterierne bunder i milj{\o}kvalitetsm{\aa}l, som er samfundsm{\ae}ssigt bestemte. Enkeltstofreguleringen er gennemg{\aa}ende i perioden 1974-1990, selv om styringsmidlerne skifter. Unders{\o}gelsen viser, at milj{\o}vurderingerne er udtryk for kvantificering og generalisering af problemstillinger, blandt andet ved hj{\ae}lp af standardiserede metodeforskrifter. Milj{\o}vurderingerne foretages i stigende grad af de centrale milj{\o}myndigheder og i mindre grad af de decentrale milj{\o}myndigheder. Ogs{\aa} milj{\o}kvalitetskriterierne fasts{\ae}ttes centralt, selv om eksponeringsanalyse og effektanalyse i nogle tilf{\ae}lde foretages lokalt. Ofte er der tale om afledede milj{\o}kvalitetskriterier, hvor de oprindelige milj{\o}kvalitetskriterier er mere eller mindre skjulte, og foruds{\ae}tningerne for at foretage afledningen ligeledes er mere eller mindre skjulte. Til brug for milj{\o}vurderingerne eftersp{\o}rger milj{\o}myndighederne store m{\ae}ngder af standardiserede milj{\o}data. En s{\ae}rlig gruppe af milj{\o}data udg{\o}res af dosis-effekt-data, som skal indeholde kvantitative udsagn om de enkelte kemiske stoffers biologiske effekter. Denne eftersp{\o}rgsel har f{\o}rt til udvikling af et hierarki af metoder, der er gensidigt afh{\ae}ngige af hinanden. Milj{\o}kvalitetsm{\aa}l og milj{\o}kvalitetskriterier skjuler sig under lag p{\aa} lag af metoder, som alle hver is{\ae}r indf{\o}rer nye m{\aa}l og kriterier eller modificeringer af de gamle. {\O}kotoksikologien er den tv{\ae}rvidenskabelige disciplin, som skal levere det teoretiske grundlag for milj{\o}vurderingerne. Det {\o}kotoksikologiske teorigrundlag er mangelfuldt i forhold til milj{\o}reguleringens krav om generalisesering, kvantificering og om at knytte sammenh{\ae}nge mellem enkeltstoffer og biologiske effekter. Konsekvensen heraf er, at det er umuligt at vide, hvad milj{\o}reguleringen faktisk regulerer. Det kan ikke afg{\o}res, om milj{\o}reguleringen er i overensstemmelse med fastsatte milj{\o}kvalitets- m{\aa}ls{\ae}tninger, f.eks. m{\aa}ls{\ae}tningen om en b{\ae}redygtig udvikling. Der peges p{\aa}, at en milj{\o}reguleringsmodel med parallelle generelle og konkrete milj{\o}vurderinger vil have mulighed for at afhj{\ae}lpe nogle af de beskrevne svagheder. En s{\aa}dan model vil samtidig kunne tilvejebringe basis for den l{\ae}nge savnede kobling mellem enkeltstofregulering og milj{\o}planl{\ae}gning.",
    author = "Ulla H{\o}jsholt",
    year = "1991",
    language = "Dansk",
    isbn = "87-7753-030-6",
    publisher = "Roskilde Universitet",

    }

    Højsholt, U 1991, Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag. Forskningsrapportserien, nr. 22, Roskilde Universitet, Roskilde.

    Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag. / Højsholt, Ulla.

    Roskilde : Roskilde Universitet, 1991. 83 s. (Forskningsrapportserien; Nr. 22).

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

    TY - RPRT

    T1 - Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag

    AU - Højsholt, Ulla

    PY - 1991

    Y1 - 1991

    N2 - Der foretages en undersøgelse af nogle af de miljøvurderinger for det ydre miljø, der indgår i miljøreguleringen som en del af beslutningsgrundlaget. Undersøgelsesområdet er nærmere afgrænset til den såkaldte enkeltstofregulering, som er karakteriseret ved, at miljøvurderingerne kan opdeles i eksponeringsanalyser og effektanalyser, der udføres med nogle givne miljøkvalitetskriterier som reference. Miljøkvalitetskriterierne bunder i miljøkvalitetsmål, som er samfundsmæssigt bestemte. Enkeltstofreguleringen er gennemgående i perioden 1974-1990, selv om styringsmidlerne skifter. Undersøgelsen viser, at miljøvurderingerne er udtryk for kvantificering og generalisering af problemstillinger, blandt andet ved hjælp af standardiserede metodeforskrifter. Miljøvurderingerne foretages i stigende grad af de centrale miljømyndigheder og i mindre grad af de decentrale miljømyndigheder. Også miljøkvalitetskriterierne fastsættes centralt, selv om eksponeringsanalyse og effektanalyse i nogle tilfælde foretages lokalt. Ofte er der tale om afledede miljøkvalitetskriterier, hvor de oprindelige miljøkvalitetskriterier er mere eller mindre skjulte, og forudsætningerne for at foretage afledningen ligeledes er mere eller mindre skjulte. Til brug for miljøvurderingerne efterspørger miljømyndighederne store mængder af standardiserede miljødata. En særlig gruppe af miljødata udgøres af dosis-effekt-data, som skal indeholde kvantitative udsagn om de enkelte kemiske stoffers biologiske effekter. Denne efterspørgsel har ført til udvikling af et hierarki af metoder, der er gensidigt afhængige af hinanden. Miljøkvalitetsmål og miljøkvalitetskriterier skjuler sig under lag på lag af metoder, som alle hver især indfører nye mål og kriterier eller modificeringer af de gamle. Økotoksikologien er den tværvidenskabelige disciplin, som skal levere det teoretiske grundlag for miljøvurderingerne. Det økotoksikologiske teorigrundlag er mangelfuldt i forhold til miljøreguleringens krav om generalisesering, kvantificering og om at knytte sammenhænge mellem enkeltstoffer og biologiske effekter. Konsekvensen heraf er, at det er umuligt at vide, hvad miljøreguleringen faktisk regulerer. Det kan ikke afgøres, om miljøreguleringen er i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitets- målsætninger, f.eks. målsætningen om en bæredygtig udvikling. Der peges på, at en miljøreguleringsmodel med parallelle generelle og konkrete miljøvurderinger vil have mulighed for at afhjælpe nogle af de beskrevne svagheder. En sådan model vil samtidig kunne tilvejebringe basis for den længe savnede kobling mellem enkeltstofregulering og miljøplanlægning.

    AB - Der foretages en undersøgelse af nogle af de miljøvurderinger for det ydre miljø, der indgår i miljøreguleringen som en del af beslutningsgrundlaget. Undersøgelsesområdet er nærmere afgrænset til den såkaldte enkeltstofregulering, som er karakteriseret ved, at miljøvurderingerne kan opdeles i eksponeringsanalyser og effektanalyser, der udføres med nogle givne miljøkvalitetskriterier som reference. Miljøkvalitetskriterierne bunder i miljøkvalitetsmål, som er samfundsmæssigt bestemte. Enkeltstofreguleringen er gennemgående i perioden 1974-1990, selv om styringsmidlerne skifter. Undersøgelsen viser, at miljøvurderingerne er udtryk for kvantificering og generalisering af problemstillinger, blandt andet ved hjælp af standardiserede metodeforskrifter. Miljøvurderingerne foretages i stigende grad af de centrale miljømyndigheder og i mindre grad af de decentrale miljømyndigheder. Også miljøkvalitetskriterierne fastsættes centralt, selv om eksponeringsanalyse og effektanalyse i nogle tilfælde foretages lokalt. Ofte er der tale om afledede miljøkvalitetskriterier, hvor de oprindelige miljøkvalitetskriterier er mere eller mindre skjulte, og forudsætningerne for at foretage afledningen ligeledes er mere eller mindre skjulte. Til brug for miljøvurderingerne efterspørger miljømyndighederne store mængder af standardiserede miljødata. En særlig gruppe af miljødata udgøres af dosis-effekt-data, som skal indeholde kvantitative udsagn om de enkelte kemiske stoffers biologiske effekter. Denne efterspørgsel har ført til udvikling af et hierarki af metoder, der er gensidigt afhængige af hinanden. Miljøkvalitetsmål og miljøkvalitetskriterier skjuler sig under lag på lag af metoder, som alle hver især indfører nye mål og kriterier eller modificeringer af de gamle. Økotoksikologien er den tværvidenskabelige disciplin, som skal levere det teoretiske grundlag for miljøvurderingerne. Det økotoksikologiske teorigrundlag er mangelfuldt i forhold til miljøreguleringens krav om generalisesering, kvantificering og om at knytte sammenhænge mellem enkeltstoffer og biologiske effekter. Konsekvensen heraf er, at det er umuligt at vide, hvad miljøreguleringen faktisk regulerer. Det kan ikke afgøres, om miljøreguleringen er i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitets- målsætninger, f.eks. målsætningen om en bæredygtig udvikling. Der peges på, at en miljøreguleringsmodel med parallelle generelle og konkrete miljøvurderinger vil have mulighed for at afhjælpe nogle af de beskrevne svagheder. En sådan model vil samtidig kunne tilvejebringe basis for den længe savnede kobling mellem enkeltstofregulering og miljøplanlægning.

    M3 - Rapport

    SN - 87-7753-030-6

    BT - Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag

    PB - Roskilde Universitet

    CY - Roskilde

    ER -

    Højsholt U. Miljøreguleringen og det naturvidenskabelige grundlag. Roskilde: Roskilde Universitet, 1991. 83 s. (Forskningsrapportserien; Nr. 22).