Abstract
Migration og etnicitet er aktuelle og forbundne fænomener, idet migration øger berøringsfladerne mellem befolkningsgrupper. Etniciteter formes i takt med at grænser drages imellem disse grupper. Imod moderniserings-teoriernes forventning forsvandt etnicitet ikke som en traditionel eller oprindelig måde at skabe tilhørsforhold på; globalt set fremstår vor tid istedet som en "migrationens tidsalder", der tilsyneladende også er en tidsalder, hvor kulturelle særtræk, i form af etnicitet, udgør vigtige linjer, hvorefter grupper skilller sig ud fra hinanden. Både migration og etnicitet bringer fokus på nationalstaten, dens suverænitet og kapaciteten hos dens institutioner til henholdsvis at regulere bevægelser over statsgrænser og til at definere de former for fællesskab, som præger de enkelte samfund. I sociologien har man tidligere primært koncentreret sig om studier af migrationsprocessen som den finder sted i modtagerlandet, men nyere perspektiver på migration, som begreber om medborgerskab, transnationalisme og diaspora er eksponenter for, søger udover den nationalstatslige ramme og inddrager konsekvenserne af migrationen for afsenderlande.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Sociologi : en grundbog til et fag |
Redaktører | Heine Andersen |
Udgivelsessted | København |
Forlag | Hans Reitzels Forlag |
Publikationsdato | 2004 |
Udgave | 3. |
Sider | 292-309 |
ISBN (Trykt) | 87-412-2354-3 |
Status | Udgivet - 2004 |
Emneord
- sociologi
- migration
- etnicitet
- integration
- transnationalisme
- diaspora