Mennesket - et filosofisk naturtalent

Mennesket er et filosofisk naturtalent, fordi vi er tænkende væsner. Når vi beskæftiger os med tænkning som en aktivitet i sig selv og ikke bruger vores ellers gode forstand til at løse et dagsaktuelt problem, så er vi i gang med at filosofere. Vi tænker over selve tænkningen eller vi tænker over spørgsmål, der ikke har et empirisk svar. Hvad er uendelighed? Hvordan kan jeg vide, at andre mennesker har følelser, når jeg kun kan føle mine egne? Disse tanker opstår og kræver vores opmærksomhed, som for eksempel når barnet undrer sig over, hvorfor det blev født ind i sin egen familie og ikke en helt anden. De allerfleste mennesker kender den slags spekulationer. Nogle lukker dem hurtigt ned. Det er ligegyldige hønen-og-ægget diskussioner. Andre bliver intellektuelt stimuleret af spørgsmål, som ikke umiddelbart afgiver et svar, men derimod skubber den tænkende dybere ind i overvejelser, hvor det er selve det at stille spørgsmål og udvikle svar, der er på spil. Man kan sige, at den sidstnævnte type er filosofisk anlagt.