Mellem foreningsliv og lokalsamfund: Fodboldklubben Nørrebro Uniteds tilgængeliggørelse af foreningsdeltagelse for børn med støttebehov

Erhvervs-ph.d.-afhandlingen Mellem foreningsliv og lokalsamfund. Fodboldklubben Nørrebro Uniteds (NBU) tilgængeliggørelse af foreningsdeltagelse for børn med støttebehov stiller skarpt på det underbelyste forhold mellem idrætsforeninger og lokalsamfund og dets betydning for arbejdet med ulighed i børns deltagelse i foreningsliv og fritidsfællesskaber. Betydningen af det organisatoriske samspil mellem forening og lokalsamfund belyses gennem undersøgelse og analyse af et langstrakt og situeret forsknings- og udviklingsarbejde med at gøre NBU’s foreningsfællesskab tilgængeligt for børn med støttebehov.

Forskningsprojektet udspringer af udviklingsprojektet Baggårdsbold (2018-2021), som blev afsæt for et erhvervsph.d.-projekt forankret i NBU i perioden 2020-2024. Afhandlingen fremstiller erfaringer med at understøtte det komplekse og vanskelige udviklingsprojekt gennem deltagende aktionsforskning. Forskningsprojektet er muliggjort gennem erhvervs-ph.d.-ordningen med NBU som arbejdsgiver, med Roskilde Universitets Institut for Mennesker og Teknologis forskningsgruppe Mobility, Space, and Urban Studies som forskningsmæssigt ophæng, og det tager udgangspunkt i foreningens ønske om en kritisk videreudvikling og forankring af Baggårdsbold på byens betingelser. Afhandlingen præsenterer en praktisk-normativ tilgang til lokalsamfundsorienteret udvikling af foreningsfodbolden baseret på erfaringerne fra Baggårdsbold og ambitionen om tilgængeliggørelse. Denne tilgang har potentiale til at inspirere både praktikere og forskere, der arbejder med situeret ulighed indenfor lokalsamfundsarbejde, foreningsidræt og fritidsliv.

Afhandlingen er artikelbaseret, og artiklerne forbindes af en relativt omfattende kappe. Kappen består af en indledning, fire kapitler samt en analytisk og praktisk opsamling og konklusion. Indledningen præsenterer udviklingsprojektet Baggårdsbold, som er afhandlingens omdrejningspunkt, og forskningsprojektets problemstilling, tilgang og opbygning. Herefter følger Kapitel 1, Ulighed i foreningsdeltagelse, som gennem et problemorienteret forskningsoverblik præsenterer den nyeste forskning i ulighed i idrætsdeltagelse og foreningsorganisering. Kapitlet skitserer desuden, hvordan afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning med en processuel-relationel og situeret analyse af idrætsforeningers lokalsamfundsforhold. Kapitel 2, Nørrebros lokalsamfund og Nørrebro Uniteds ufrivillige eksklusivitet situerer Baggårdsbold i en kontekst af Nørrebro og NBU’s specifikke stedlige betingelser og mulighederne for at orkestrere samspil i lokalsamfundet. Kapitel 3, Samspil mellem forståelse og forandring præsenterer afhandlingens deltagende aktionsforskningstilgang til projekt- og organisationsarbejde. I Kapitel 4, Foreningslivet mellem system og fællesskab, præsenteres afhandlingens bud på en samlet analyseramme med systemiske og fællesskabsorienterede perspektiver på foreningsidrættens infrastruktur og dens forskellige positioner, som kan bruges til tilgængeliggørelse af foreningslivet. Gennem afhandlingen fremskriver jeg et samspilsorienteret perspektiv på foreningslivets infrastrukturer, børns støttebehov og lokalsamfundets støttesystemer, der alt sammen påvirker ulighed i deltagelse og tilgængeliggørelse af foreningslivet. Disse termer foreslår jeg som en relevant økosystemisk begrebsramme i forhold til både praksis og forskning i social inklusion.

Udover kappen består afhandlingen af fem udgivelser, hvoraf tre er videnskabelige artikler, mens to er mere praksisrettede casestudier, jævnfør erhvervs-ph.d.-formatets dobbelte impactforpligtelser. Afhandlingens tre første artikler er udgivet i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter.

• Udgivelse 1, Kampen om Nørrebroparken. Om lokalsamfundskonflikt, styrkeforhold og betingelser for fællesskab i den tætte by (2022) illustrerer byens betingelser for inkluderende foreningsliv. Det gør den gennem et casestudie af den kommunale planlægningsproces omkring anlæggelsen af en fodboldbane på Ydre Nørrebro, som møder lokal modstand. Processen går galt og lokalsamfundet splittes. Artiklen viser, hvor svært det er for en forening at indtage en plads som et centralt lokalt mødested i en kommunal planlægningsproces i København.

• Udgivelse 2, Et ufærdigt fælles sted. Om omsorgsfuld facilitetsudvikling mellem den almene boligforening AKB Lundtoftegade og idrætsforeningen Nørrebro United (2021, skrevet med Søren-Emil Schütt) dokumenterer, hvordan Schütt, som formand for det almene boligområde AKB Lundtoftegade, og jeg, på vegne af NBU, indtræder i en fælles projektledelse af facilitetsudviklingsprojektet Nørrebro Samles På Banen. Gennem en åben proces med udgangspunkt i lokalsamfundets aktørers konfliktende interesser udvikler projektet en fælles sag og ny slags facilitet, som forskellige aktører kan relatere til. Faciliteten øger NBU’s banekapacitet og tilgængelighed, samtidig med at den understøtter AKB Lundtoftegades bestræbelse på at komme af den såkaldte ghettoliste.

• Udgivelse 3, Lokal og Social. Tre perspektiver på idrætsforeningen Nørrebro Uniteds forhold til sit lokalsamfund (2024) er et casestudie af, hvordan NBU udvikler sig som en lokalsamfundsorienteret idrætsforening. Gennem anvendelse af tre teoretiske perspektiver, udfolder jeg den komplekse balancegang, som tilgængeliggørelse kræver af en forening. Foreningen skal både forvalte en fælles ressource bæredygtigt samtidig med, at den skal tilbyde et åbent fællesskab og skabe samspil i lokalsamfundets infrastrukturer. Afhandlingens

• Udgivelse 4, Foreningslivets støttesystem og infrastruktur. Tilgængeliggørelse af idræt åbner verden op (2023b) er mit bidrag til antologien Tilgængeliggørelse af foreningsliv. Social idrætsudvikling målrettet børn og unge fra udsatte boligområder på Nørrebro udviklet i samarbejde med Center for Boligsocial Udvikling og samarbejdspartnere omkring NBU (Kvist et al 2023; Appendiks). Mit bidrag præsenterer, hvordan en terminologi omkring tilgængeliggørelse, støttesystemer, støttebehov og infrastruktur åbner op for nye brugbare systemiske måder at gå til social foreningsudvikling.

• Afhandlingens sidste Udgivelse 5, Fra klumpspil til samspil. Midtvejsevaluering af Broboldprojektets metoder, udfordringer og potentialer som organisering af foreningsidræt på lokalsamfundets præmisser (2023a) er en forkortet udgave af min midtvejsevaluering af sammenslutningsprojektet Brobold, hvor fodboldklubberne NBU, BK Skjold fra Østerbro og BK Vestia fra Vesterbro er gået sammen om at udvikle en fælles lokalt tilpasset organisering på baggrund af erfaringerne fra Baggårdsbold. I evalueringen undersøges de rumlige og organisatoriske bymæssige betingelser for at tilgængeliggøre foreningsdeltagelse på tværs af brokvarterene i København. I processen udvikles modellerne Deltagelsens støttesystem, Foreningsrejsen, Systemrejsen og Betingelser for lokalsamfundsfodbold. Modellerne har vist sig at være gode til at etablere fælles forståelser på tværs af aktører. Evalueringen afsluttes med forskellige relevante aktørers perspektiver på Brobolds arbejde og potentialer.

Afhandlingen afspejler sin dobbelte forpligtelse som både forskningsprojekt og praksisorienteret aktionsforskning. Den viser, hvordan der er et stort uforløst potentiale for både forskning og praksis i at betragte foreningsfællesskabet som en integreret del af lokalsamfundets økosystem, og at der er store metodiske potentialer i at arbejde målrettet med, hvordan foreningers lokalsamfundsforhold kan styrkes, og hvordan foreningslivet kan tilgængeliggøres for børn med støttebehov. Afhandlingen skitserer, hvordan en analyse af samspillet mellem foreningslivets og lokalsamfundets systemer og fællesskaber kan styrke begge parters relevans og sammenhæng. Den peger derfor på, at lokalsamfundsorienterede foreninger kan spille en mere central rolle i at forene lokalsamfund på tværs af ulighedsskabende betingelser og støttebehov.

Disse analyser understøttes af projektets konkrete påvirkning af praksis:

Medlemsvækst og deltagelse:
• I 2021 nåede projektet Baggårdsbold sine måltal med 700 medlemmer fra almene boligområder. Den satellitorienterede tilgang er blevet en integreret del af NBU’s drift og er med Brobold blevet udbredt til foreninger i flere områder af København, herunder Østerbro, Vesterbro, Nordvest og planlagt på Amager i 2025 og Bispebjerg eller Valby/Sydhavn i 2026.
• I AKB Lundtoftegade er antallet af børne- og ungdomsmedlemmer i NBU steget fra 2 til 54 i perioden 2017-2024. Andelen af boligforeningens børn mellem 0 og 18 år, der spiller fodbold i NBU, er altså vokset fra 0,5 % til 18,5 %, hvilket nærmer sig det nationale gennemsnit på knap 20 %. Der er en lignende tendens i FSB Blågården på Indre Nørrebro, mens medlemstallet i områder uden særlige indsatser ikke har ændret sig væsentligt.

Facilitetsudvikling:
• Fem kunstgræs-minibaner er blevet omdannet i udsatte boligområder på Nørrebro. Når de resterende anlægsprojekter er afsluttet, vil der være træning på ti minibaner i bydelen.
• Nye faciliteter, bl.a. et såkaldt Bevægelsestorv, opføres i AKB Lundtoftegade og Titanparken, og disse er designet til at kunne bruges af forskellige lokale aktører og fællesskaber. Projektet har også påvirket denkommunale planlægning af nye faciliteter såsom en ottemandsbane i Mimersparken og en kommunal facilitet i Hans Tavsens Park.

Samarbejder og systemforandring:
• Brobold og erhverv-ph.d.-projektet har været nomineret til DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris 2023 og DBU’s En Del Af Noget Større-pris 2023, hvilket understreger projektets betydning for den bredere sociale idrætsdagsorden.
• I forbindelse med Nørrebro Samles På Banen er der opstået et unikt samarbejde mellem Københavns Kommune og den almene boligsektor om faciliteter på almen jord, hvilket kan skabe præcedens for fremtidige samarbejder.

Brobyggerfunktion og social inklusion:
• En fællesstilling mellem NBU, Socialforvaltningen og den boligsociale helhedsplan, Foreningsbrobyggeren, har på to år brobygget 250 børn til foreningslivet primært fra udsatte boligområder på Nørrebro, med en fastholdelsesprocent på 85 %, hvilket er markant højere end andre ordninger.
• Denne brobyggerfunktion har resulteret i stærkere samarbejder mellem Socialforvaltningen, helhedsplanen og lokale foreninger som NBU, Nørrebro Taekwondo og danseforeningen Global Kidz, og den forsøges skaleret til andre byområder.

Politisk og national påvirkning:
• Brobold og NBU har arbejdet på at sikre politisk forankring af den lokalsamfundsorienterede foreningstilgang, lokale faciliteter og foreningsbrobyggerfunktionen, og projektets metoder oplever stor interesse fra forskellige kommuner og aktører på tværs af landet og fritidslivet.

Konklusionen på erhvervs-ph.d.-projektet er, at tilgængeliggørelse af foreningsdeltagelse for børn med støttebehov er en kompleks, men nødvendig proces, som kræver et systemisk perspektiv og tæt samspil mellem foreninger, lokalsamfund og eksisterende støttesystemer. Afhandlingen viser, hvordan foreninger som Nørrebro United kan blive mere tilgængelige ved at reflektere kritisk over deres organisering og relation til lokalsamfundet. Arbejdet med tilgængeliggørelse er ikke blot en intern foreningsopgave, men kræver en forståelse for de komplekse sociale og strukturelle forhold, som skaber udfordringer for børn med støttebehov. Samspillet mellem foreningens og lokalsamfundets aktører er centralt, og det kræver en fælles indsats at udvikle løsninger, der både gør plads til børnene og bygger stærkere, mere inkluderende fællesskaber. Det er tydeligt, at selvom der er gjort væsentlige fremskridt, er der stadig betydelige systemiske udfordringer, og derfor må foreningerne og lokalsamfundets øvrige aktører fortsat arbejde aktivt med at åbne sig for nye samarbejder og tilgange, hvis de skal kunne bidrage til at ændre de rammebetingelser, der skaber ulighed i idrætsdeltagelse. Afhandlingen understøtter dermed en bredere forståelse af, hvordan idrætsforeninger kan spille en aktiv rolle i at fremme sociale forandringer og gøre lokalsamfund stærkere gennem tilgængeliggørelse.