Mediernes problembarn: Den fastlåste danske klimajournalistik – er der en vej ud?

Forskning har længe peget på udfordringer ved at dække klima og miljø, blandt andet på grund af nyhedsjournalistikkens fokus på aktuelle begivenheder frem for længerevarende forandringer. De seneste år er klima dog kommet højere på befolkningens, politikernes og mediernes dagsorden, blandt andet i forbindelse med ”klimavalget” i 2019 og i takt med at klimaforandringer i højere grad manifesterer sig gennem ekstremt vejr. Denne artikelbaserede afhandling undersøger derfor dansk klimajournalistik i starten af 2020’erne ved at spørge: Hvordan udfordrer nyhedsmedielogik dansk klimajournalistik, og hvordan kan man imødekomme disse udfordringer?
Udfordringerne ses gennem nyhedsmedielogik som teoretisk ramme, forstået som normative idealer og kommercielle regler for produktionen af nyheder, der præger mediers såvel som individuelle journalisters adfærd på tværs af nyhedsmedier.

Afhandlingen peger på, at nyhedsmedielogik udfordrer dansk klimajournalistik på flere områder: Nyhedsjournalistikkens tidsmæssige struktur og favorisering af elitekilder betyder, at klimaforandringer fremstilles som noget, der sker her og nu og i høj grad defineres som et problem af erhvervsfolk og politikere. Dette medfører et smalt fokus på klimaforandringer som grøn omstilling. Samtidig er klimaforandringer svært forenelige med særligt nyhedskriterierne identifikation og aktualitet og fortællegreb som konkretisering og simplificering. Danske klimajournalister oplever derfor en konflikt mellem normative og kommercielle aspekter af nyhedsmedielogikken, da klimaforandringer er væsentligt, men ikke ”sælger”. Til trods for det udfordrende stof, undervises der i ringe grad i klima på de nordiske journalistuddannelser. Dog er dækningen stigende, det er blevet lettere at komme igennem med klimahistorier og der er mere undervisning på vej på journalistuddannelserne.