Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept

Denne evaluering undersøger det nationale SATS-puljestøttede udviklingsprogram ‘Etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder’, hvor folkebiblioteker beliggende i såkaldt udsatte boligområder søges udviklet til medborgercentre. Ad denne vej udvikles og udvides folkebibliotekets traditionelle opgaveportefølje, og biblioteket bliver
rygraden i en hybrid institution, der via en sammensætning af forskellige fagprofessionelle, frivillige og brugere etablerer en social innovativ platform med tråde til både den offentlige og den frivillige sektor. Evalueringen sætter fokus på otte af de i alt 16 projekter, som Kulturstyrelsens Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering gennem perioden fra 2008-2011 har ydet udviklingsstøtte til. Evalueringen bygger datamæssigt på projekternes
egne halvårlige statusrapporter, projekternes udvidede slutevalueringsrapporter, to fokusgruppeinterviews med projektledere fra de otte udvalgte projekter og endelig på debatter og diskussioner fra de seks temamøder, der har været afholdt i regi af det samlede, nationale udviklingsprojekt hen over projektperioden.
Evalueringen falder i tre dele: Den første del introducerer evalueringskonceptet og synliggør både tidligere erfaringer med biblioteksudvikling af relevans for projektet og de anvendte teoretiske pejlemærker (‘behovsorienteret biblioteksarbejde’ og social innovation). Anden del består af separate empiri – og praksisnære caseevalueringer af de otte projekter. Endelig samler tredje del op på de otte caseevalueringer og fremhæver de markante pointer, der går på tværs heraf. Evalueringen fremhæver, at de biblioteksbaserede medborgercentre
kan ses som socialt innovative organisatoriske platforme i de udsatte boligområder, og at disse spiller en central rolle i relation til følgende områder: For det første udgør de en glimrende ramme til en øget behovsorientering af det bibliotekariske arbejde, hvorved bruger/publikumsinvolveringen gøres til et centralt element i det daglige arbejde. For det andet er de centrale som arenaer for (formelle såvel som uformelle) læringsaktiviteter. For det tredje
udgør de en efterspurgt institutionel ressource i områderne, idet de ofte indtager rollen som facilitator, igangsætter og vært for et væld af borgerrettede aktiviteter. For det fjerde danner de rammen om uvildige rådgivnings – og vejledningsservices, der parret med bibliotekets rolle som frirum etablerer et trygt rum for borgerne. Her kan de få hjælp til stort og småt, uden at det involverer myndighedsudøvende funktioner. Alt i alt rummer erfaringerne
fra de evaluerede projekter ansatserne til et socialt sensitivt, behovs- og områdeorienteret bibliotekskoncept, der fortsat fastholder og udbygger bibliotekets rolle som kulturel oplysningsinstitution.