Magtparadokser og dikotomier i Connect

En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod æresrelateret vold

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Etniske minoritetskvinder, der har været udsat for æresrelateret vold, udgør i stigende grad et profileret emne og er på den måde omdrejningspunkt for fortællinger i Danmark og i Skandinavien i øvrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden står i (kulturel) modsætning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underlægges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker på tværs af medierne, populærvidenskabelige udgivelser,
diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baserede
hjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerer
magtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordiske Udkast
Udgave nummer2
Sider (fra-til)51
Antal sider69
ISSN1396-3953
StatusUdgivet - 2014
Udgivet eksterntJa

Citer dette

@article{b938cc76ef95488191014d9fdeb38bb0,
title = "Magtparadokser og dikotomier i Connect: En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod {\ae}resrelateret vold",
abstract = "Etniske minoritetskvinder, der har v{\ae}ret udsat for {\ae}resrelateret vold, udg{\o}r i stigende grad et profileret emne og er p{\aa} den m{\aa}de omdrejningspunkt for fort{\ae}llinger i Danmark og i Skandinavien i {\o}vrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden st{\aa}r i (kulturel) mods{\ae}tning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underl{\ae}gges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker p{\aa} tv{\ae}rs af medierne, popul{\ae}rvidenskabelige udgivelser,diverse hj{\ae}lpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel unders{\o}ger, hvordan etableringen af en s{\aa}dan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baseredehj{\ae}lpeindsats Connect i Ungdommens R{\o}de Kors, der kan ses som en forl{\ae}ngelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i {\ae}resrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger p{\aa}, hvordan tematikkerne kultur, k{\o}n og vold indg{\aa}r som kategoriseringsmekanismer af s{\aa}vel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerermagtrelationer, der st{\aa}r i mods{\ae}tning til hj{\ae}lpeindsatsens ambitioner.",
author = "Liebmann, {Louise Lund}",
year = "2014",
language = "Dansk",
pages = "51",
journal = "Nordiske Udkast",
issn = "1396-3953",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",
number = "2",

}

Magtparadokser og dikotomier i Connect : En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod æresrelateret vold. / Liebmann, Louise Lund.

I: Nordiske Udkast, Nr. 2, 2014, s. 51.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Magtparadokser og dikotomier i Connect

T2 - En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod æresrelateret vold

AU - Liebmann, Louise Lund

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Etniske minoritetskvinder, der har været udsat for æresrelateret vold, udgør i stigende grad et profileret emne og er på den måde omdrejningspunkt for fortællinger i Danmark og i Skandinavien i øvrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden står i (kulturel) modsætning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underlægges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker på tværs af medierne, populærvidenskabelige udgivelser,diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baseredehjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerermagtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.

AB - Etniske minoritetskvinder, der har været udsat for æresrelateret vold, udgør i stigende grad et profileret emne og er på den måde omdrejningspunkt for fortællinger i Danmark og i Skandinavien i øvrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden står i (kulturel) modsætning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underlægges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker på tværs af medierne, populærvidenskabelige udgivelser,diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baseredehjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerermagtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 51

JO - Nordiske Udkast

JF - Nordiske Udkast

SN - 1396-3953

IS - 2

ER -