Resumé
diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baserede
hjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerer
magtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Nordiske Udkast |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 51 |
| Antal sider | 69 |
| ISSN | 1396-3953 |
| Status | Udgivet - 2014 |
| Udgivet eksternt | Ja |
Citer dette
}
Magtparadokser og dikotomier i Connect : En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod æresrelateret vold. / Liebmann, Louise Lund.
I: Nordiske Udkast, Nr. 2, 2014, s. 51.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
TY - JOUR
T1 - Magtparadokser og dikotomier i Connect
T2 - En styringspraktisk analyse af en majoritetsdansk indsats mod æresrelateret vold
AU - Liebmann, Louise Lund
PY - 2014
Y1 - 2014
N2 - Etniske minoritetskvinder, der har været udsat for æresrelateret vold, udgør i stigende grad et profileret emne og er på den måde omdrejningspunkt for fortællinger i Danmark og i Skandinavien i øvrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden står i (kulturel) modsætning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underlægges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker på tværs af medierne, populærvidenskabelige udgivelser,diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baseredehjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerermagtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.
AB - Etniske minoritetskvinder, der har været udsat for æresrelateret vold, udgør i stigende grad et profileret emne og er på den måde omdrejningspunkt for fortællinger i Danmark og i Skandinavien i øvrigt. Voldskategorien signalerer imidlertid, at volden står i (kulturel) modsætning til den vold, som majoritetsdanske kvinder underlægges. Kategoriseringen af volden – og af kvinderne – sker på tværs af medierne, populærvidenskabelige udgivelser,diverse hjælpeindsatser og store dele af forskningen. Denne artikel undersøger, hvordan etableringen af en sådan kategorisering af vold – og kvinder – finder sted i det danske civilsamfund. Via feltstudier i den frivilligt baseredehjælpeindsats Connect i Ungdommens Røde Kors, der kan ses som en forlængelse af det rehabiliterende arbejde, R.E.D. Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter faciliterer, analyseres centrale styringspraksisser i dette konkrete civilsamfundsprojekt. Forfatteren peger på, hvordan tematikkerne kultur, køn og vold indgår som kategoriseringsmekanismer af såvel minoritet som majoritet og, hvordan organisationsstrukturen i Connect konstituerermagtrelationer, der står i modsætning til hjælpeindsatsens ambitioner.
M3 - Tidsskriftartikel
SP - 51
JO - Nordiske Udkast
JF - Nordiske Udkast
SN - 1396-3953
IS - 2
ER -