Mænd, sundhed og sygdom: Diskursive konstruktioner af maskulinitet, lægesøgning og mænds sundhed

Afhandlingen besvarer forskningsspørgsmålet: hvordan bidrager diskurser til at etablere rammer for, hvad der kan siges og gøres i relation til mænds sundhed? Afhandlingen har et fokus på sundhedskommunikation ved både at inddrage myndighedernes perspektiv og problematisering af mænds sundhed, samt mænds perspektiv på sundhed, sygdom, at være patient og mødet med sundhedsvæsnet.

Afhandlingen har to analysedele, hvor den ene beskæftiger sig med, hvordan myndigheder i policydokumenter, som er udvalgt med relation til mænds sundhed, beskriver og problematiserer ulighed i sundhed relateret til mænd. Den anden analysedel har fokus på mænds oplevelser af møder med sundhedsvæsnet og hvordan mænd forstår sundhed og sygdom.
Afhandlingens udgangspunkt er diskursive analyser af myndighedsdokumenter og interviews, og på tværs af analyser en eksplicitering af forbindelser mellem forventninger, krav og normer i myndighedsdokumen-ter og i interviewmaterialet.

Afhandlingens anden analysedel er udarbejdet med empiri fra 1) interviews foretaget med mænd, som er blevet henvist til kræftpakkeforløb; 2) feltarbejde og interviews i et socialt boligområde fra december 2019 og frem til 2021; samt 3) observationer fra lægepraksis og interviews med mandlige patienter. Under inter-views blev der gjort brug af vignetter til at producere empiri ved at introducere emner, karakterer og hand-lingsforløb i relation til sundhed og sygdom.
Forskningslitteraturen har beskrevet, hvordan det kan være vanskeligt at få mænd i tale om sensitive em-ner, og at vignetter er særligt velegnede til udforskning af disse. Tilgangen med brug af vignetter er valgt til at stimulere til samtale med mænd, om sensitive emner som sundhed, sygdom og lægesøgning.

Afhandlingen bidrager til forskning i, hvordan der kan produceres empiri med marginaliserede borgere, som socialt udsatte mænd, ud fra et metodisk valg om at producere realistiske vignetter og bruge disse un-der interviews til at stimulere til samtale om sensitive emner, som sundhed, lægesøgning og sygdom. En fordel ved at bruge vignetter er, at sensitive emner kan virke mindre direkte og truende (for eksempelvis for interviewpersonens identitet og maskulinitet), når der tales om en person fra vignetten i stedet for in-terviewpersonen selv.

Afhandlingen har et udgangspunkt i diskursanalyse. Dette ses i analyser af myndighedsdokumenter med et fokus på, hvordan mænds sundhed bliver repræsenteret som et problem i myndighedskommunikation fra staten, regionerne og kommunerne ud fra tilgangen policy som diskurs til analyse af policydokumenter. Analysen af interviewmaterialet er lavet ud fra en diskurspsykologisk tilgang, som har fokus på at forstå kommunikationen ud fra diskursive forhandlinger af betydninger, ud fra mændenes oplevelser af sundhed og sygdom i forhold til forskellige sociale kategorier som sygdom, køn og maskulinitet. Sammenhæng mel-lem analysedelene fremstår ved overensstemmelser ud fra begrebet intertekstualitet. Gensidig reproduktion af diskurser er tegn på overensstemmelser i analysedelene ved at der tales om mænds sundhed på samme måde i policydokumenter og i interviewmaterialet.

I afhandlingen behandles en reproduktion af tekster og diskurser mellem analyse af myndighedsdokumen-ter og analyse af interviews, som kan benævnes en form for intertekstualitet. Derved ses myndighedsdoku-menter som potentielt rammesættende for hvordan der tales om ulighed i sundhed og placeres ansvar.

Afhandlingen beskæftiger sig med at myndigheder, lidt karikeret, udtrykker at mænd går for lidt til lægen og har en usund livsstil, ved eksempelvis at drikke og ryge for meget og dyrke for lidt motion. I afhandlingen kan vi se, at de interviewede mænd i flere tilfælde ikke bare reproducerer de diskurser, som vi ser i policydokumenterne, men også udvider og udbygger dem. I interviewanalysen findes fremtrædende eksempler på at interviewpersonerne nuancerer og forhandler myndighedernes problematiseringer af mænds sund-hed. I analysen er et resultat, hvordan ansvar placeres hos både individer og myndigheder, hvordan mænd gør ’passende patienthed’ og ’sundhed’ på forskellige måder.