Livslang læring. Hvorfor skal vi alle være så dygtige?

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiFormidling

Abstract

Livslang læring er en enkel og slagfærdig betegnelse for det forhold at borgere – små som store – i det moderne samfund skal lære fra vugge til grav. I fokus for livslang læring stod oprindeligt voksenuddannelse og efteruddannelse, som dækker folkeoplysning, den almene voksen- og efteruddannelse og den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Men igennem årtierne er fænomenets vingefang øget betydeligt. Livslang læring var en betegnelse for det sen-industrialiserede og videnssamfundets stigende behov for i et livslangt perspektiv at ’optimere’ og viderekvalificere befolkningens kompetencer og viden. En (grund)uddannelse i dets mange facetter var ikke længere et tilstrækkeligt kompetence-grundlag for lønarbejderne i et moderne samfund, som har et stærkt behov for teknologisk, økonomisk, produktiv og social innovation. Viden og kompetencer er ikke længere statiske og langtidsholdbare faglige fænomener som en gang for alle kan tilegnes – og som holder i en generation. Men skal tværtom fornyes, videreudvikles og indgå i konstellationer med ny viden og nye praksisformer.
OriginalsprogDansk
TitelVerden ifølge humaniora : 40 banebrydende begreber der former vores virkelighed
RedaktørerMikkel Bille, Anders Engberg-Petersen, Karen Gram-Skjoldager
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus Universitetsforlag
Publikationsdato2019
Sider38-45
ISBN (Trykt)978-87-7184-693-5
StatusUdgivet - 2019

Citer dette