Litterær kanonisering, arkiv og erindring

Litterær kanon på Færøerne

Kim Simonsen

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

    Resumé

    I denne artikel ser jeg på litterær kanon og kanonisering i en udvidet betydning. Som en case vil jeg sammenfatte den litterære debat om kanon på Færøerne, men også forsøge at sætte kanondebatten ind i en større teoretisk kontekst, hvor det handler om hvordan samfund erindrer og hvordan fortiden efterfølgende forvaltes, desuden vil jeg trække nogle linjer bagud.

    I min optik på kanonisering er det ikke kun officielle litteraturpolitiske kanonudvalg, der bidrager til kanonisering, men også forskere, forfattere og deres efterkommere, kritikere, hagiografiske biografier, litterære udvalg, forlag, brugen af forfattere på frimærkeudgivelser, kunstnere, dem som rejser statuer af forfattere og brug af forfattere på pengesedler. Det er lige før at bøger om kanon er en del af denne kanonisering også! Der er som sådan intet fordækt ved det, blot kan man spørge om 'kanon' og kanonisering i dag også betyder en vis sakralisering og om helliggørelse således er en god forvaltning af fortiden og af kulturarven? Her skal litteraturhistorisk forskning netop turde at revurdere forfatterskaber, således at de ikke bliver sakraliserede og derved galvaniserede i samfundets erindringsmæssige og identitetsmæssige grundstruktur. I modsætning til dette, kan man medtænke mere åbne og demokratiske spilleregler i denne ældste af menneskets kampfelter, at blive husket for eftertiden?
    OriginalsprogDansk
    TitelKanonisk selskabsleg i nordisk litteratur
    RedaktørerRandi Benedikte Brodersen
    ForlagNordic Council of Ministers
    Publikationsdato2013
    Sider175-207
    Kapitel10
    ISBN (Trykt)9789289326605
    StatusUdgivet - 2013
    NavnTemaNord
    Vol/bind583
    ISSN0908-6692

    Citer dette

    Simonsen, K. (2013). Litterær kanonisering, arkiv og erindring: Litterær kanon på Færøerne. I R. B. Brodersen (red.), Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur (s. 175-207). Nordic Council of Ministers. TemaNord, Bind. 583
    Simonsen, Kim. / Litterær kanonisering, arkiv og erindring : Litterær kanon på Færøerne. Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur. red. / Randi Benedikte Brodersen . Nordic Council of Ministers, 2013. s. 175-207 (TemaNord, Bind 583).
    @inbook{39745fa3f9094c4d8f085346fe852b8a,
    title = "Litter{\ae}r kanonisering, arkiv og erindring: Litter{\ae}r kanon p{\aa} F{\ae}r{\o}erne",
    abstract = "I denne artikel ser jeg p{\aa} litter{\ae}r kanon og kanonisering i en udvidet betydning. Som en case vil jeg sammenfatte den litter{\ae}re debat om kanon p{\aa} F{\ae}r{\o}erne, men ogs{\aa} fors{\o}ge at s{\ae}tte kanondebatten ind i en st{\o}rre teoretisk kontekst, hvor det handler om hvordan samfund erindrer og hvordan fortiden efterf{\o}lgende forvaltes, desuden vil jeg tr{\ae}kke nogle linjer bagud. I min optik p{\aa} kanonisering er det ikke kun officielle litteraturpolitiske kanonudvalg, der bidrager til kanonisering, men ogs{\aa} forskere, forfattere og deres efterkommere, kritikere, hagiografiske biografier, litter{\ae}re udvalg, forlag, brugen af forfattere p{\aa} frim{\ae}rkeudgivelser, kunstnere, dem som rejser statuer af forfattere og brug af forfattere p{\aa} pengesedler. Det er lige f{\o}r at b{\o}ger om kanon er en del af denne kanonisering ogs{\aa}! Der er som s{\aa}dan intet ford{\ae}kt ved det, blot kan man sp{\o}rge om 'kanon' og kanonisering i dag ogs{\aa} betyder en vis sakralisering og om helligg{\o}relse s{\aa}ledes er en god forvaltning af fortiden og af kulturarven? Her skal litteraturhistorisk forskning netop turde at revurdere forfatterskaber, s{\aa}ledes at de ikke bliver sakraliserede og derved galvaniserede i samfundets erindringsm{\ae}ssige og identitetsm{\ae}ssige grundstruktur. I mods{\ae}tning til dette, kan man medt{\ae}nke mere {\aa}bne og demokratiske spilleregler i denne {\ae}ldste af menneskets kampfelter, at blive husket for eftertiden?",
    author = "Kim Simonsen",
    year = "2013",
    language = "Dansk",
    isbn = "9789289326605",
    pages = "175--207",
    editor = "{Brodersen }, {Randi Benedikte}",
    booktitle = "Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur",
    publisher = "Nordic Council of Ministers",

    }

    Simonsen, K 2013, Litterær kanonisering, arkiv og erindring: Litterær kanon på Færøerne. i RB Brodersen (red.), Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur. Nordic Council of Ministers, TemaNord, bind 583, s. 175-207.

    Litterær kanonisering, arkiv og erindring : Litterær kanon på Færøerne. / Simonsen, Kim.

    Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur. red. / Randi Benedikte Brodersen . Nordic Council of Ministers, 2013. s. 175-207 (TemaNord, Bind 583).

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

    TY - CHAP

    T1 - Litterær kanonisering, arkiv og erindring

    T2 - Litterær kanon på Færøerne

    AU - Simonsen, Kim

    PY - 2013

    Y1 - 2013

    N2 - I denne artikel ser jeg på litterær kanon og kanonisering i en udvidet betydning. Som en case vil jeg sammenfatte den litterære debat om kanon på Færøerne, men også forsøge at sætte kanondebatten ind i en større teoretisk kontekst, hvor det handler om hvordan samfund erindrer og hvordan fortiden efterfølgende forvaltes, desuden vil jeg trække nogle linjer bagud. I min optik på kanonisering er det ikke kun officielle litteraturpolitiske kanonudvalg, der bidrager til kanonisering, men også forskere, forfattere og deres efterkommere, kritikere, hagiografiske biografier, litterære udvalg, forlag, brugen af forfattere på frimærkeudgivelser, kunstnere, dem som rejser statuer af forfattere og brug af forfattere på pengesedler. Det er lige før at bøger om kanon er en del af denne kanonisering også! Der er som sådan intet fordækt ved det, blot kan man spørge om 'kanon' og kanonisering i dag også betyder en vis sakralisering og om helliggørelse således er en god forvaltning af fortiden og af kulturarven? Her skal litteraturhistorisk forskning netop turde at revurdere forfatterskaber, således at de ikke bliver sakraliserede og derved galvaniserede i samfundets erindringsmæssige og identitetsmæssige grundstruktur. I modsætning til dette, kan man medtænke mere åbne og demokratiske spilleregler i denne ældste af menneskets kampfelter, at blive husket for eftertiden?

    AB - I denne artikel ser jeg på litterær kanon og kanonisering i en udvidet betydning. Som en case vil jeg sammenfatte den litterære debat om kanon på Færøerne, men også forsøge at sætte kanondebatten ind i en større teoretisk kontekst, hvor det handler om hvordan samfund erindrer og hvordan fortiden efterfølgende forvaltes, desuden vil jeg trække nogle linjer bagud. I min optik på kanonisering er det ikke kun officielle litteraturpolitiske kanonudvalg, der bidrager til kanonisering, men også forskere, forfattere og deres efterkommere, kritikere, hagiografiske biografier, litterære udvalg, forlag, brugen af forfattere på frimærkeudgivelser, kunstnere, dem som rejser statuer af forfattere og brug af forfattere på pengesedler. Det er lige før at bøger om kanon er en del af denne kanonisering også! Der er som sådan intet fordækt ved det, blot kan man spørge om 'kanon' og kanonisering i dag også betyder en vis sakralisering og om helliggørelse således er en god forvaltning af fortiden og af kulturarven? Her skal litteraturhistorisk forskning netop turde at revurdere forfatterskaber, således at de ikke bliver sakraliserede og derved galvaniserede i samfundets erindringsmæssige og identitetsmæssige grundstruktur. I modsætning til dette, kan man medtænke mere åbne og demokratiske spilleregler i denne ældste af menneskets kampfelter, at blive husket for eftertiden?

    M3 - Bidrag til bog/antologi

    SN - 9789289326605

    SP - 175

    EP - 207

    BT - Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur

    A2 - Brodersen , Randi Benedikte

    PB - Nordic Council of Ministers

    ER -

    Simonsen K. Litterær kanonisering, arkiv og erindring: Litterær kanon på Færøerne. I Brodersen RB, red., Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur. Nordic Council of Ministers. 2013. s. 175-207. (TemaNord, Bind 583).