Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    I menneskearbejdet er læring et uafvendeligt aspekt. I det sociale, det frivillige felt eller på arbejdsmarkedet hvor menneskers udvikling står i centrum kan læring være en drivkraft, en forandring, en stilstand eller en modstand. Men læring er ikke kun reserveret til oplysningens, modkvalificeringens eller det sociale og humanistiske projekt. Læring indgår også som velfærdsstrategi og implementeringsredskab i en række samfundsmæssige og subjektive forandringsprojekter. Derfor er læring ofte ambivalent og modsætningsfyldt på samme tid som den kan være overskridende og livsforandrende. Jeg identificerer tre velkendte udviklingsdiskurser og argumenterer for at disse kan ses som ’imperative udviklingsdiskurser’: selvforvaltning og rammestyring, forsøgs- og udviklingsbølgen samt socialt entreprenørskab. Disse udviklingsbølger rummer en stærk identifikationskraft, hvor professionelle, brugere og forvaltere investerer megen tid på at fortolke, handle og evaluere. Men der er også en skyggeside, hvor ambivalenser, forsvar og træthed er
    en hyppig følgesvend. Moderne udviklingsprogrammer indstifter konstruktive
    såvel som nedbrydende processer. Med afsæt i empiriske analyser udfolder jeg,
    hvordan de imperative udviklingsdiskurser rummer en (forførende) retorik og et
    neoliberalt udviklingsparadigme, og hvordan der etableres læringsarenaer i menneskearbejdet,
    som er drevet af en identifikation med arbejdsopgaver og deres sær -
    lige mål og indsatser, men også af ambivalens, modstand og idealiseringer.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftSocial Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat
    Udgave nummer131
    Sider (fra-til)41-57
    Antal sider16
    ISSN0904-3535
    StatusUdgivet - 2012

    Aktiviteter

    • 1 Foredrag og mundtlige bidrag
    Fil

    Citer dette