Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Resumé

    I menneskearbejdet er læring et uafvendeligt aspekt. I det sociale, det frivillige felt eller på arbejdsmarkedet hvor menneskers udvikling står i centrum kan læring være en drivkraft, en forandring, en stilstand eller en modstand. Men læring er ikke kun reserveret til oplysningens, modkvalificeringens eller det sociale og humanistiske projekt. Læring indgår også som velfærdsstrategi og implementeringsredskab i en række samfundsmæssige og subjektive forandringsprojekter. Derfor er læring ofte ambivalent og modsætningsfyldt på samme tid som den kan være overskridende og livsforandrende. Jeg identificerer tre velkendte udviklingsdiskurser og argumenterer for at disse kan ses som ’imperative udviklingsdiskurser’: selvforvaltning og rammestyring, forsøgs- og udviklingsbølgen samt socialt entreprenørskab. Disse udviklingsbølger rummer en stærk identifikationskraft, hvor professionelle, brugere og forvaltere investerer megen tid på at fortolke, handle og evaluere. Men der er også en skyggeside, hvor ambivalenser, forsvar og træthed er
    en hyppig følgesvend. Moderne udviklingsprogrammer indstifter konstruktive
    såvel som nedbrydende processer. Med afsæt i empiriske analyser udfolder jeg,
    hvordan de imperative udviklingsdiskurser rummer en (forførende) retorik og et
    neoliberalt udviklingsparadigme, og hvordan der etableres læringsarenaer i menneskearbejdet,
    som er drevet af en identifikation med arbejdsopgaver og deres sær -
    lige mål og indsatser, men også af ambivalens, modstand og idealiseringer.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftSocial Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat
    Udgave nummer131
    Sider (fra-til)41-57
    Antal sider16
    ISSN0904-3535
    StatusUdgivet - 2012

    Citer dette

    @article{8b3cbc4f79584b77b6a71b3ee9f5dea6,
    title = "L{\ae}ringsarenaer i menneskearbejdet. Forf{\o}rende retorik, ambivalente akt{\o}rer og neoliberal n{\o}jsomhed",
    abstract = "I menneskearbejdet er l{\ae}ring et uafvendeligt aspekt. I det sociale, det frivillige felt eller p{\aa} arbejdsmarkedet hvor menneskers udvikling st{\aa}r i centrum kan l{\ae}ring v{\ae}re en drivkraft, en forandring, en stilstand eller en modstand. Men l{\ae}ring er ikke kun reserveret til oplysningens, modkvalificeringens eller det sociale og humanistiske projekt. L{\ae}ring indg{\aa}r ogs{\aa} som velf{\ae}rdsstrategi og implementeringsredskab i en r{\ae}kke samfundsm{\ae}ssige og subjektive forandringsprojekter. Derfor er l{\ae}ring ofte ambivalent og mods{\ae}tningsfyldt p{\aa} samme tid som den kan v{\ae}re overskridende og livsforandrende. Jeg identificerer tre velkendte udviklingsdiskurser og argumenterer for at disse kan ses som ’imperative udviklingsdiskurser’: selvforvaltning og rammestyring, fors{\o}gs- og udviklingsb{\o}lgen samt socialt entrepren{\o}rskab. Disse udviklingsb{\o}lger rummer en st{\ae}rk identifikationskraft, hvor professionelle, brugere og forvaltere investerer megen tid p{\aa} at fortolke, handle og evaluere. Men der er ogs{\aa} en skyggeside, hvor ambivalenser, forsvar og tr{\ae}thed eren hyppig f{\o}lgesvend. Moderne udviklingsprogrammer indstifter konstruktives{\aa}vel som nedbrydende processer. Med afs{\ae}t i empiriske analyser udfolder jeg,hvordan de imperative udviklingsdiskurser rummer en (forf{\o}rende) retorik og etneoliberalt udviklingsparadigme, og hvordan der etableres l{\ae}ringsarenaer i menneskearbejdet,som er drevet af en identifikation med arbejdsopgaver og deres s{\ae}r -lige m{\aa}l og indsatser, men ogs{\aa} af ambivalens, modstand og idealiseringer.",
    author = "{Lundgaard Andersen}, Linda",
    year = "2012",
    language = "Dansk",
    pages = "41--57",
    journal = "Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat",
    issn = "0904-3535",
    publisher = "Selskabet til Fremme af Social Debat, Danmark",
    number = "131",

    }

    Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed. / Lundgaard Andersen, Linda.

    I: Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat, Nr. 131, 2012, s. 41-57.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    TY - JOUR

    T1 - Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed

    AU - Lundgaard Andersen, Linda

    PY - 2012

    Y1 - 2012

    N2 - I menneskearbejdet er læring et uafvendeligt aspekt. I det sociale, det frivillige felt eller på arbejdsmarkedet hvor menneskers udvikling står i centrum kan læring være en drivkraft, en forandring, en stilstand eller en modstand. Men læring er ikke kun reserveret til oplysningens, modkvalificeringens eller det sociale og humanistiske projekt. Læring indgår også som velfærdsstrategi og implementeringsredskab i en række samfundsmæssige og subjektive forandringsprojekter. Derfor er læring ofte ambivalent og modsætningsfyldt på samme tid som den kan være overskridende og livsforandrende. Jeg identificerer tre velkendte udviklingsdiskurser og argumenterer for at disse kan ses som ’imperative udviklingsdiskurser’: selvforvaltning og rammestyring, forsøgs- og udviklingsbølgen samt socialt entreprenørskab. Disse udviklingsbølger rummer en stærk identifikationskraft, hvor professionelle, brugere og forvaltere investerer megen tid på at fortolke, handle og evaluere. Men der er også en skyggeside, hvor ambivalenser, forsvar og træthed eren hyppig følgesvend. Moderne udviklingsprogrammer indstifter konstruktivesåvel som nedbrydende processer. Med afsæt i empiriske analyser udfolder jeg,hvordan de imperative udviklingsdiskurser rummer en (forførende) retorik og etneoliberalt udviklingsparadigme, og hvordan der etableres læringsarenaer i menneskearbejdet,som er drevet af en identifikation med arbejdsopgaver og deres sær -lige mål og indsatser, men også af ambivalens, modstand og idealiseringer.

    AB - I menneskearbejdet er læring et uafvendeligt aspekt. I det sociale, det frivillige felt eller på arbejdsmarkedet hvor menneskers udvikling står i centrum kan læring være en drivkraft, en forandring, en stilstand eller en modstand. Men læring er ikke kun reserveret til oplysningens, modkvalificeringens eller det sociale og humanistiske projekt. Læring indgår også som velfærdsstrategi og implementeringsredskab i en række samfundsmæssige og subjektive forandringsprojekter. Derfor er læring ofte ambivalent og modsætningsfyldt på samme tid som den kan være overskridende og livsforandrende. Jeg identificerer tre velkendte udviklingsdiskurser og argumenterer for at disse kan ses som ’imperative udviklingsdiskurser’: selvforvaltning og rammestyring, forsøgs- og udviklingsbølgen samt socialt entreprenørskab. Disse udviklingsbølger rummer en stærk identifikationskraft, hvor professionelle, brugere og forvaltere investerer megen tid på at fortolke, handle og evaluere. Men der er også en skyggeside, hvor ambivalenser, forsvar og træthed eren hyppig følgesvend. Moderne udviklingsprogrammer indstifter konstruktivesåvel som nedbrydende processer. Med afsæt i empiriske analyser udfolder jeg,hvordan de imperative udviklingsdiskurser rummer en (forførende) retorik og etneoliberalt udviklingsparadigme, og hvordan der etableres læringsarenaer i menneskearbejdet,som er drevet af en identifikation med arbejdsopgaver og deres sær -lige mål og indsatser, men også af ambivalens, modstand og idealiseringer.

    M3 - Tidsskriftartikel

    SP - 41

    EP - 57

    JO - Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat

    JF - Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat

    SN - 0904-3535

    IS - 131

    ER -