Abstract
Hvordan forbedrer man de studerendes præstationer i fag, som de ikke i udgangspunktet er positivt indstillede overfor, og hvor en stor del oplever stoffet som vanskeligt? Hvad kan man håbe at opnå med kursusforbedringer, og hvilken betydning har forskellige typer studieaktivitet for de studerendes læring? Undersøgelsen, som artiklen bygger på, er baseret på data fra to årgange på RUC’s samfundsvidenskabelige basisuddannelse, som har fulgt det obligatoriske kursus i kvantitativ metode. Data-grundlaget udgøres af evalueringer, observeret kursusaktivitet på fagets hjemmeside samt detaljerede eksamensbedømmelser. Først undersøges generelle effekter af kursusforbedringer, hvor det ses, at selvom tilfredsheden øgedes markant, var der ikke en stigning i andelen, som bestod eksamen. Effekten på det faglige niveau var stærkt positiv, men polariset; ’toppen’ blev således løftet markant mere end ’bunden’. For det andet ses der på sammenhænge mellem aktivitet og eksamenspræstation. De studerendes forberedelsestid var generelt lav, og kun svagt korreleret med deres eksamenspræstation. Studerende, som forberedte sig mere end 5 timer om ugen stort set var dog sikre på at bestå. Endeligt, kunne det ses, at deltagelse i undervisningen (forelæsninger), og i endnu højere grad, selvstændigt arbejde med øvelsesmaterialet, havde en stærkt positiv effekt på præstationen ved eksamen. At motivere de studerende til højere studieaktivitet synes således, at være den vigtigste udfordring fremadrettet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift |
Vol/bind | 12 |
Udgave nummer | 22 |
Sider (fra-til) | 21-34 |
ISSN | 1901-5089 |
Status | Udgivet - 2017 |
Emneord
- Læring
- Kvantitativ metode
- pædagogik