Lær at kommunikere gennem træning

Eila Hauchrog Andersen, Janne Brammer Damsgaard

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

I sygepleje henvises der til standarder, anbefalinger og forskningsbaserede tiltag. På trods heraf oplever patienter ofte mangel på kvalitet i relationen og kommunikationen med den sundhedsprofessionelle. Artiklen har fokus på formidling af vigtige kommunikative punkter, som den sundhedsprofessionelle kan anvende i praksis. Det er intentionen at synliggøre, hvordan der gennem patientinvolvering og udvikling af relationelle kompetencer kan etableres en fælles vej og skabes et anerkendende
partnerskab med patienten. Patientens problem skal udforskes ved at lytte til hans grundfortælling, for rækkevidden af det, vi siger, er ofte langt større, end vi forestiller os. Gennem inddragelse af Calgary-Cambridge Guiden og eksempler fra praksis demonstreres, hvordan sundhedsprofessionelle kan skabe vilkår for sygepleje af høj kvalitet. Dermed søger artiklen at argumentere for, at relationelle og kommunikative kompetencer ikke er noget, man har, men noget man kan og skal trænes i.
OriginalsprogDansk
TidsskriftFag og Forskning
Vol/bind01
Sider (fra-til)56-60
Antal sider5
ISSN2445-9461
StatusUdgivet - mar. 2018
Udgivet eksterntJa

Citer dette