Kvindespecifik jihadpropaganda - Subjektspositioner, motiveringsnarrativer og mobiliseringspotentiale: En undersøgelse af diskursive praksisser, materialitet og følelser i dansk online jihadi-salafisme.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstract

Nærværende afhandling undersøger, hvordan danske jihadi-salafi organisationer kalder kvinden til jihad på deres officielle SoMe-profiler. Mere specifikt undersøger den, hvilke subjektspositioner danske jihadi-salafi organisationer diskursivt tildeler kvinder i jihad, hvordan de motiverer kvinder til at tage del i jihad og den online kvindespecifikke jihadpropagandas mobiliseringspotentiale.Afhandlingen bygger på et open source-studie af 887 tekst-uploads og 38 videoer uploadedaf tre danske jihadi-salafi organisationer på deres 16 officielle SoMe-profiler på hhv. Facebook, Twitter og YouTube. Empirien dækker tidsperioden fra profilerne blev oprettet til slut 2015, hvilket i de fleste tilfælde er omkring 5 år. Afhandlingens empiri er fra en unik tid, hvor politiske initiativer mod ’online-radikalisering’ (f.eks. take-downs) ikke var så udviklede som i dag, og hvor de danske jihadi-salafi organisationer kunne tale (næsten) frit. Store dele af afhandlingens empiri eksisterer ikke længere online.Afhandling undersøger problemstillingen ved hjælp af en diffraktivsammenlæsning af socialkonstruktionismen og ny-materialismen og trækker på sprog-, affekt-og kønsteori. Den finder, at de danske jihadi-salafi organisationer diskursivt tildeler kvinder tre konceptuelle positioner i jihad: ’mor’, ’martyrkone’ og ’mujahida’, dvs. kvindelig kriger. Ved et nærmere blik på motiveringsnarrativerne til mujahida-positionen finder afhandlingen endvidere, at de danske jihadi-salafi organisationer motiverer kvinder til at tage del i væbnet kamp ved at henvise til klassiske doktriner af defensiv jihad kombineret med fortællinger om karismatiske kvindelige krigere fra Profeten Muhammads tid. De kvindespecifikke motiveringsnarrativer er imidlertid lige så samtidige og bemyndigede, som de er præ-moderne og skriftbaserede. De opsætter stærke modidentiteter til vestlig feminisme såvel som modnarrativer til et (oplevet) vestligt syn på ’den muslimske kvinde’ som undertrykt og passivt offer for mandsdominerede ideologier. I stedet (de)konstruerer de danske jihadi-salafi organisationer ’den muslimske kvinde’ i narrativer, hvor jihadi-salafisme er en vigtig kilde til ikke kun autenticitet men også en stærk selvidentitet og empowerment. Afhandlingen finder således,at den kvindespecifikke jihadpropaganda forbinder individer på tværs af tid og rum, og at følelser og affekt i den forbindelse har betydning for diskursens drivkraft –og derved dens potentiale til at mobilisere til jihad. Med fokus på de mest centrale følelser heri, nemlig: vrede, smerte, håb, skam og kærlighed (herunder søsterskab), diskuterer afhandlingen afslutningsvist, hvordan disse følelser potentielt
5’klistrer’ til kvinderne og derved hos nogle skaber handletrang i mødet med den kvindespecifikke jihadpropaganda. Her finder afhandlingen, at den kvindespecifikke jihadpropaganda ikke blot er et jihadmanifest men også en følelsesmanual med retningslinjer for, hvordan man bør reagere i mødet med bestemte følelser
Bidragets oversatte titelFemale-specific jihad propaganda: Positions, motivation narratives and mobilization potential: A study of discursive practices, materialism and emotions in Danish online jihadi-Salafism
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedRoskilde
ForlagRoskilde Universitet
Antal sider212
StatusUdgivet - 10 jan. 2020

Note vedr. afhandling

Roskilde UniversitetInstitut for Kultur og KommunikationNationalt Center for Forebyggelse af EkstremismeVejleder: Professor Garbi Schmidt, Roskilde UniversitetBi-vejleder: Seniorforsker Manni Crone, Dansk Institut for Internationale Studier

Citer dette