Kropspleje til ældre mennesker: En etnografisk undersøgelse af kropsplejepraksisser i forskellige institutionelle kontekster i det danske sundhedsvæsen

Denne afhandling undersøger, hvordan kropspleje til ældre mennesker, der er afhængige af hjælp, konstitueres i forskning og i praksis, forskellige steder i det danske sundhedsvæsen.

Baggrunden for undersøgelsen er at pleje af kroppen er en almenmenneskelig hverdagspraksis, som de fleste mennesker tager hånd om, uden behov for hjælp. Imidlertid vil en del mennesker få brug for hjælp til dette i en sundhedsinstitutionel kontekst, enten som følge af sygdom eller som følge af nedsatte funktioner, som potentielt følger med aldring. Derved bliver en hverdagspraksis, som det at pleje kroppen også et ældre menneskes møde med den danske velfærdsstat. Sundhedspolitisk og -fagligt har der de seneste årtier været et øget fokus på evidensbasering, personcentrering, aktiv aldring samt en af-institutionalisering af alderdommen. Samtidig er rehabilitering blevet et gennemgående paradigme i ældreplejen, hvor fokus har ændret sig fra passiv pleje til en pleje, hvor der er fokus på af bibeholde, genvinde eller udvikle funktioner.

Indenfor sygeplejefaget, som traditionelt har anskuet pleje af kroppen som en central del af faget, er der de sidste ti år nationalt og internationalt kommet et øget fokus på den grundlæggende eller basale sygepleje. Det kan f.eks. være det at hjælpe ældre mennesker med at holde kroppen ren, komme i bad, eller hjælpe med at kroppens affaldsstoffer udskilles (f.eks. afføring og vandladning). Sygeplejefaglig forskningslitteratur dokumenterer, at ældre mennesker, der er afhængige af pleje, ikke får sygepleje af høj nok faglig kvalitet, med øget risiko for større sygelighed og dødelighed. Derfor argumenteres der for, at sygeplejen skal evidensbaseres samt være centeret om relationen mellem det menneske, der har brug for sygepleje, og det personale, der udfører sygeplejen.

Afhandlingen undersøger, hvad der sker i de praksisser, hvor ældre mennesker får hjælp til at pleje kroppen i det danske sundhedsvæsen og hvordan denne kropspleje er formet af de institutionelle betingelser, blandt andet sundhedspolitiske ambitioner samt videns-former om krop, pleje og aldring, samt materialiteten som betingelse. Derudover udforsker afhandlingen, hvordan kropsplejepraksisserne har implikationer for hvem de ældre kan blive til som mennesker. Afhandlingen søger at bidrage med ny forskningsviden om, hvordan kropspleje til ældre mennesker konstitueres i praksis i det danske sundhedsvæ-sen samt i sygeplejeforskning. På baggrund af dette er det overordnede forskningsspørgsmål:

Hvordan konstitueres kropspleje til ældre mennesker, i forskning og i praksis i forskellige institutionelle kontekster i sundhedsvæsenet.

Dette spørgsmål er operationaliseret i nedenstående tre underspørgsmål:

•Hvilke problematiseringer karakteriserer den sygeplejefaglige forskningslitteratur om kropspleje til ældre mennesker?
•Hvordan praktiseres kropspleje i forskellige kontekster i det danske sundheds-væsen, og hvilken betydning har de institutionelle, kropslige og materielle betin-gelser for praktiseringen af kropspleje?
•Hvilke muligheder for subjektivering tilbydes de ældre mennesker i kropspleje-praksisserne?

Afhandlingen placerer sig inden for en kritisk humanistisk og samfundsvidenskabelig sundhedsforskningstradition og er informeret af poststrukturalistiske forskningstraditioner. Dermed rettes blikket mod kropspleje til ældre mennesker som noget der bliver til i et komplekst netværk af multiple konstituerende kræfter. Kropspleje til ældre mennesker anskues således ikke som et stabilt fænomen, men som noget, der bliver til og praktiseres i de daglige praksisser, i de forskellige institutionaliserede kontekster.

Empirien er genereret i perioden december 2020 til januar 2022 via etnografisk feltarbejde på en hospitalsafdeling, to plejecentre og to hjemmeplejeteams. Empirigenereringen består af deltagerobservationer af kropsplejesituationer, individuelle interviews med de ældre mennesker og fokusgruppeinterviews med personale.

Afhandlingens analyser omfatter tre artikler.

Første artikel, Body care of older people in different institutionalized settings: A systematic mapping review of international nursing research from a Scandinavian perspective, undersøger international sygeplejefaglig forskningslitteratur omhandlende kropspleje til ældre mennesker fra 2010-2020 for at undersøge konstitueringerne i forskningsfeltet. Artiklen er et systematisk mapping review og søger at identificere, hvad der karakteriserer forskningslitteraturen. Derudover er der tilføjet en problematiseringsanalyse for at undersøge, hvordan kropsplejen til ældre mennesker konstitueres gennem problematiseringer. Reviewet viser, at de inkluderede artikler overvejende har en biomedicinsk forskningstilgang med fokus på evidensbaseret pleje. En anden del af litteraturen baseres på humanvidenskabelige tilgange, hvor fokus er de subjektive erfaringer og oplevelser samt personcentrede tilgange. Artiklen viser, at kropspleje til ældre mennesker konstitueres som en praksis, der skal være evidensbaseret og fokusere på relationen mellem de to subjekter i plejerelationen. Derudover viser artiklen, at der reproduceres dualismer mellem kroppen som objekt og kroppen som oplevet; samt mellem subjekt og objekt. Artiklen peger på, at sygepleje-forskningen om kropspleje til ældre mennesker er indlejret i magt-videns relationer, hvor biomedicinske vidensformer synes at være dominerende.

Anden artikel, The choreographies of the elimination of faeces: An ethnographic study of the institu-tionalized body care practices of older people in different health care settings, undersøger hvordan plejen koreograferes så udskillelse af afføring, som en del af kropsplejen, ikke bliver matter out of place. Artiklen anskuer kropspleje som sociomaterielle praksisser og er ligeledes in-spireret af antropologen Mary Douglas’ begreb matter out of place. Artiklen viser hvordan multiple aktører er konstituerende, når ældre mennesker skal have hjælp til udskillelse af afføring. Artiklen viser, at kroppe, materialitet, teknologier, viden om hygiejne og mave-tarmsystemet samt etiske idealer er dominerende aktører, som forhandles, ordnes og distribueres tidsligt og rumligt. Artiklen viser, at matter out of place er forskelligt i de forskellige kontekster og tæt forbundet med de vidensformer, etiske idealer og materialitet, der er i de pågældende kontekster. Artiklen konkluderer, at det at yde hjælp til udskillelse af afføring er komplekse og institutionaliserede praksisser, hvor den institutionelle kontekst for plejen, spiller en aktiv rolle i kropsplejepraksisserne.

Tredje artikel, “I’m not ill, I’m just old”-negotiations of risk- an ethnographic study of the subjectification of older people in assisted body care practices in institutionalized homes, undersøger den subjek-tivering, der finder sted, når ældre mennesker får hjælp til pleje af kroppen i en hjemlig kontekst. Artiklen er inspireret af en foucauldiansk forståelse af diskursive praksisser og subjektivering. Analyserne viser, hvordan de ældre mennesker subjektiveres som værende i -risiko og ikke i -risiko. Denne subjektivering er ikke kun afhængig af en biomedicinsk og gerontologisk diskurs. Herskende diskurser om aktiv aldring og hjem og hjemlighed in-teragerer med disse diskurser og destabiliserer subjektpositionerne. Artiklen viser, hvor-dan de ældre mennesker navigerer i og forhandler, de positioner de tilbydes i kropspleje-praksisserne på forskellig vis. En afvisning af positionen som aktiv eller en afvisning af at ville engagere sig i forebyggelse af risici synes at sedimentere positionen som værende i- risiko og dermed også som problematisk og med manglende handlekraft. Artiklen kon-kluderer, at det stærke fokus på aktiv aldring og hjem og hjemlighed på paradoksal vis potentielt rummer muligheden for at ekskludere aldringens materielle processer samt subjektive oplevelser af kroppe og hjem.

Samlet set viser afhandlingen, at kropspleje konstitueres igennem komplekse processer, hvor de konstituerende kræfter er multiple og hvor både humane og non-humane aktører interagerer. Afhandlingen viser, at kropsplejen er indlejret i magtfulde diskurser om krop, aktiv aldring, hjem og hjemlighed, som bliver medkonstituerende for, hvordan kropspleje praktiseres og dermed for de ældre menneskers handlemuligheder, ønsker og måder at leve på. Derudover peger afhandlingen på, hvordan kroppe, teknologier, materialitet, vidensformer samt politiske og etiske idealer omhandlende aldring og pleje, forhandles, distribueres og ordnes tidsligt og rumligt, hvilket konstituerer kropsplejen på multiple måder. Afhandlingen konkluderer, at det fokus der er på evidensbasering i sygeplejen samt det politiske fokus der er på rehabilitering, aktiv aldring og hjemlighed potentielt kan ende med at tavsliggøre vigtig viden om kropsplejepraksisserne og de ældre menneskers kropslige hverdagspraksisser og- viden.