Resumé
I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Sociale medier og sprog : Analytiske tilgange |
| Redaktører | Andreas Candefors Stæhr, Kristine Køhler Mortensen |
| Udgivelses sted | Frederiksberg |
| Forlag | Samfundslitteratur |
| Publikationsdato | 2018 |
| Sider | 253-277 |
| Kapitel | 9 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-593-2596-4 |
| Status | Udgivet - 2018 |
| Navn | Medier, Kommunikation, Journalistik |
|---|---|
| ISSN | 1904-271X |
Emneord
- Sociale medier
- Diskursanalyse
- Sorg
Citer dette
}
Kritisk diskursanalyse : Sorgbearbejdelse på Facebook. / Nebeling Petersen, Michael; Raun, Tobias.
Sociale medier og sprog: Analytiske tilgange. red. / Andreas Candefors Stæhr; Kristine Køhler Mortensen. Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2018. s. 253-277 (Medier, Kommunikation, Journalistik ).Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review
TY - CHAP
T1 - Kritisk diskursanalyse
T2 - Sorgbearbejdelse på Facebook
AU - Nebeling Petersen, Michael
AU - Raun, Tobias
PY - 2018
Y1 - 2018
N2 - Sorg tænkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere år er død og sorg rykket ud af privatsfæren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er svært i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udgør således en nyere tendens, som er opstået i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes på segregerede sider og grupper, men også noget der i stigende grad indgår som et af de emner, vi skriver om og deler på vores personlige Facebook-profil. Dette er måske ikke så mærkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark. I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.
AB - Sorg tænkes ofte som en psykologisk proces, der bearbejdes individuelt og i stilhed. Men i de senere år er død og sorg rykket ud af privatsfæren og er blevet en del af en kollektiv offentlighed. Flere og flere bruger onlinemedier til at tale om og bearbejde det, der er svært i livet, frem for blot at fremvise lykkelige, perfekte livsstunder. Sorgbearbejdelse gennem onlinemedier udgør således en nyere tendens, som er opstået i takt med de sociale mediers stigende udbredelse og popularitet. Sorg er ikke kun noget, der udtrykkes på segregerede sider og grupper, men også noget der i stigende grad indgår som et af de emner, vi skriver om og deler på vores personlige Facebook-profil. Dette er måske ikke så mærkeligt, eftersom Facebook er det absolut mest udbredte sociale medie i hovedparten af verden, ikke mindst i Danmark. I dette kapitel undersøger vi, hvordan brugerne reflekterer over og anvender et medie som Facebook, når de har mistet en pårørende, altså dels hvilke diskursive muligheder Facebook tilbyder som medie, og dels hvilke diskursive begrænsninger brugerne oplever i forhold til Facebook som socialt rum? Kapitlet vil præsentere onlinesorgarbejde på Facebook med fokus på, hvordan man metodisk kan angribe og analysere fænomenet. Kapitlet er således en introduktion til diskursteori, og hvordan denne kan omsættes til et analytisk værktøj. Vi ser på, hvordan diskursteoriens videnskabsteoretiske forudsætninger kan danne basis for en analyse, en såkaldt ‘diskursanalyse’. Diskursanalysens styrke er, at den kan vise, hvordan et fænomen, som fx sorg, er blevet til kulturelt og historisk og samtidig have blik for, hvordan brugere i dag oplever, forandrer og forhandler fænomenet i en specifik mediekontekst.
KW - Sociale medier
KW - Facebook
KW - Diskursanalyse
KW - Sorg
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-87-593-2596-4
SP - 253
EP - 277
BT - Sociale medier og sprog
A2 - Candefors Stæhr, Andreas
A2 - Køhler Mortensen, Kristine
PB - Samfundslitteratur
CY - Frederiksberg
ER -