Krisen 'onto-teologisk' betragtet: En tilnærmelse til en sekulær, kritisk og post-eksistentialistisk læsning af krisemetaforen i F.W.J. Schellings Frihedsskrift

Krisen er et allestedsnærværende fænomen, og synes at afføde konflikter overalt i verden. Man taler om finansielle, økonomiske, økologiske, klimamæssige, politiske, humanitære, diplomatiske, eksistentielle og et utal af andre kriser. Men hvad er krisen egentlig for en størrelse mere fundamentalt betragtet? Nærværende artikel forsøger at tilnærme sig krisens væsen ved at zoome ind på F.W.J. Schellings brug af krisemetaforen i sit berømte Frihedsskrift. Der argumenteres for at Schellings ”ontoteologiske” tematisering af krisen skal forstås som omdrejningspunktet for en tilblivelsestænkning der muliggør en undergravelse af det på den tid herskende systemparadigme, eksemplificeret ved Kant. Men hinsides dette åbner Schelling tillige op for en genuin systemkritisk metode, med radikale sekulære og post-eksistentialistiske perspektiver på krisefænomenets natur.