Krisekommunikation som model for virksomhedsretorik? Forslag til en teori om retorisk konstituerede kriser og organisationer

I artiklen viser jeg at de mest udbredte krisekommunikationsteorier tilsyneladende negligerer retorikkens potentiale som et analytisk redskab. Jeg foreslår at løse krieskommunikationens problem med et manglende retoriske perspektiv, ved at anlægge et konstitutivt syn på kriser og organisationer som kommunikativt konstitueret fænomener. Her argumenterer jeg for en analytisk syntese mellem framingteorier og det såkaldte CCO-paradigme, til sammen kan hjælpe krisekommunikationsteorierne med at slippe den aprioriske tilgang til kriser ved at forstå såvel kriser og organisationer som resultatet af kommunikative – eller retoriske – processer.