Abstract
Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan voldsudsatte minoritetsetniske kvinder udøver modstand og navigerer i relationer præget af vold i nære relationer. Med afsæt i etnografisk feltarbejde og kvalitative interviews analyseres kvindernes egne fortællinger om vold, systemmøder og frigørelsesprocesser. Afhandlingen anvender teorier om narrativ praksis og interventionspraksissen Response Based Practice for at synliggøre, hvordan modstand kan forstås som meningsfuld og handlekraftig respons – også i de mest udsatte positioner. Projektet bidrager med ny viden om, hvordan begrebet social kontrol og vold konstrueres i et krydsfelt mellem individ, system og samfundsdiskurser og udfordrer stereotype forståelser af minoritetskvinders handlemuligheder.
Afhandlingen viser, at voldsudsatte minoritetsetniske kvinder ikke blot er passive ofre, men aktører, der gennem subtile og eksplicitte modstandshandlinger søger at reclaime kontrol, værdighed og handlekraft. Deres fortællinger afslører komplekse navigationer i voldsterrænet og modstandsterrænet, hvor modstand formes i samspil med sociale normer, systemiske møder og kulturelle forventninger. Ved at analysere disse fortællinger gennem en responsbaseret og narrativ tilgang fremhæves betydningen af sprog, kontekst og positionering. Afhandlingen udfordrer forsimplede forestillinger om begrebet social kontrol som entydigt kulturelt og viser i stedet, hvordan modstand er situeret, relationel og ofte usynliggjort. Kvindernes stemmer repræsenterer viden og viser veje til mere nuancerede forståelser af vold og frigørelse.
Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan voldsudsatte minoritetsetniske kvinder udøver modstand i komplekse sociale og institutionelle kontekster. På baggrund af analysen anbefales det, at fagprofessionelle og institutionelle aktører anerkender modstand som en aktiv, men ofte usynliggjort praksis, der bør forstås i relation til magt, positionering og sociale normer. Der bør arbejdes med at styrke brugen af kvalitative fortællinger som vidensform og med at udvikle praksisser, der bygger på et responsbaseret og ikke-patologiserende udgangspunkt. Endvidere anbefales det, at begreber som social kontrol og ære revurderes analytisk, så de ikke reproducerer essentialiserende forståelser, men indtænkes i en intersektionel ramme, der adresserer samtidige former for ulighed.

Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | Roskilde |
---|---|
Forlag | Roskilde Universitet |
Antal sider | 297 |
Status | Udgivet - 2025 |