Konkurrencestaten og dens litterære afvigere

Ove Kaj Pedersen har med succes i den danske offentlighed lanceret forestillingen om konkurrencestaten, en ide der er blevet politisk realitet og det langt ud over de snævre områder der kan forbindes med en statslig agenda. Man kan med god ret sågar tale om et konkurrencesamfund; konkurrencekulturen manifesterer sig i mediekulturen, men som motiv er konkurrencen interessant nok underbetonet i den litteratur, som nyder størst bevågenhed i den litterære institution. Det betyder ikke at følgerne af konkurrencen ikke findes i litteraturen, snarere tværtimod. Men den tematiseres der primært via dens konsekvenser. Det er konkurrencens menneskelige omkostninger litteraturen synes mest optaget af. For at profilere det historisk nye, eller accentueringen af problemstillingen, vil jeg referere tilbage til de ideologiske og politiske ideer der karakteriserer velfærdsstaten.
Jeg vil i mit paper læse et mindre udvalg af samtidige forfattere i lyset af skismaet mellem en samfundsmæssig tilslutning til konkurrencekulturen og den litterære modstand mod selvsamme. Forfattere som Villy Sørensen, Jan Sonnergaard og Christina Hagen er oplagte at inddrage men også andre kan komme på tale.