Komplekse hensyn: mesoetiske udfordringer og håndteringer

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

I denne artikel introduceres det forskningsetiske begreb mesoetik, der omhandler hensynet til de involverede organisationer og fag- og professionsgruppers omdømme, interesser og fremtidige virke. Begrebet er centralt ift. sociologisk og socialvidenskabelig forskning, da denne ofte fokuserer på organisationer og professioners virke. Det argumenteres, at inddragelse af et mesoetisk perspektiv kan bidrage til en mere detaljeret forståelse af de etiske hensyns kompleksitet ift. de berørte organisationer og professioner. Mesoetik supplerer de forskningsetiske begreber mikroetik (hensynet til de involverede enkeltpersoner) og makroetik (opmærksomheden omkring forskningens samfundsmæssige konsekvenser). Artiklen tager afsæt i det centrale og fortsat udbredte forskningsetiske princip »hensynet til de berørte parter«, samt idealet om uvildig og kritisk forskning. Begrebet og fænomenet mesoetik udfoldes gennem en kvalitativ analyse af socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis. Artiklen bidrager med ny viden ved at definere og analysere mesoetik i kvalitativ forskning, samt give indblik i socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Sociologi
Vol/bind29
Udgave nummer4
Sider (fra-til)11-29
ISSN0905-5908
StatusUdgivet - 2018

Emneord

  • Mesoetik
  • Hensynet til de berørte parter
  • Etiske hensyn og kritik
  • Forskningsetisk praksis
  • Forskerstuderende

Citer dette