Kompetenceudvikling og erfaringslæring

Indledning Arbejdet er en central side af hverdagslivet, og læring er en central side af arbejdet: Mennesker lærer til arbejdet, om arbejdet og i arbejdet. Dette kapitel anlægger et metaperspektiv på, hvordan disse komplekse sammenhænge indgår i arbejdslivsforskningen. I arbejdslivet anskues læring og uddannelse overvejende instrumentelt, som en forberedelse og sikring af, at arbejderne til enhver tid er parat til at varetage deres aktuelle arbejdsopgaver. Det er en tænkemåde, der i den offentlige diskussion næsten har fordrevet andre sociale og pædagogiske perspektiver. Vi kritiserer denne instrumentelle forståelse, fordi den reducerer de arbejdende mennesker, men også fordi den er ude af trit med den faktiske udvikling i arbejdslivet selv. Arbejdslivsforskningens horisont må udvides og grundlæggende begreber, herunder selve arbejdsbegrebet, revideres og udvides. Tilsvarende gælder for begrebet om læring i forhold til arbejdet, hvor udviklingen af et kritisk kompetencebegreb kommer på dagsordenen. Vi peger her på det alternative kompetence-begreb, som er formuleret af Oskar Negt på basis af hans ide om eksemplarisk erfaringslæring. Her placeres de arbejdende i en potentiel individuel og kollektiv subjekt-position, som kan danne grundlag for empiriske undersøgelser af, hvilke læreprocesser der faktisk finder sted i, om og til arbejdet, og hvordan de kan udvikles. Det konkretiserer vi med udgangspunkt i vores egen