Klimadiplomatiets afveje i Kyoto-processen

Rolf Czeskleba-Dupont

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstract

Operationaliseringen af de i 1992 i Rio indgåede forpligtelser i forhold til UNFCCC (FNs Rammekonventionom klimaforandringerne) blev siden COP3 i Kyoto under dominerende indflydelse af USAs forhandlere. Kritik af resultaterne kom allerede i 1998 fra den tyske regerings rådgivere i WGBU, men blev tilsidesat. Efter USAs vægring mod at ratificere Kyoto-aftalen burde cirkusset have standset for at undgå de huller, der viser sig f.eks. hvad angår international handel med skovbaserede brændsler, hvor regnskabet ikke går op. En Plan B ligesom den tidligere forhandler fra EU-side i Kyoto, Jørgen Henningsen, allerede foreslog i 2009 er stadigvæk nødvendig, hvor man fokuserer på enkelte sektorer og enes om reduktionsmåder af drivhusgasser.
OriginalsprogDansk
TidsskriftIPmonopolet : tidsskrift for international politik
Vol/bind20
Sider (fra-til)22-25
Antal sider4
ISSN1903-5713
StatusUdgivet - 1 maj 2014

Emneord

  • UNFCCC
  • kyotoprotokol
  • finansmarkeder
  • LULUCF
  • skovbrændsler
  • Plan B

Citer dette