Abstract
Operationaliseringen af de i 1992 i Rio indgåede forpligtelser i forhold til UNFCCC (FNs Rammekonventionom klimaforandringerne) blev siden COP3 i Kyoto under dominerende indflydelse af USAs forhandlere. Kritik af resultaterne kom allerede i 1998 fra den tyske regerings rådgivere i WGBU, men blev tilsidesat. Efter USAs vægring mod at ratificere Kyoto-aftalen burde cirkusset have standset for at undgå de huller, der viser sig f.eks. hvad angår international handel med skovbaserede brændsler, hvor regnskabet ikke går op. En Plan B ligesom den tidligere forhandler fra EU-side i Kyoto, Jørgen Henningsen, allerede foreslog i 2009 er stadigvæk nødvendig, hvor man fokuserer på enkelte sektorer og enes om reduktionsmåder af drivhusgasser.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | IPmonopolet : tidsskrift for international politik |
| Vol/bind | 20 |
| Sider (fra-til) | 22-25 |
| Antal sider | 4 |
| ISSN | 1903-5713 |
| Status | Udgivet - 1 maj 2014 |
Emneord
- UNFCCC
- kyotoprotokol
- finansmarkeder
- LULUCF
- skovbrændsler
- Plan B