Kierkegaard: Udviklingens veje

Frihed er en grundsten i Kierkegaards menneskeforståelse. Det er igennem den, at mennesket tilbydes mulighed for at overtage sit eget liv og blive et selv, men også står i risiko for at miste sig selv. Friheden er ikke til stede ved livets begyndelse, men gror frem i relation til den fortløbende fysiske såvel som psykiske modning. I særlig grad motorikken og fantasien befordrer, at menneskebarnet erhverver sig en oplevelse af at være et væsen, der kan være sig selv. Men oplevelsen finder ikke sted uden gennem en angst, som overtagelsen af sig selv står i risiko for at bukke under for. Følgen bliver, at udviklingen lige såvel peger i retning af gennem frihed at blive et selv som at blive indhentet af fortvivlelse og miste sig selv. Udviklingen tager således form i et dialektisk spændingsfelt. Artiklen foreslår afslutningsvis
Kierkegaards forståelse som relevant i forhold til den udbredte mistrivsel blandt unge.